endnu et kedeligt indlæg



Ja, så er det hverdag igen – jeg savner næsten james – han satte da lidt pep i tingene. I stedet har Klara og jeg været forkølede i over en uge nu og det er ret kedeligt efterhånden.

I går gik stoffer amok og malede stuen. Vi havde en bordeaux-rød farve på en væg i stuen – et 90'er levn der lissom har overlevet sig selv… så i et år har vi talt om at male den, og nu er den fin hvid, som resten af stuen. Det ser virkelig pænt ud.

Det føles så rart at få gjort noget.
Ellers sker her ikke noget. Stoffer er hjemme igen og mandag og tirsdag gik vi bare og hyggede os og lavede ikke så meget. Jeg var ved hudlæge med min sære eksem og han sagde, meget indtrængende – jeg skal nok hjælpe dig med det her julie!! – som om der var tale om en milliongæld til nogen rockere… men fint nok at han tager sit arbejde alvorligt 🙂
Så var jeg lige forbi pladsanvisningen, der havde sendt mig et sært brev, som i virkeligheden var til den vuggestue klara er skrevet op i… dejligt med fortrolige oplysninger om to andre, vildt fremmede brøn! cpr-numre og det hele… men nu er det i orden og de var da glade for at få deres brev igen.
Klara står stadig nr. 12, men hun får jo nok en plads en dag – hun er alligevel så sjov at være sammen med nu, at det ikke haster. Det var værre de der to uger, hvor hun var skide sur hele tiden.

I dag skal vi til rytmik og det glæder jeg mig til. Håner hun går lige så meget amok som sidste gang – det var så skægt at se. Hun rejser sig op hele tiden, ved alting, og når er er musik står hun og danser en lille, stiv, lidt usikker dans. Især reklamemusik i tv, eller når dada spiller hiphop, står hun og danser. Er bange for hun har virkelig dårlig musiksmag 🙂
Hun kravler stærkt nu og er allevegne. Hun er begyndt at grine så frækt, når man standser hende. F.eks. vil hun gerne ind i soveværelset og sprede alle skumkludene ud over hele gulvet, men så står jeg i døren og standser hende med min fod – tager foden lidt ind under maven på hende og løfter hende lidt baglæns – så gnækker hun så frækt 🙂 hhrrrr hrrrr hrrrr – men jeg tror også det kilder lidt 🙂

Da mine forældre var her i weekenden øvede de meget at stå og gå, med hende. Og søndag morgen stod hun faktisk alene i hele 15 sekunder. Og gjorde det flere gange igen, men ikke så lang tid. Jeg tror faktisk ikke det varer længe inden hun giver slip og går, for hun er rigtig god til det, når man holder hende i hånden.

Tænk, at hun bliver så stor… Jeg skal også til at planlægge hendes 1 års fødselsdag. Ellers er alle de gode datoer taget – vi har allerede modtaget 3 invitationer til 1 års fødselsdage, så juni og juli bliver en travl tid for os 🙂 Sikke en masse kage der skal spises!
kh julie

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.