Lillejuleaften

Arbejd arbejd. Er lidt spændt på, hvor mange der finder herned på en aftenvagt i dag. Måske den sædvanlige flok af fædre med små børn, der er blevet smidt ud hjemmefra, mens moderen bager og braser det sidste i køkkenet. De passer som regel sig selv, og skal bare have et varmt opholdssted.

Men lige nu glæder jeg mig faktisk til i morgen. Det bliver hyggeligt. Børnene er glade, maden er altid god i min svigerfars køkken og jeg er spændt på om han griller alting i år.

Det føltes også lidt som ferie, at sove længe i morges og være helt langsom. Og aflevere pigerne i frit/klub kl. 11 og så tage på aftenvagt. De var heldigvis ikke de eneste børn dernede, men der var dog en noget mere fredelig stemning end normalt. De havde store planer om at nå de sidste gaver, så jeg er åbenbart ikke den eneste i den her familie, der er sent ude.

https://www.youtube.com/watch?v=rx3PW1mqadA

Ps. der er præcis 6 mdr. til min fødselsdag i dag. Jeg siger det bare. Og den bliver grandios i 2015 har jeg besluttet. Den har været alt for fredelig, i nogle år. NU skal den markeres. Tænker jeg. Lad os se.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.