Ahhh – endelig tilbage fra Fyn. Der er jo hyggeligt derude på landet, men Internet har de sørme ikke for meget af 🙂
Tusind tak for alle de søde hilsner til klaras 4 mdr.'s fødselsdag. Rart at vide, at jeg ikke er den eneste, der synes tiden går så ufatteligt hurtigt.
Og så til det med Klaras første ord… Den er god nok – hun har talt til mig. Godt nok var det i en drøm 🙂 Men det var meget klart og tydeligt udtalt.
Forklaring: Lørdag aften var jeg til gl. elev gensynsfest på min friskole. I den forbindelse var jeg jo væk fra klara en hel aften, i alt ca. 6 timer (mere om det senere). Sikkert fordi jeg var så længe væk fra hende, drømte jeg om det om natten. Jeg drømte, at jeg ledte efter kristoffer og klara over det hele. Men de blev ved med at være væk for mig. De var langt foran eller de var på en anden båd, der sejlede ved siden af den jeg var på osv i den dur. Men til sidst i drømmen indhentede jeg dem endelig og de blev så glade for at se mig. Klara, der ikke var større i drømmen end hun er i virkeligheden, LØB hen til mig og jeg tog hende op og så lagde hun sine små fede arme om min hals, hvilede sit hoved på min skulder, og så hviskede hun – på sådan en beroligende, bekræftende måde – ind i mit øre: tuttellut-dut!
Tuttellut-dut 🙂 min unges første ord, helt tydeligt udtalt, altså i en drøm 🙂 Som om hun bare lige ville sige hej med dig mor, jeg har det fint, bare rolig – tuttellut-dut!
Jeg grinte så meget da jeg vågnede, at stoffer også vågnede og måtte høre hvad der foregik, og så lå vi og fniste af det hele morgnen 🙂 Og nu har vi sagt tuttellut-dut så mange gange til Klara, at det garanteret BLIVER hendes første ord… hun kigger på os, som var vi vanvittige når vi siger det.
Men sådan kigger hun egentlig tit.
Hun har udviklet en stirren, som vil hun være sikker på at kunne genkende os mellem tusind mennesker. Vi bliver meget nøje gransket!
Gensysnfesten gik godt. Min gode gamle veninde H var der og det var så dejligt at se hende igen. Vi fik også udvekslet tlf. nr. og mail adr. De er også begyndt at tænke på baby, så hun var jo meget interesseret i at høre om Klara. Og vi havde kun snakket to min. da hun sagde "hvor er det bare lækkert at "biiiiiib" ikke er her!!!! Så jeg var åbenbart ikke den eneste, der ikke havde brug for at gense den lede tøjte! Det lo vi så meget af den aften! Der var forbløffende mange der var blevet gift og/eller havde fået børn, men folk nærmer sig jo også de 30… Det var faktisk enormt hyggeligt.
Jeg blev dog afbrudt efter 3 timer af ammepatruljen. Min far og stoffer kom babu-babu med en skrigende-næsten-død Klara, der absolut ikke ville have mme – ikke i flaske, ikke i kop og ikke på te-ske. Hun ville ha sin mor og det kunne KUN gå for langsomt! Men heldigvis bor mine forældre kun 10 min. derfra i bil, så hun fik sit bryst, den lille primadonna og vi levede lykkeligt til vores dages ende 🙂
Da hun vågnede igen kl. 23.30 hentede de mig hjem, og da var hun bare helt i hopla over at få lov til at være oppe så sent – hun plejer bare at blive ammet halvt i søvne og sove videre med det samme. Så jeg gik i seng med hende omkring midnat og så sov hun helt til kl. 05! Hvor jeg så vågnede med tuttellut-dut på nethinden. Så sov vi lidt mere, og da drømte jeg noget om en bjørnemor, der brød ud af zoo for at finde sin unge og ÅD en mand på vejen! Jeg var åbenbart meget påvirket af at undvære Klara i 6 timer 🙂
resten af weekenden var bare ren rå-hygge. Klara er bare så forelsket i sin morfar – og det er absolut gensidigt 🙂 Hver gang hun så ham flækkede hele hendes ansigt i det største smil, selv hvis hun var midt i et raseri-anfald! Men han har også et virkelig fedt fuldskæg, som man kan begrave sine små tykke, tilsavlede fingre i og bare trække til! Den mand må have en ret høj smertetærskel!
kh julie
