katte, dagbog og senere BABY



Et lidt rodet søndagsindlæg bliver det.

Lørdag lavede jeg ikke noget. Eller det er da løgn, hold op en dårlig hukommelse julie… nå, jeg gik en tur i amagercenteret med klara, fordi min ven U ringede med panik i stemmen, fra hospitalet og sagde, at de havde glemt at købe en babydyne (helt ærligt, unge mennesker nu om stunder…:-) og så ville han lige høre om jeg kunne finde en og evt tage den med ud til dem søndag, når vi skal ud og besøge lillebitte nyfødte Asger. Den var jeg frisk på, så Klara og jeg drog afsted. Nå, men i amagercenteret var alle babydyner udsolgte!! Helt ærligt, hvem hamstrer pludselig den slags? Og jysk sengetøjslager og Danmark havde lukket tidligt.
Men heldigvis var stoffer i brønshøj ved en ven, og jeg ringede og fik ham til at smutte inden om babysam dér og tage en dyne med. Det kunne han lige klare 🙂
Jeg blev bare så lykkelig for at U ringede og havde brug for dyne-assistance, for det betyder jo så, at vi er velkomne hos dem søndag eftermiddag, kort efter de alle tre er vendt hjem fra hospitalet. Og jeg kan ikke beskrive med ord, hvor meget jeg glæder mig til at få fingre i den baby 🙂 Jeg kan slet ikke huske, hvor små de er, men det dæmrer ligesom for mig… og er der ikke også noget om, at de er heeeelt vildt lækre lige de første uger? Så hvis jeg var jer, så ville jeg lige genlæse mit indlæg her søndag aften, når jeg har opdateret om, hvor appetitlig sådan en 5 dage gl. dreng er 🙂

En stor del af lørdagen blev brugt på at ctrl+c (kopiere) alle mine 168 dagbogsindlæg og gemme dem i word… alletiders læsning, hvis jeg må være så fri at sige det! Et helt år, som gravid og så som mor 🙂

Lørdag var også dagen hvor mine første-fødte vendte hjem igen. Da jeg fødte Klara flyttede drengene jo over til deres biologiske far, og jeg har så haft overvåget samkvem af og til. Men ikke så ofte som jeg gerne ville. Og jul og nytår havde de også med deres far. Men lørdag flyttede de hjem til mig igen, og nu ligger de allerede sødt og sover på sofaen og ligner nogen der aldrig har været væk…. De vejer lige så meget som Klara, altså en 8-9 kg. ca., så det er altså nogen kæmpe katte 🙂 Den ene er stribet og den anden er sort/hvid. Jeg fandt dem i min mors hønsehus d. 2.10. for 7 år siden, forladte og hylende. Så traf jeg en hurtig beslutning og så havde jeg to katte. De skulle så have mælkeerstatning hver 4. time, også om natten, de første mange uger, så jeg har udviklet et ret tæt og mor/barn agtigt forhold til de her katte. Jeg elsker dem simpelthen.
Og nu er klara jo over 6 mdr. så allergi risikoen skulle være minimal. Faktisk skal det jo være så sundt for børn at vokse op med dyr.
Mon det også gælder to voksne, en baby og to kæmpe katte på 52 kvm? der skal i hvert fald støvsuges ofte nu…

Åh, jeg kan ikke vente med at få fingre i ham baby-asger 🙂 Bare jeg nu ikke bliver rigtig skruk. Hvor pokker skulle vi gøre af et barn mere her? Hvilken skuffe skulle vi tømme, som den kunne sove i?
kh julie

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.