Ikke endnu

Ork, vi er slet ikke nået dertil, hvor vi kan snakke om det vi ikke snakker om endnu. Der kommer først en afgørelse efter mandag i næste uge, så I må væbne jer med tålmodighed. Jeg ved, jeg har svært ved det. Håber det går nemmere for jer. Måske skriver jeg noget om det på torsdag, hvis jeg når mit del-mål. Ellers må vi jo have gang i den snak om stavgang…

I dag tog Klara og jeg bussen til Nørrebro. Det er jo en hel udflugt. 45 min. i gyngende propstoppet 5A'er. Klara elsker det, for hun er jo en stor pige nu, så vi går ned til den, og hun sidder selv, på et sæde og kigger ud af vinduet. Ikke noget med klapvogn eller fastspænding eller noget. Vi besøgte Moster Mette og det var rigtig hyggeligt.

I morgen skal jeg på arbejde i 4 timer. Hende der normalt har søndagen er syg, og jeg skal alligevel lægge nogen ekstra timer, fordi jeg skal have fri på torsdag, til det unævnelige. Er næsten helt glad for at skulle på arbejde, da det på en måde tvinger specialekæresten til at tage lidt fri og være sammen med sin datter. Og det trænger de begge to til. Hun er virkelig fars pige for tiden, nok fordi han ikke er her så meget. Men på den anden side straffer hun ham også, og vil ikke kysse ham godnat og Mor skal skifte hende osv. De er ikke nemme at narre, sådan nogen børn. Det er nok ekstra hårdt for hende, fordi hun jo er vant til at han er meget hjemme og laver mange ting sammen med hende. Han har altid været studerende, mens hun har levet, og han har altid sat meget tid af til hende og taget på ture osv med hende. Det er slut nu, og det bliver nok ikke bedre den dag vi begge to pludselig står med fuldtidsarbejde.

Hvis den dag nogen sinde kommer… Yrrk, 2 børn, 8-16, stress og jag. Nej tak, så hellere det her, trods alt. 4. sal og ingen penge, men tid og frihed. Men så mangler vaskesøjlen jo. Og haven med legehus og jordbær. Livet er et stort dilemma-agtigt puslespil.