Jeg hader håndbold

Jeg har altid hadet håndbold, også længe før det blev populært og moderne. Utallige er de traumer, der er blevet mig påført af opvæksten i GOG-land.

Nå, men hvis jeg hadede håndbold før, så ved jeg slet ikke hvilke ord jeg skal benytte, for at beskrive de følelser jeg sidder med lige nu.

Hvordan? HVORDAN kan man aflyse Krøniken? KRØNIKEN! For håndbold?? For HÅNDBOLD!!!! Der skal da afbrændes nogle DR-flag eller noget. Det er UACEPTABELT! Og så netop, som jeg kommer tilbage, efter at have styrtet i kiosken, for "…lige at hente lidt godt til Krøniken", mens min søster læste godnat historie for Klara. Og så kommer jeg tilbage til det her?? Som er: ingenting. Jeg er chokeret. Jeg er forvirret. Det kan da ikke passe? Er der overhovedet nogen, som gider SE det der håndbold?? Jeg mener – det er en flok tudegrimme, svedige mennesker, der storker rundt efter den samme bold i et for mig uvist antal minutter, mens de råber og skriger ad hinanden – det er da overhovedet ikke noget særligt? Det lyder som hverdagen nede i Klaras vuggestue. Hvorfor skulle jeg ønske at ville se det på tv?

Og noget helt andet – har I også lagt mærke til, hvordan det ofte er sådan at folk der er virkelig virkelig stædige, nærmest er lidt stolte af det. Aii, jeg er bare stædig som et æsel, siger de, med sådan et skævt smil, og lader skinne tydeligt igennem, at det har de det sq egentlig meget godt med, og de er også så stædige, at de i hvert fald ikke hverken kan eller vil, arbejde med at ændre deres mindre flaterende sider. Johh, venner, det kan da have sin fordel at man er i stand til at holde på sit, og kæmpe for sin sag. Men det er altså ikke altid nogen kompliment, hvis folk kalder dig stædig. Du kan rent faktisk også være i gang med at gøre dit eget liv rigtig meget sværere for dig selv. Men det er du for stædig til at indse… Det var bare noget der slog mig lige før.

Har købt SØDESTE lille børne slagbænk med tilhørende bord, på lokalt loppemarked i dag. Total Bulderbystemning. Nu skal den her lejlighed nemlig være rarere. Jeg har stoppet det der med at vente på mit hus. Jeg er jo HER, nu, ikke? Og jeg vil godt have det dejligt MENS jeg venter på huset. Det var PH lampen der fik mig til at indse det. Jeg VIDSTE det godt, med mit hovede, men mit stædige hjerte havde ikke rigtig taget det til sig.

Så nu vil jeg have stue og sovesofa i stuen, og børne/lege værelse i det lille rum. Så kan vi bo her længe endnu. Skal bare have overbevist stoffer om at åbne lidt mere for opsparingskontoen, så vi kan få vaskemaskine og sovesofa.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

16 Responses to Jeg hader håndbold

  1. M skriver:

    Håndbold i fjernsynet er rent ondskabs-tv! De dér latterlige pivelyde, der kommer fra deres sko- øv! Og sådan rent billedmæssigt, så er det SÅ grimt et syn! Gult lakeret gulv omkranset af grimme bannere. Og i denne grimme scenografi er så enten store, mandige og svedige (på den klamme måde) mænd…eller kvinder.
    Jeg er sur…jeg ville også ha’ set Krøniken…lever stadig med et naivt håb om at Erik på JR-manér vender tilbage fra de døde!

  2. Lone skriver:

    Tænk…det tror jeg også 😉

  3. klaus skriver:

    ulrik wilbek er efter min mening det mest underholdende i tv siden fawlty towers… en skam at man ikke kan vælge et kamera som følger ham non-stop… ifald det var tilfældet, ville jeg være limet til skærmen…

  4. Lone skriver:

    P3 havde klippet en lille lydbid af Jan Pytlick under en time-out sammen med Dolph…tænk, de lyder fuldkommen ens, er det ikke utroligt?
    Nå men – så er vi 2, Julie. Jeg sidder også her, fordi jeg haaader den der sportslyd. Det er larm i mine ører, og jeg gider ikke interessere mig for håndbold. Fodbold, det er noget ganske andet.

