Ja, Klara har vist fået en magisk hat. Men den kommer vi til – hver ting til sin tid.
Fredag eftermiddag kom vi langt om længe afsted i det fine snevejr og kørte til Vordingborg. Her besøgte vi Stoffers storebror og hans kæreste. Rigtig hyggeligt! Det er jo også altid en fornøjelse at spise et veltilberedt måltid, som andre har svedt over, og hvor andre tager oprydningen 🙂 Vi overnattede hos dem, for så havde vi jo hele aftenen at hygge i, efter Klara var blevet lagt.
Og hyggede det gjorde vi! Jeg fik en lille gin og tonic – den første i over 1½ år 🙂 og så spillede vi et spil og lo og lo og pludselig var kl. halv to. Jeg nåede lige at børste tænder, så kaldte klara efter en nattår, så jeg krøb ind på madrassen ved siden af hende og faldt i søvn. Men kun til 5, hvor hun vågnede og skulle skiftes…og skiftes en gang til….men kl. 07 faldt vi endelig i søvn igen og tog en time mere. Så stod stoffer op og tog hende med til bageren, sammen med hans bror, efter morgenbrød. Så jeg blev vækket kl 10 med friskt brød, the og – tha daaaa – en avis!!! Er I klar over, hvor lang tid siden det er, jeg har haft tid og ro til at nyde en morgenavis i weekenden??? Ja, det er så 6 mdr. og 3 dage siden 🙂
Fabelagtig lørdag morgen!
Så kørte vi hjemad, Klara sov i bilen.
Da vi havde været hjemme i 1½ time ca. ankom mine forældre og min søster. De slæbte som vanvittige op ad trappen! Tremmeseng, madras, lagner og rullemadras, en pose med nyt tøj, en pose med brugt tøj, to poser med frokost 🙂
Vi spiste godt og længe, og så stod den på omrokering i det miniature agtige soveværelse, vi er i besidelse af her på matriklen.
Jeg kunne med mit kunstneriske øje se, at hvis vi liiige vendte dobbeltsengen på den anden led, så ville det give mere gulvplads og bedre plads til tremmesengen. Men vores seng var lige 3-5 cm. for lang til at kunne vende den vej, selv om vi nærmest hoppede på den, for at tvinge den ned mellem de to vægge. Jeg blev ærligt talt temmelig stædig, for der er f…… ingen materielle ting, der sådan skal hive mig rundt i manegen! Så enden på det blev, at jeg fik min far til at save noget af enden af sengen 🙂 Og nu passer den som hånd i handske. Så kan den lære det, kan den!
Klaras tremmeseng står så som en slags sidevogn ved siden af, uden den ene side på, så der er fri adgang til mor og bryst, men bedre plads for os begge (alle tre).
Og der er stadig klædeskab, klaras reol, kommode, tre vasketøjskurve (ja, vi har en hver – det ligner noget fra Guldlok og de tre bjørne :-), den store kurv til far, den mellemste kurv til mor og den lillebitte kurv til ungen… selv om hun egentlig har mest vasketøj… nå sidespor!). Et ret proppet soveværelse. Ikke meget zen eller feng shuei over det…
Mens vi baksede med sengen blev Klara træt og ville sove. Så min søster ville gå en tur med hende, men først skulle klara lige ammes. Hun havde som altid svært ved at koncentrere sig om det, når der var folk i lokalet. Men så havde hun sådan en lille lyserød hue-hat på, noget af det min mor havde haft med, så den trak jeg lidt ned over øjnene på hende. Det virkede sq!! Hun faldt helt til ro og suttede på livet løs. Og pludselig sov hun!
Så sad jeg der med min guldklump i armene og var helt rørt. Hun er ikke faldet i søvn i mine arme på den måde siden hun var ca 11 uger – det var til hendes barnedåb 🙂 Jeg kunne oven i købet lægge hende fra mig, på en dyne, og putte dynen over hende, og hun sov bare videre! Det var i sandhed en magisk hat. Hun sov i en time, midt i stuen, mens vi savede i sengen, flyttede om, snakkede, støvsugede og alt muligt. Og da hun her til aften skulle puttes i sin nye seng, og ikke kunne falde til ro, så fik hun huen på igen og blev helt rolig. 5 min efter sov hun næsten og jeg listede huen af, så hun ikke får det for varmt. Hun kiggede lige på mig, men valgte så at sove videre. Hun er bare ved at blive sådan en stor og nemmere pige! Eller… man har vel lov at håbe 🙂
kh julie
