I en lille båd der gynger…

Nå, men nu er det faktisk overstået. For nu. Ham vvs´eren var alletiders. Han anbefalede stoffer selv at lave de huller i muren, der skulle laves, for så sparede vi også nogle penge til hans arbejdstid. Og i morges kom han så igen, kun 20 min. senere end aftalt, hvilket jo er så godt som til tiden for en håndværker. Man skulle tro alle håndværkere var udlændinge, sådan som de kører på mellemøst-tid.

Men han fik altså lavet det, og i skrivende stund kører opvaskeren for fulde hammer, mens stoffer ordner det aller sidste køkkenskab. Og så skal vi bare finde ud af noget med at lukke hullet ude på badeværelset igen… nogen der kender en murer?

Det viste sig også, at vi har sådan en skjulte rør forsikring, og de sagde, at vi bare skal sende regningen. I hvert fald for den del med rørerne. Det med mureren kommer an på prisen, sagde de.

Og så oplevede jeg, at blive standset af vestegnens politi på vej hjem fra arbejde. Jeg synes ikke jeg havde kørt for stærkt, så jeg var meget undrende. Også fordi de standsede alle der kom på den strækning. Og jeg har nok ikke set mindre skeptisk ud, da de så bad mig puste i et alkometer!! Jeg kiggede på dem, jeg kiggede ned på min mave (som ps. alle tror skal poppe i morgen, så stor er den) og så kiggede jeg op på policen igen… og pustede. Jeg bestod åbenbart, for de sagde ikke mere til det. Så spurgte den ene, om der var nogle fejl på bilen? Er det et trickspørgsmål, tænkte jeg, og svarede, at det håbede jeg da sandelig ikke. Helt ærligt, hvor skulle jeg vide det fra? Jeg kører da rundt i den i god tro, i hvert fald. Han gad heller ikke undersøge det yderligere, så jeg blev sendt afsted med et Godaften. Det har vel nok været sådan en slags julefrokost razzia?

Og i morgen – sidste dag på arbejde! Vi ses i 2009, amigos! 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

6 Responses to I en lille båd der gynger…

  1. tine skriver:

    bare det var mig som skulle have et års orlov. Også selvom det indbefattede en lille bebs 🙂
    Det ville faktisk kun gøre sagen mere attraktiv:-)

  2. Allerede? Hvordan gik tiden lige så hurtigt? Synes næsten lige du er blevet gravid 🙂 God sidste dag på jobbet…

  3. kirsten skriver:

    Tillykke med barslen.. Er slet slet ikke misundelig på dig. Over et års orlov – og fri helt frem til jul. Og endda til næsten jul også.
    Indtil videre er det stort set ikke blevet jul herhjemme endnu. Dælan sådan noget arbejde tager meget fritid.

  4. Marie skriver:

    Gid man kunne få lov at låne din vvs’er…
    Rigtig god barsel (uiii nyt blogindlæg HVER dag så…hva’? HVA’?)

  5. flinkonella skriver:

    Du efterlyser en murer, slå op i tlf bog efter pjotr Ollinowky, Oleg Stragotshow, snak med Naser Khader eller Henrik Quordrup. Sikke en gang sludder kunne bare ikke dy mig.

  6. Maria skriver:

    Aah, Julie. Jeg elsker simpelthen naar du skaber billeder paa min nethinde. Policen og dig, det er jo desvaerre ingen forsikring mod spritkoersel, at man har supermaven klar til. Godt grin over min frisk-frugt-super-sund-morgenmad i LA (Kusinen er igang med udrensningskur, LA here we go again)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.