Nå, hvor kom vi fra – james og hans personlige vendetta med Dyrehaven! Alt græs dér skulle prøvesmages. Ikke at jeg som sådan havde noget imod det langsomme og i solskinnet ret hyggelige tempo – det var bare det at vi kom længere og længere bagud, og at jeg sad der på den her fede, dovne og egenrådige hest og følte mig – ja, fed, doven og egenrådig 🙂
Det eneste trøstende i den situation var det at jeg var den bagerste – så jeg havde frit udsyn til alle de andre unge mødres flagrende efterfødselsdepoter, og hvis jeg må være så fri, så vil jeg gerne afsløre at Maya var en lige så stor sæk kartofler på en hest i trav, som jeg selv 🙂 Der er vist andre end mig, med efterfølgende smerter i popo'en!
Pludselig tog fanden ved James og han satte i trav – men væk fra stien! Op over en lille bakke og med et kækt vrinsk – pludselig ville han gerne overhale alle de andre og skød frit genvej ind gennem terrænet, hvor han fandt det nødvendigt! Ahaa – james var ikke så dum alligevel – han havde øjnet enden på alle sine trængsler – vi var ved udgangen til Dyrehaven og James kendte nu vejen hjem!
Vel hjemme i rideskolen og uden brækkede lemmer eller alt for såret stolthed, lykkedes det mig at hoppe af udyret og han skulle så trækkes ind i stalden. Her slog hans sindssyge så helt igennem – eller også var han virkelig sulten? ALT vi kom forbi på vej til hans plads, prøvede at han æde. Et dørhåndtag, mig, et vandtrug, en plastikspand, nogen strigler, betongulvet, den skøre krikke ville gnave i alt og jeg måtte lægge alle kræfter i, for at trække ham væk fra en eller anden lille uskyldig ridepiges æske med pynteudstyr til hendes hest. Endelig hørte jeg de forjættede ord – nu skal jeg hjælpe dig af med ham der! Det var ridelæren, der kom til min undsætning. Da jeg sagde, at han vist var sulten, så svarede hun, at ja, han havde noget med den slags!! Ahaaa – der var altså mange ting de ikke lige havde fortalt om den hest, før de sendte mig – en uskyldig betalende gæst – ud på den! Total psyko krikke! Men i det mindste bed han ikke mig – en af de andre pigers heste bed hende, lige før vi skulle afsted. Ihh ja, sikke venlige og elegante dyr!
Så fik bruden in spe en vild galop og spring tur på en særlig bane (hun har redet før, så det er ikke så vanvittigt som det lyder) og hun så virkelig godt ud undervejs 🙂
Så gik vi alle tilbage idet grønne og drak noget hvidvin, mens Nina skulle lave en skulptur af ler, der symboliserede hendes forhold til T. En rimelig udfordring… men øhh – interessant resultat 🙂 Så drog vi mod Bakken, hvor vi spiste på en restaurant og hyggede os. Visse personer virkede mere muntre end de plejer til rytmik, men til rytmik drikker de selvfølgelig heller ikke helt så meget øl og vin, og det var ganske fornøjeligt også at se den side af dem 🙂 Ingen nævnt og ingen glemt. Men det resulterede da i, at folk steg op i den gamle vakkelvorne trærutchebane inden vi tog hjem. Det var ikke noget for mig og jeg er alligevel også næsten (næsten) for lav til at slippe ind forbi den der højde-tjeck sikkerhedsting, der er ved sådan nogen forlystelser :-))
Så fangede vi et tog mod byen og jeg tog hjem, fordi jeg havde ondt i halsen, mens de fleste af de andre tog på irsk pub, så jeg kan desværre ikke afsløre noget yderligere. Men jeg vil vædde med, at de havde det sjovt.
Vel hjemme, var Klara netop faldet i søvn – lidt sent – 22 – men hun havde sovet lur til 18 og desuden var mine forældre her jo, og så må man godt være længe oppe. Men jeg havde kanonkuglebryster og måtte malke ud for at kunne sove. Det var gået så godt med hende hele dagen, selv om hun er lidt snottet. Men jeg savnede hende meget – det er første gang jeg har været så længe væk fra hende, fra 11.30 til 22!!
| Men hvad er konklusionen så? Jeg skal ikke gå til ridning, det være sig nok så meget en sportsgren. Arhh og på den anden side 🙂 Det var sq ret sjovt og man kan vel lære ikke at sidde som en sæk kartofler? Og polterarbender – de kan sagtens være sjove og grænseoverskridende for alle i selskabet, uden at det er pinligt for nogen! Med mindre man synes det er pinligt at bumle rundt på en hest, naturligvis? 🙂 kh Julie |
