Ja, Klara er i det gavmilde hjørne for tiden, så vi fik lige endnu en super dag sammen 🙂
Natten var også nærmest vidunderlig. Kun to amninger. Klara faldt i søvn kl 21 og fik så bryst kl. 01 (normale tidspunkt) og igen kl 02.30 – jeg aner ikke hvorfor hun lige vågnede der også, men ok…hun sov da hurtigt igen. Indtil kl. 06, hvor hun kom over under min dyne og fik bryst og sov til kl 07.
Så stod hun op med sin far, men kun en time. Så vi sov igen fra 8 til 9 og stod så begge op. Klara fik lov at ligge på gulvet, mens jeg lige morgen-tjekkede ND, men pludselig var hun væk!! Først da jeg rejste mig op, så jeg at hun var trillet ind under lænestolen og sad fast :-))) tossede baby!
Så tog fanden (eller en eller anden…) ved kristoffer og pludselig skulle hele familien på cafe. Det gjorde vi så, og det var rigtig hyggeligt. Klara sad på sine små knæ og holdt på et ryglæn på en sofa og kiggede ud på bilerne og alle folk der gik forbi cafeens vinduer smilede ind til hende. Stoffer og jeg fik club sandwich og cola. Bare lækkert! Burde vi gøre noget oftere, når vi nu har tiden!
Før vi kom afsted lykkedes det Klara at trille ned fra dobbeltsengen også! Sikke en forskrækkelse! Hun lå ellers midt på den, mens jeg lige vendte mig om efter flyverdragten. Bump lød det så og jeg vendte mig om i slowmotion – men hun var landet i noget vasketøj, så da jeg samlede hende op grinte hun over hele hovedet og råbte "igen mor, en gang til, juhuu" og nu vil hun være stunt kvinde når hun bliver stor! Endnu et gråt hår til moderen.
Nå, men efter cafeen gik vi på biblioteket og afleverede og lånte noget nyt. Jeg havde et udestående med dem på 60 kroner! Pinligt, når man nu er indenfor branchen… og så kan man ikke engang selv finde ud af at aflevere til tiden!
Så snart vi kom ud fra biblio lagde vi hende ned i vognen og så lukkede hun øjnene og sov med det samme.
Så daffede vi lidt rundt med vognen. Gik på apoteket, hen og fik en film fremkaldt med – surprise, surprise – 28 billeder af Klara fra alle tænkelige og utænkelige vinkler. Klara henter juletræ i skoven, Juleklara, Nytårsklara, klara i moderens yndlingstøj, klara triller ind under lænestolen, klara med grød i hovedet, klara i gynge osv osv osv
Bagefter gik vi amagercenteret og mødte min søster. Efter lidt snak med hende trillede vi over til dagpengekontoret, hvor jeg skal aflevere mit kontonr. så de kan sætte penge ind. der var en kø på 50.000 mennesker, mindst, så det er pt udsat til i morgen…
Så havde vi trillet rundt i 1½ time, men Klara sov stadig. Så gik vi tilbage til amagercenteret og købte nogen dvd film og noget pizza og sad på en bænk, sammen med alle de andre arbejdsløse. Vor herre bevares. Undskyld jeg er så snobbet!
Så kom min veninde ML og hendes lille pige, og så vågnede Klara op til dåd og var lykkelig over at finde sådan et stort publikum så der var smil og glade dage fra hendes side. Hun fik oven i købet lov til at tygge på ML's mobil tlf. og det må hun altså ikke på min, så det var lige noget hun kunne bruge.
Efter en times tid gik jeg hjem med Klara, for hun gider jo ikke amme i offentlighed og var ved at være godt sulten.
I dag er det lykkedes mig at få hende til at spise nogen ris, igen, og også noget paradismos og en smule brødkrummer. Jaja, hun skal jo nok få det lært 🙂
Sengelægningen er gået fredfyldt, men med en enkelt opvågning her kl. 22.30. Håber på en nogenlunde nat, for i morgen skal vi til Vordingborg og besøge Stoffers bror og hans kæreste. Det bliver hyggeligt, men mest hvis man er frisk 🙂
kh julie