Liberty link?

Hvem af de ærede læsere og kommentatorer var det, som for noget tid siden gav mig et link til en engelsk hjemmeside, hvor man med fordel kan købe Liberty of London stoffer? Var det LOL´s egen hjemmeside? Eller var det en anden?

Kom lige med det igen, for jeg kan ikke gennemtrevle de 1500+ kommentarer og jeg kan ikke huske titlen på indlægget.

Sagen er, at jeg har syet mig et par bukser. Jæs! Til mig selv. Lækre afslappede bukser, med bred rib i livet. SÅ kan man bare spise.

Men mønsteret er så godt og passer mig perfelt, så jeg kunne godt tænke mig at sy nogle flere bukser – det er jo fantastisk at man kan lave dem så de passer i længden! Og så vil det da være fantastisk at sy dem i noget lækkert liberty, så man kan være lidt med på noderne uden at give 1000 vis af kr. for det. 

Opdateret: Billeder af de dejlige afslappede bukser – som jeg altså tager på, på arbejde i dag! (Men jeg har heller ikke udlånsvagt, skal bare sidde på kontoret…)

– ja, man kan ikke lægge noget på gulvet, uden at hun skal have fat i det…

– men ville de ikke være fine i liberty, uden rib?

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

19 Responses to Liberty link?

  1. Turbs skriver:

    Det var ikke mig, men jeg “plejer” (2 gange) at købe her:
    http://www.thefabriccompany.dk/
    Men mon ikke du tænker på denne her:
    http://www.shaukat.co.uk/categories.asp?PageIndex=2&cat1=6&cat2=32

  2. Mette skriver:

    Hej Julie
    Helt klart hos shaukat.co.uk – fin service og herligt med det lave pund. Husk blot at der kommer engelsk moms på (husker ikke lige hvor meget – måske 15-16%, men hæng mig ikke op på det) – og et pakkegebyr samt selvfølgelig forsendelse. Ingen af disse poster er med på hjemmesidens priser, men det er stadig billigere end her.
    Vil du løfte sløret for, hvilket mønster du bruger? Kunne rigtig godt tænke mig at kaste mig ud i buksesyning nemlig.
    Kh Mette

  3. Hej Julie,
    Har vist ikke kommenteret her før, men har læst lidt med et stykke tid.
    Jeg har også handlet med Shaukat.co.uk et par gange. Der kommer 15% moms på, et par pund i ‘handling fee’ og shipping som kan svinge en del. Sidst skrev jeg en mail til dem for at høre om der fandtes en billigere måde at sende det på – og fik shipping-udgiften halveret. Noget med forskellen mellem Royal Mail og pakkepost firmaer…værd at prøve…
    Selv med disse tillægsudgifter er det stadig billigt. Jeg gav i gennemsnit ca. 130,- meteren for en forsendelse der indeholdt både voksdug og Tana Lawn.
    K.

  4. julie skriver:

    Ja, det ser da billigt ud… de ligger omkring 11-13 pund meteren og det er da halv pris i forhold til danske sider.
    Mønsteret er et af ukendt navn, som jeg fandt i en rodekasse ved den lokale stofpusher. Til 30 kr. Det er meget simpelt, to forstykker, to bagstykker, rib i taljen og elastik i benene, så de poser lidt. Det ligner pyjamas/jogging bukser.

  5. AB skriver:

    Er jeg den eneste, der gerne vil se billeder af disse flotte hjemmesyede bukser?

  6. M skriver:

    Nej AB, jeg vil også!

  7. Lis skriver:

    Yes, det er stensikkert Shaukat. God service, gode priser og lynforsendelse. Og så er pundet på cirka o,8 lige nu – herligt:) Og så har de altså et gigantisk udvalg. GIGANTISK! Jeg vil også anbefale dig at kigge i deres quilter’s corner eller patchworker’s eller noget i den stil. Den står nederst i deres menu. Man kan selv vælge farver og man får mange gode stykker, fortrinsvis Liberty. En god måde at udvide lageret lidt. Mere. Og seasonal prints er der altså også mange lækre af.
    The Fabric company har også god service og virkelig, virkelig hurtig levering. Stofferne er dyrere, men til gengæld er man helt sikker på, at varerne lever helt op til de billeder man har set på siden. Shaukats billeder er rent ud sagt elendige, så ofte tjekker jeg billederne på The Fabric Company og køber bagefter hos Shaukat.
    Uh, Julie, mit kort bliver helt sultent igen efter alt det Libertysnak her, men nu må jeg hellere slå koldt vand i blodet og vente på den pakke, der nok kommer i morgen:)
    GOD shopping herfra:))) -Og vi skal selvfølgelig se, hvad du får købt ikke? Og på med bukserne!

