lorte-nat

De tænder tager livet af hele familien. Det er muligt det er Klara som det gør mest ondt på, men vi andre er altså også ved at være godt slidte.
De sidste 4 nætter har hun haft lange perioder hvor hun vågner hvert kvarter. Liiige når man tror at nu er der fred og man døser hen, så vågner hun igen og brøler løs. Flydende panodil gør ingen forskel åbenbart.
I morges resulterede det i at vi alle sov over os og først vågnede kl 9. Og stoffer havde en aftale på uni kl 9 og klara skulle være i vuggeren inden 9.30.

Jeg skal heldigvis først møde kl. 14.15 men tilgængæld ser jeg så ikke Klara før til sengetid kl 20 og det er hårdt.
I går blev jeg momentalt tosset, fordi hendes sprit nye bobux sutsko til en halv million var forsvundet i vuggestuen før vi nåede at få skrevet navn i dem. Jeg ved ikke, hvem jeg var mest gal på… mig selv, fordi jeg ikke havde fået skrevet navn i, stoffer – fordi mænd leder på samme måde som blinde – de kan ikke se noget – så er det der ikke. Eller pædagogerne, fordi de leder sådan en rodet inst. fuld af tyve, som negler min datters dyre tøj… så jeg ringede hen og bad dem være opmærksom på om de lige faldt over dem, og i morges da jeg ringede og sagde at klara kom lidt senere, da havde de sørme fundet dem!
Og hendes bamse, som stoffer havde glemt deroppe, den har de også styr på og har lagt i hendes krybbe, så den er der hver gang hun skal sove. Så mangler vi bare den anden bamse, Happy, som stoffer har glemt ude hos en perifer ven og som vi nu ikke har set i flere mdr. Jeg er sikker på, han er ude på at beholde den, så nu har jeg dannet The Free Happy Foundation, der skal forhindre Happynapning og bringe alle tøjdyr tilbage til deres retsmæssige ejere.

Jeg er så træt.

I morgen skal vi til rytmik og så får vi også besøg fra Schweitz. ML og emilia kommer forbi igen og tager med til før-rytmik-kaffe og også til rytmik. Det bliver rigtig hyggeligt at se de to igen!

Og så er det på lørdag at Festen oprinder. Klara skal sove ved moster Mette, og vi skal have ca. 30 mennesker ind i den her lejlighed og de skal drikke og danse og lade som om de er i starten af 20'erne (hvis der er nogen der kan huske hvordan det var…) og vigtigst af alt – jeg skal sove LÆNGE dagen efter! Ender sikkert med at smide alle folk ud kl 22 og sove 12 timer i streg. Jesus, jeg kunne trænge til det.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.