Metroen stinker

Det er snart hver eneste dag, man ikke kan komme med. Er det ikke det ene, så er det det andet. Arbejdsnedlæggelser, strømafbrydelser, brandalamer, tekniske fejl, folk der går på skinnerne. Nu gik det ellers lige så fint for dem, men de sidste 3-4 uger har da været rent kaos. Jeg er ikke vred – jeg er skuffet! Især fordi jeg altid klipper oppe foroven, og så kommer ned og ser den ikke kører, og så har jeg spildt endnu et klip. Og millionær er man jo ikke - og bliver det heller aldrig, når man skal bruge så mange spildpenge på offentlig transport.

Og hvor langt ude er man så ikke, når man i stedet for at benytte metroens strømafbrydelse som en velkommen undskyldning, simpelthen hopper op på sin cykel og cykler hele vejen ud til Fields, fordi nu vil man træne?!! Hvad sker der lige med mig?? Det er ikke den julie vi kender!!? Og så har jeg også tabt et kg. Wauw. Og mine arme føles fastere. No more mormorblæver! Hvis det bliver ved på den her måde, så må jeg jo ud og købe en bikini… har jo kun 2 i forvejen 🙂

Det er heller ikke noget problem at stå op om morgnen mere. Ikke som det plejede at være i hvert fald. Jeg HAR rent faktisk mere energi.

Det går også stadig den rigtige vej med forholdet, og al den her energi gør jo at den gode stof er fredløs i sit eget hjem… så den del af det er også ret positiv. Men han er jo også begyndt at træne, så nu er han endnu mere uimodståelig i mine øjne, end han altid har været 🙂