Nå, men så prøvede jeg at få pigerne til at være mindfulde omkring aftensmaden i går. Hør lige her, sagde jeg. Mor har lært noget nyt. Prøv lige at trække vejret ned i maven.
Og det kan de godt, for det har jeg rent faktisk lært dem. De snakker virkelig hele tiden, og for nogle år siden lærte jeg dem at lægge hånden på bugen, trække vejret ind gennem næsen og langsomt ud af munden, når de ligger i deres senge. Simpelthen for at få dem til at slappe af, tie stille og falde til ro. Så det kan de godt. Og det gjorde de villigt, der foran fiskefrikadellerne.
Okay, sagde jeg så. Nu er I mere afslappede. Så skal I kigge på jeres mad og vælge hvad I vil smage først, og virkelig tage jer god tid og tænke “jeg har aldrig før smagt den her fiskefrikadelle” – og her brød Klara så sammen i et klassisk 9 årigt hysterisk fniseanfald. Hun synes helt sikkert, det var for meget, at sidde der med lukkede øjne. Men jeg fortalte videre, og især Kristoffer var virkelig god til det og spiste mindre end han plejer.
Agnes var bedst til Jørgen Leth delen af det. Hun messede under hele måltidet: Jeg har aldrig før smagt den her fiskefrikadelle. Nu tager jeg en bid af den. Jeg har aldrig smagt den før. Jeg spiser den nu. Den smager dejligt. Nu tager jeg en bid mere. Det er en helt ny fiskefrikadelle. Jeg tager en bid til.
Så ja, hun var til stede i sin fiskefrikadelle, men hun holdt ikke kaje i 2 sekunder ad gangen.
I aften skal jeg heldigvis spise ude.
HAHAHA, du er fantastisk til at beskrive det! Jeg må prøve det. Forventet resultat: det samme som dit…
fantastisk- jeg sidder med tårer i øjnene af grin.. nu vil jeg gå ud og spise frokost.. leverpostej på rugbrød- og forsøge at gøre det langsomt .-)
Synes egentlig at Jørgen Leth-måde er skøn. Jeg kan høre det. 😀
fantastisk 😉