Ja – man kunne tro, det var en hentydning til hendes hidsighed, men det er det for en gangs skyld ikke.
Det drejer sig om at hun drejer. Vi lagde hende på legetæppet med hovedet ind mod reolen. Næste gang vi ser på hende, ligger hun pludselig med hovedet hen mod vinduet, dvs hun er roteret ca. 45 grader om egen akse. 🙂
Hun har jo længe kunnet vende sig fra mave til ryg, og nu det her roteren… det næste bliver vel fra ryg til mave og så triller hun pludselig rundt over det hele. Så er det slut med at ligge alene i den kun 1.20 m. brede dobbeltseng og det er slut med at ligge på sofaen og slappe af om aftenen, med mindre mor sidder ved siden af hele tiden.
Den gode baby er ellers tilbage lige nu. I hvert fald i går og i dag – jeg tør jo snart ikke love noget med Klara og hendes humør. Skriver jeg her, at det er dårligt, så bliver hun supernem og sød. og skriver jeg her at hun er vidunderlig nem og glad, så kegler hun pludselig fuldstændig ud og er ikke til at regne ud. Hun er i det hele taget sin gamle mor op ad dage… for jeg må jo nok erkende, at det min søster og jeg har skændtes mest om gennem vores liv, er at hun aldrig vidste hvor hun havde mig 🙂 Jeg kan skifte på et sekund.
Ellers går jeg lidt rundt og tænker på fødslen. Jeg ved ikke om det er meget normalt at gøre det i lang tid efter? Det var jo langt fra nogen dårlig oplevelse, men ligefrem at kalde det smukt vil jeg nu heller ikke. Det var spændende, interessant og meget grænseoverskridende. Jeg ved ikke, hvorfor jeg tænker så meget over det. Jeg fik sådan en udskrivningssamtale med en jm, hvor vi gennemgik forløbet ud fra journalen og alle sagde hele tiden, at det var en fødsel jeg godt kunne være stolt af, men det er som om jeg ikke er helt færdig med at bearbejde det alligevel.
Jeg tror, det har noget at gøre med, at hendes hjertelyd dykkede under hele forløbet, og jeg var nok mere bange for hendes liv end jeg har erkendt. Jeg kunne ikke rigtig tage mig af det, da jeg lå der, for jeg var nød til at arbejde hårdt for at få hende ud. Men alt det med at der hele tiden skulle elektroder på for at måle og lytte.. og hver gang jeg bevægede mig forsvandt hendes hjertelyd fordi ctg'en så sad skævt… jeg kan huske, jeg mange gange sagde inde i hovedet "nu er hun død", ligesom for at forberede mig selv på det værste, som om det ville have kunnet mindske sorgen eller skuffelsen.
Den fødsel er bare den mærkeligste oplevelse jeg nogensinde har haft.
Men i det mindste er jeg da nu nået til det punkt, hvor jeg godt gad gøre det igen. Jeg vil vildt gerne være gravid igen og have maven og ja, selv kvalmen… Men først nu er jeg indstillet på også at føde igen.
Jeg vil have en dreng næste gang. En lille, stille og nem dreng. Hvad skulle vi så kalde ham… hmmm… må tænke over det 🙂 Der skal nok lige gå nogen år… næste gang skal det være planlagt og jeg vil have mere plads og en vaskemaskine!
Nå. Vi skal ellers afsted til min fætters fødselsdag om lidt. Bilen vil ikke starte, så det bliver en lang tur med det offentlige. Ja, det skal jo også prøves. Jeg plejer ellers ikke at være med til min fætters fødselsdag, men jeg gætter på at hans og min fælles mormor, altså Klaras oldemor, liiige har ladet en kommentar falde om hvem hun helst vil se, når hun nu alligevel skal rejse til Sjælland fra Fyn 🙂 Klara er første oldebarn og meget meget populær! Det bliver nu også hyggeligt med sådan en familiesammenkomst.
kh julie
