I dag er det afdansning for Agnes, store sager. Det var godt hun kom til at gå til dans, for hun har rytme og er som skabt til det. Forhåbentlig har hun fået grundlagt en livslang glæde og hobby. Sådan en gad jeg godt have haft. Så er jeg sikker på, at mine tidlige planer om at tage til Miami og leve af at danse i musikvideoer var blevet til noget. Det var enten det, eller bibliotekar. Såeh. Her står jeg i dag.
Og det er nok godt nok. Trods alt. Jeg havde næppe fået Agnes, ellers. Og tænk på hvad hun kommer til at tilføre verden? For slet ikke at tale om Klara!
Jeg har stadig ikke købt nogen gaver. I går købte jeg et rødt stearinlys og skrev tallene 15-24 på det, med tusch. Så det er der, vi er nået til, med julen. Jeg har absolut intet overblik, og skal arbejde til og med d. 23. kl. 18. Jeg burde bestille en masse over internettet, men det har jeg ikke engang overblik nok til. Jeg forudser en del panikindkøb her torsdag-fredag. Weekenden er fuldt booket socialt.
Der er jo ikke engang rigtig nogen der ønsker sig noget, bortset fra Agnes og den robotkat?? Hvad ønsker du dig?? Hvad skal jeg ønske mig? Mere tid? Ja tak. Og en weekend i Miami. Eller Berlin. Det er også tid. Så det er det jeg vil have. Tid.
Tjenestefolk, fantastisk ønsk, haha 🙂