Hvem tænder på mig?

Ja, det skal jeg sige jer, søde venner… Det gør alkoholikere, narkomaner, fulde grønlændere, bumser og skraldemænd (ikke fordi jeg vil sidestille sidstnævnte med de andre… men det er sandheden – vent og se).
Og hvordan kan jeg så vide det?
Nu er komplimenter jo ikke det man får mest af, af fremmede på gaden, her i landet. Det er ikke ligefrem sådan at man må fægte sig frem i rosende lovord, en almindelig regnvåd torsdag på vej hjem fra arbejde.
Det er muligt tingene har ændret sig for den yngre generation, nu med indvandrere og deres.. skal vi sige mere udadvendte kultur? men det tror jeg egentlig ikke.
Nå, men vi er altså så vidt enige om, at komplimenter fra fremmede på gaden er en sjælden skat her i landet ikke?
Og nu er jeg jo heller ingen model. 160 cm og knap 70 kg. er vist ikke så høj en kurs? Undtagen i Indien – puha – da jeg var der engang… jo blegere, lavere og mere buttet man var, jo mere omsværmet. Ihh, det var tider 🙂
Nå, tilbage til emnet.
Når man så endelig får en kompliment på gaden, så er det jo noget man husker, ikke? Noget man er lidt stolt af måske, som man går og smiler af resten af dagen og soler sig i.
Jeg husker f.eks. tydeligt den første jeg fik. Det var i gymnasiet og jeg var på vej ned til bussen. Jeg kommer forbi tre gamle, beskidte, ildelugtende, småfulde stoddere på en bænk – den slags med møl og spejlæg i fuldskægget – og så råber den ene efter mig "GO røv!! – sådan skal en rigtig røv se ud!"… forfjamsket og lidt skræmt (jeg var jo kun 18) haster jeg hen til min bus, men når dog at mumle tak tak.
Anden gang det skete, var jeg flyttet til Kbh. En skraldevogn kører forbi mig, mens jeg haster hjemad på fortovet nede på min vej. Den dytter, men jeg tænker ikke over det. Derefter BAKKER den tilbage, op på siden af mig, hvorefter skraldemanden ruller sideruden ned og siger "sådan en sød pige skal da smile lidt mere, på sådan en smuk forårsdag" – jo tak siger, jeg skal da prøve… helt ærligt – det skal han sku da ikke bestemme…
Nå, men 3. gang var det så en ÆSKEstiv grønlænder kvinde, som sagde "schhmilll – du er da så schmukk" – og da hun sagde det, kunne jeg faktisk ikke andet end at smile 🙂
Og så i dag – 4. gang det sker. Er på vej over til Klaras vuggestue, som jo uheldigt nok er placeret i et område fuld af de her typer som tilsyneladende bare er vilde med mig… kommer gående hen ad fortovet, med hue godt nede om ørerne i regnvejr, og en afrakket, slingrende narkoman-type kommer mod mig og udbryder i det vi passerer hinanden "hej SEXY" – og så kan jeg ikke lade være med at fnise 🙂
Og hvad kan vi så udlede af alt dette??
1. jeg smiler åbenbart for lidt i offentlige fora, siden det er det alle opfordrer mig til?
2. kun folk påvirket af euforiserende stoffer eller folk som har været meget tidligt oppe på arbejde, finder mig tiltrækkende?
3. Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden?