Nogle gange spørger folk efter læsetips, og i det øjeblik ordet er udtalt, så kan jeg ikke huske titlen på en eneste interessant bog.
Men nu har jeg udlånsvagt og falder over den ene gode bog efter den anden.
Lad mig igen anbefale hele serien om Sookie Stackhouse og hendes vampyr- og varulvevenner. De er sjove og fulde af husmorerotik. Serien på dvd er også god.
Og så synes jeg, man skal læse Vand til elefanterne, af Sara Gruen. Den kommer som film til næste år, med vores alle sammens Robert Pattinson i hovedrollen. Jeg har ikke selv læst den endnu, men jeg har lånt den med hjem i dag.
Bagefter, vil jeg læse en anden roman der netop er kommet som film. Det er Pindsvinets elegance, af Muriel Babery. Filmen har fået gode anmeldelser og jeg har længe haft lyst til at læse bogen.
En anden bog, jeg altid står og er liiiiige ved at låne, er af Monica Ali og hedder I køkkenet. Jeg elskede hendes bog Brick Lane, men har ikke fået læst nogle af de andre hun har skrevet siden. Men den her ser bare… indbydende ud.
En jeg til gengæld HAR læst og gerne vil anbefale er denne her, Fogeden, af Signe Schlichtkrull. Den er ræddi go´!
De ser rigtig spændende ud – men har lovet mig selv at læse de bøger jeg har på hylden først, før jeg køber nye. Heldigvis læser jeg rimeligt hurtigt!
Tak Julie. Jeg vidste, at jeg kunne regne med dig!
Du fik mig engang til at læse Det Gyldne Kompas – en bog, jeg aldrig ville have valgt, hvis jeg ikke havde læst din blog, men jeg åd den råt, så jeg stoler også på dig denne gang.
Tusinde tak for inspiration til sommerens læsning! Har reserveret rub og stub på mit bibliotek.
Maja
Er det nu en kategpri for sig selv?
Mænd kan i hvert fald sagtens læse de fire nederste. Sagtens. Med mindre de er utrolige kedelige.
Mændende, forstås.
Ellers synes jeg, en god “mandebog” er f.eks. Kommando Villavej, af Fupz Aakeson. Eller Bunny Munroes død, af Nick Cave. De er også sjove.
Slet ikke noget mandelitteratur?
Jeg hader cirkus af et ondt hjerte. Og jeg læste VTE på et splitsekund og elskede hvert sekund. Glæd dig!!
Hvis man er til masser af spænding, så kan jeg VARMT anbefale Mørke steder af Gillian Flynn. Hun har også skrevet Skarpe genstande, der også er virkelig god, synes jeg.