Kent-faktor

OMG så I det der sexfaktor? Jeg har set nogen skrive på facebook at han smed glimmer, men jeg så det IKKE! Er det sandt? Kan man finde et klip på youtube, evt. i slowmotion?

Jeg bliver nemlig dødforstyrret i min x-faktor i aften, for Klara har overnattende veninde på besøg. Og før de kom her, var de til fødselsdag hos en anden pige fra klassen. Så de er total speedede. Og SNAKKER under x-faktor! Så nu bliver de sendt i seng, mens der er tv-avis. Af Kristoffer. Tak.

Det går bedre med Agnes igen. I går bad hun helt selv om noget at spise til aften, for første gang i over en uge. Hun bad så om pasta og elefant. Så desværre kunne jeg kun efterkomme halvdelen af hendes krav. Ville også være vanskeligt altid lige at have lidt elefant på lager, på trods af at vi da har kummefryser i kælderen.

I morgen skal jeg ud. Og spise sushi og til koncert. Med min kollega Trine. Vi skal høre Kent. Dem har jeg aldrig hørt før og i det hele taget er det også utroligt længe siden, jeg har været til koncert. Jeg glæder mig rigtig meget.

Jeg har været lidt vild med Kent, siden jeg gik fra min ekskæreste og skulle købe mit eget anlæg og højtalere inde i hi-fi klubben. Og så spillede de det her nummer for mig, for at jeg kunne hvor gode højtalerne er. Og det er de. Stadigvæk. 

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=jxCZXezb6wg&hl=en_US&fs=1&color1=0x402061&color2=0x9461ca&border=1]

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

7 Responses to Kent-faktor

  1. Marie skriver:

    Det er forbudt at høre KENT på engelsk. Den svenske er 8milliarder gange bedre:
    http://www.youtube.com/watch?v=ex3riLywGT0&feature=related

  2. iBaby skriver:

    Det var da en enormt tjekket ekspedient, du rendte ind i dér. Da jeg i sin tid skulle købe mit anlæg, smækkede de så Wet Wet Wet’s “Love is all around” på, og det har ikke vundet dem nogen særlig plads i mit hjerte… 🙂
    Så heller ikke noget med noget glimmer i X-Traktor. Hm. Må se at være mere opmærksom tror jeg nok…

  3. Frederikke skriver:

    Der er jo altid elefantøl 😉

  4. Julie skriver:

    Det er fuldstændig sandt, Marie.
    Men den du linker til, er ikke en rigtig video. Og den rigtige video kan man ikke få lov til at embede. Men den er her http://www.youtube.com/watch?v=GzmrU37TcX4

  5. Katrine skriver:

    JEG SÅ DET !!!
    Lige en håndfuld glimmerdrys op i luften, lige som teksten gik på noget med “diamonds” – Det var klasse !
    Og han er da så fiiiiiin. Det er lige før jeg overvejer at begynde at sms-stemme, selvom det ellers ikke er noget jeg gør i.
    Men ham Remee er da også fin, ikke ?
    I sidste sæson af sex-factor havde jeg nogen skønne nætter sammen med ham (i drømme altså!)
    Men i denne sæson har jeg indtil videre ventet forgæves på ham, desværre ;o)

  6. Monica skriver:

    han kastede glimmer – og jeg var nødt til at sms-stemme. Min sms-stemme-mødom blev taget i det sekund. Phew … Pernille fik ret, da hun bedyrede, at der vist var uro i Sloggien rundt omkring i det ganske, danske land. Uha, uha ….

  7. julie skriver:

    Jaa, lidt glimmer er altid godt. Det kan damerne lide.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.