  5. Sanne skriver:

    Altså det eneste positive jeg lige kan hive frem om aflysningen af Krønikken, er faktum at jeg nu helt uden brok kan bruge lang tid, en aften, her ved min skærm og nu hvor Dorthe er online brokker jeg mig ikke – for jo, der er én der ser håndbold og han sidder inde i stuen netop nu.
    Jeg oplever det samme her i huset netop nu – ved årsskiftet havde vi besluttet at flytte så snart vi kunne, men så ombestemte vi os og siden jeg ligesom indstillede mig på at hér bor vi er her blevet hyggeligere at være og vi gør meget mere ud af alting og planlægger ting og gør ved – super hvad den der hjerne kan omvendes til :o) Tillykke med dit “nye” hjem

  6. kriss skriver:

    UUuuuuuuuuuuu hader håndbold af et godt hjerte:-) tænke sig en gang der var en eller latterlig OL kamp min daværende kæreste (sjovt nok blev han hurtigt daværende efter det stunt) – lavede middag, hældte rødvin på mig så jeg ikke måtte køre bil hvorefter kraftidoten (undskyld mit sprog) fortalte at der nu var håndbold, han ville ikke forstyrres – jeg kunne gå i seng eller finde en bog i hans (meget sparsomme) reol – jeg valgte at blive stik hamrende sur og arrig………Nå men krønniken er jeg sådan set også lidt lige glad med – men bare pga håndbolden vil jeg godt demonstrere sammen med dig.
    knus

  7. Benny skriver:

    Jeg glad for at du siger det der med de svedige ulækre håndboldmænd, for konen sidder også og glor.
    Men nu kan jeg altså være helt rolig, det er ikke noget med baller af stål…

  8. Sanne skriver:

    Hvorfor må man ikke køre bil hvis der er spildt rødvin på én?

  9. tine skriver:

    Jeg er enig….hvorfor kan de ikke sende håndbold på Dr2 ?
    jeg betalte 20 kr på Tv2 Sputnik og så 5 afsnit af Årgang 0, så min aften blev alligevel meget hyggelig…

  10. kriss skriver:

    Sanne: fordi han havde hældt det indvordes – så var det ikke spildt på samme måde som hvis jeg havde store plamager på tøjet. Nå men han havde mange andre fejl – så jeg burde ikke være blevet så forbavset.
    knus

  11. Grith skriver:

    Så så….små slag. Faktisk er vi mange der ser håndbold, og selv om jeg bandede højt og inderligt da jeg fandt ud af at Krøniken var aflyst, ja så klarer håndbold-drengene sig fint, og man er vel nationalist….
    Udvid horisonten, fornøj dig med nye ting:-)
    Negativitet kommer vi ingen vegne med, før du ved af det er Krøniken på skærmen igen:-)

  12. Julie skriver:

    Nye ting?? Jeg tror da det der koncept med at smide ting efter hinanden, har eksisteret siden stenalderen, Grith 🙂 Håndboldspillere er bare de eneste mennesker der keder sig så meget, at de har gidet sætte kasteriet i system. Jeg har set håndbold nok til at vare helt liv. Voksede jo op omgivet af GOG fanatikere. Og fanatisme er aldrig kønt.

  13. Grith skriver:

    Hver sin smag:-) Og ang. dem der dyrker håndbold, så er det jo altså aldrig nogen der har taget skade af lidt god motion, vel:-)
    Så gør du bare grin med dem, men deres gode form misunder jeg dem sgu´! Og så er det jo ikke helt så enkelt som det ser ud, det kræver snilde og taktik, husk det inden du kaster med mudder…:-)

  14. Lone skriver:

    Skal vi også misunde dem alle deres skader, og invaliditet når de er 28? Nej, skak har aldrig skadet nogen 😉

  15. Sanne skriver:

    Jeg forestiller mig, at stilheden her skyldes nogle vrede og meget store mænd der ikke kan forstå Julie ikke kan lide dem – Julie er blevet bortført af grumme grimme håndboldmænd og de vil ikke frigive hende før alle læsere og celine dion fans i hele verden har sagt at herre håndbold er for sejt…. Sorry Julie, men jeg siger det altså ikke!

  16. Grith skriver:

    🙂 Lone, du har en pointe der;-) Men altså, vi andre kan lige så godt gå hen og få skader af alt muligt andet…såh….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.