Interessant dag

Jeg ville virkelig ønske, at jeg havde et eller andet intellektuelt og fornuftigt at skrive. Men det har jeg ikke.

I stedet har jeg en bekendelse som bizart nok føles mere personlig, mere grænseoverskridende og mere pinlig at skrive “højt”, end hvis jeg skrev noget om sex eller min vægt. Jeg har brugt nogle penge. Mange. Og jeg vil stadig insistere på, at det skal der til. Hjulene der skal dreje rundt osv. Ens borgerpligt. Det manglede da bare.

Først var jeg dog til fagpolitisk seminar i min fagforening, fordi jeg sidder i den der bestyrelse for en faggruppe. Det var mægtigt og oplysende og til sidst var der også en mand der holdt et oplæg, hvor jeg tænkte, at han da godt måtte melde sig ind i min bestyrelse.Så jeg er altså også sådan en der laver frivilligt arbejde og engagerer mig i det civile samfund. Jeg er ikke kun materialistisk.

Jeg var dog nødt til at gå lidt før det sluttede, for jeg skulle nå hjem inden stoffer skulle til fodbold. Og så kom jeg til at gå i rigtig god tid, og så kom jeg så til at bruge nogle penge. 

Først i creme de la creme a la edgar, hvor de i dag og i morgen har 25 procent på alt. Alt. Jeg købte en pude til min sofa, med liberty silke på en ene side og taft på den anden. Tager et billede i morgen. Nej, det når jeg nok ikke, men altså – den er i lilla, grønne og cremede farver. Meget pæn.

Så kom jeg forbi Grønlykke.com og der fandt jeg nogle stofrester, som jeg helt vildt stod og manglede. Jeg har så mange små ideer. En pude, rund, med forskellige baner af stof ud fra en cirkel i midten. Små poser med tørrede lavendler i, som kan ligge ved mit tøj. Flere patchwork bolde til babyer. Flere bukser til børnene og nederdele i baner. Hvis jeg kunne overskue det der med rynketråd. Mangler også i den grad et kursus i smock.

Nå. Men så kom vi jo til det, jeg virkelig skulle. Jeg skulle finde Kjolen til et bryllup. Nej, ikke mit eget. Der er sket det, at eftersom ingen vidste at jeg havde tænkt mig at blive gift i år, så har andre lagt planer udenom mig, og min svoger og svigerinde har STJÅLET mit år! Så nu skal de giftes i stedet for, og jeg må vente, for ikke at virke fuldstændig copycat agtig. Men okay, måske er det godt nok at vente, i det mindste indtil en eller anden frier. As if.

Jeg havde kig på en kjole fra Rützou (som sædvanlig) og den var lige så perfekt i virkeligheden, som i alle de vinduer og magasiner jeg snart har set den i. Og ved I hvad – det var som en eller anden freaky twilligt zone – jeg skulle helt ned i en str. 36 før den sad ordentligt. SAY WHAT?? Kæmpe størrelser de laver deres tøj i, åbenbart. Jeg er altså en str. 42 normalt. Men nu er jeg så en str. 36 – i den kjole. Er nok nødt til at have den på hver eneste dag resten af mit liv. Måske er der sket en fejl med mærkaterne i nakken??

kjolen 

billede: www.missmilla.dk

Der skete så det, at en virkelig dygtig salgsassistent var på arbejde. Så jeg købte også en anden, mere hverdags agtig kjole i det blødeste bløde økologiske bomuld. DEN vil jeg have på resten af mit liv. Og en utrolig lang tank top, som er perfekt at have inden under kjoler, hvis de er lidt gennemsigtige, eller man bare vil have noget på under. Det sker jo. Og et utroligt gult hårspænde. Gul er på vej tilbage, det siger jeg jer. Og husk, jeg sagde det først. Gul er den nye lilla.

fra national geographic - de har forstået gul! 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

17 Responses to Interessant dag

  1. Julie – Ikke noget, det var vel også derfor det ikke virkede;-D, men jeg kom bare i tanke om historien, da jeg fornemmede dit cybersuk over manglende frieri helt til Jylland. Hvad siger ham der Stoffer, når andre inviterer til bryllup?

  2. julie skriver:

    Hmm, han siger ikke noget om os. Han siger en del om det bryllup, men jeg tror ikke han ser nogen sammenhæng. Vi har det jo godt, som vi har det, suk, 7 år i søndags!