  8. Mette skriver:

    Hvor er de skønne bukserne. De vil være så fine i Liberty også. Glæder mig til at høre, hvad du vælger :o) Men pas på – det er svært at begrænse sig – og man bliver helt afhængig. Levede sidste sommer i mine Liberty bukser – og strakte dem ind i efteråret med lange støvler til. Kunne ikke komme ud af de bukser, men var nødt til at overgive mig sent i september, var det vist :o)
    KH Mette

  9. julie skriver:

    Lis – er du her endnu? I mit mønster står der at jeg skal bruge 110 cm stof der er 150 cm bredt (sådan som jeg forstår det). Men alt det der liberty er kun 135 cm bredt… hvor mange m. skal jeg så købe for at have nok?

  10. Lis skriver:

    Nu er jeg har i hvert fald igen:)
    Jeg vil sige som Bodil, at ofte kan delene lægges lidt forskudt. Men den ‘nemmeste’ måde at teste det på, er at lægge det op på stof i tilsvarende bredde. Ellers tag et lagen og marker med nåle, hvor det er 135 cm bredt. Så kan du lege Liberty med det og se, hvor meget du skal bruge. Hvis der er lige så meget vidde i dine bukser som i mine, så skal du bruge længden 3-4 gange. Alternativt kan du jo se, om de kan nå at være der på den anden led – altså så fodende og linning ligger ud mod ægkanten. Det afhænger så igen af, hvilket print du vælger, men på f.eks. Wiltshire o.l. kan man jo godt. Med mindre du er meget høj burde det kunne lade sig gøre. Det sparer dig for at købe en del ekstra stof.
    Håber du kan finde rundt i, hvad jeg mener:) Ellers må du altid gerne send mig en mail.

  11. julie skriver:

    Jeg har heldigvis utroligt korte ben, så det kan nok godt lade sig gøre. Tak for tips og tricks, begge to!

  12. AB skriver:

    Hvor er delækre. Det kunne godt se ud som en model jeg lige selv skulle prøve mig lidt frem med. Og jo – Liberty kunne være superflot!
    Tak for billederne 🙂 Lad os endelig se flere, når du kommer på den anden side af dine nye Libertybukser.

  13. yanita skriver:

    vil du gerne sy til andre? jeg er meget interesseret! Jeg kan simpelthen ikke sy. er ikke god til det, men elsker dine bukser

  14. Bodil skriver:

    Hej Julie – jeg mener at det er sådan: Hvis stoffet er 150 cm. bredt skal du bruge buksernes længde én gang + ekstra til ombuk mv. Hvis stoffet er smallere skal du bruge buksernes længde to gange – medmindre du kan få nogle af mønsterdelene til at “overlappe”. Hmm – kan godt mærke at det er længe siden jeg har syet.. Bukserne er i øvrigt meget fine.

  15. Katrunte skriver:

    Hej Julie
    Jeg har en forespørgsel vedr. bibliotek
    Kunne ikke lige umiddelbart finde din mail adresse
    Så kunne du ikke lige smide en mail til mig?!
    Katrine@livingschoen.dk
    På forhånd tak
    Katrine

  16. julia skriver:

    De er SÅ fede! Og jeg hopper straks på alle de libertylinks du her har fået skrabet sammen. er jo arbejdsløs lige om lidt, så der er tid til selv halvkomplicerede syprojekter! KH
    PS – med hæle (ja sgu også uden)kan man da sagtens tage en udlånsvagt i de bukser – de er jo toptrendy!

  17. Frederikke skriver:

    Så kan du fandeme godt dele opskrift 🙂

  18. julie skriver:

    Men hvordan gør man det… kan jo ikke nedkopiere mønsteret… hmm 🙂

  19. tinse skriver:

    Hej alle.
    Jeg er designer og syer Liberty bukser i alverdens mønstre og farver. I kan købe bukserne færdige hos mig, hvis I er interesserede, for ca. halv pris (799,- 2 par for 1400,-).
    Har showroom i gammel stald i Hørsholm og bor i Hvidovre, så jeg er til at få fat på og er fleksibel:)
    Ring endelig, hvis det har interesse. Er I nogle stykker der ønsker at besøge mit showroom giver jeg kaffe og vin og sørger for en hyggelig aften/dag:)
    Jeg sælger også børnetøj, designer solbriller fra BARITO til favorable priser, samt skind og pels.
    Mange solskinshilsener
    Tina (Tinse)
    tINse design
    26258810

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.