  3. julie skriver:

    Måske kommer han snart selv med en kommentar – hvis han ikke har for travlt på arbejde? 😀

  4. Vita skriver:

    Rart at høre at du kun lige handlede det allermest nødvendige! 😉
    Hvem fanden er pæn i gult? Jeg har (i hele min venne- og bekendtskabskreds) én der kan bære den farve. Én!!! Bortset fra det – så vil jeg glæde mig til at se verden lyse lidt op! Tak!

  5. Trine skriver:

    Hmm. Kunne man forestille sig et frieri i cyberspace? Et blog-frieri?
    Så er jeg helt klart med som fast læser…
    Heja Stoffer!!!

  6. ully skriver:

    Vi vil ha’ et bryllup! 🙂

  7. julie skriver:

    Nej, gul er en krævende farve. Jeg er heller ikke pæn i den. Men accessories kan man vel altid bære?

  8. Line skriver:

    DET lyder som en dejlig dag 🙂
    Og tak for tip om Creme de la Creme…. det kan blive dyrt 🙂

  9. Lene skriver:

    Fed blog, du har. Lige lidt forbrugerinfo: De løse, silhouetkjolers størrelse kan du desværre ikke regne. De fleste kan være i en str. 36 i dem….

  10. God fornøjelse med at have alt dit tøj på hele tiden resten af livet. Billeder tak;-D
    Mht. Copycat og bryllup: Bommer at blive overhalet indenom, hva? Hvordan sikrer du dig at det ikke sker igen til næste år? Eller rettere sagt; Hvordan får du hele familien og vennekredsen til at reservere et år hvor de ikke må lægge bryllupper og stjæle dit ‘gule lys’? Er du ikke nødt til at indse, at i den ‘giftemodne’ alder er det overvejende sandsynligt at man må dele sit år?
    Det lyder straks mere alvorligt mht. det manglende frieri. Jeg har ingen gode råd til at få det til at ske, men jeg har et eneklt dårligt: Min svigermor har engang lagt bananer som et spor i hele huset som sluttede ved ‘uægtesengen’ med en bananskræl. Meningen var at kæresten skulle komme hjem, følge sporet og skvatte i skrællen og hun så skulle ligge i sengen kun iført undertøj (forsøger desperat ikke at få billeder i hovedet lige nu) og så rejse sig og sige “Det vil jeg da gerne”. Ikke særligt sandsynligt, vel?
    Han kom noget senere hjem end hun havde troet, trådte ind af døren, tog en banan og satte sig foran fjerneren…

  11. Nina skriver:

    Gul er den nye lilla – ha-ha-ha. Jeg hoppede faktisk med på den allerede sidste år og overraskende nok dur det, hvis bare den ikke er alt for skrigende. Jeg er ked af dit år er blevet stjålet. But who’s counting – der kommer endnu et 😉
    Erik fortalte mig i morges at det var svært at sove sammen med Klara fordi hun snakker hele tiden – men det havde været meget hyggeligt at sove sammen alligevel.
    Kh Nina

  12. Sarah skriver:

    …og nu vi er i gang med at holde samfundet oven vande, er der i dag 25% på udvalgte stoffer fra Stof & Stuff – http://www.stofogstuff.dk

  13. julie skriver:

    Faktisk tror jeg faren for stjålne år er drevet over. Jeg har ikke flere ugifte svogre. Så mangler vi kun min søster, og hun har ikke nogen kæreste. Det er selvfølgelig ingen garanti, nogen gange er folk jo hurtige, men den tid den sorg.
    Men ellers glæder jeg mig meget til det bryllup. Jeg vil jo komme som en str. 36 OG jeg skal være vidne. Hvad det så end indebærer… måske skal jeg være dén der skriger STOP BRYLLUPPET! Brudeparret har stjålet mit år! 😀
    Aj, men generelt er det skidefrækt at folk ikke kan læse ens tanker og ligesom forstå, hvad man går og planlægger i smug, ikke?

  14. julie skriver:

    – og Sarah – tak for link! DET er teamspirit! Civilcourage!

  15. julie skriver:

    Ps ps – Nina – Erik har ret. H E L E tiden snakker hun. Jeg aner virkelig ikke, hvor hun har det fra???

  16. julie skriver:

    DFO – den der bananhistorie er virkelig sær. Hvad romantisk er der ved bananer??

  17. Anette skriver:

    hej julie,
    lis fra karlssons kludeskab har en tutorial i smock, har ikke selv prøvet men på kommentarerne er der tilfredshed!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.