Min grænse er nået



– når det kommer til tv.
Hvad gik der lige galt for tv her onsdag aften??
Først var der tv-avisen, med sagen om ham den sindssyge belgier der mishandlede alle de piger for nogen år siden. Får man bare KVALME af at tænke på de to 8 årige, der sultede ihjel i hans kælder mens politiet ledte efter dem??? TRYK VÆK fra det!
Bare for at ramme et program på dr2 om en rumænsk teenager der skulle føde, og gerne ville bortadoptere sit barn i danmark… heldigvis var jeg nødt til at gå ind og putte klara midt i det, så jeg så ikke fødslen eller hvad det endte med! (nogen der ved det??)
Da jeg så kommer ind igen, så har stoffer trykket over på dr1 og ser det der om den handicappede dame, der intet kan selv, men alligevel gerne vil være mor og have en "normal" familie… Man kan mene meget om den slags, og det er en anden debat, men jeg fik det så dårligt af at se den lille dreng, der hele tiden kom i 2. eller 3. række. Især der om morgnen, hvor han var vågen og så slukker de bare lyset og lukker døren ind til ham, og så må han sidde der og vente, fordi far skal pleje mor og hjælpe mor i bad først. Det fik jeg simpelthen ondt i maven af, tanken om den lille tapre gut, der sidder der i mørket og venter og er sulten.
Så slutter det og så er der mere tv-avis med ham den belgier, der efter min mening skulle slåes langsomt ihjel med en ostehøvl – tryk VÆK fra det – og lige over på tv2, hvor Amy's ret er igang og en ung pige bliver frakendt forældremyndigheden fordi hun er for umoden til at være mor.
Tak for kaffe – ikke mere tv til mig i aften!
Jeg får jo lyst til at gå ind og krybe op i tremmesengen til Klara og dufte hende og sove med hende i armene hele natten! Ja, jeg indrømmer gerne, at af og til er jeg faktisk glad for at vi kun har 2 vær. for så behøver jeg da ikke forklare eller retfærdiggøre overfor andre, hvorfor hun stadig sover ved siden af os 🙂

Ellers en lidt stresset dag på matriklen.
Hele dagen er der kommet sære lyde inde fra naboen – og de kommer stadig nu kl 21.30… det lyder som om hun har startet et opdræt af dinosaurere eller muligvis som om, hun er ved at file alle vægge i lejligheden ned… jeg kan ikke helt sætte fingeren på det…
Rytmik var okay, men jeg synes ikke Klara er så begejstret som hun plejer at være… måske er det ved at være old news? Men cafeen bagefter var da hyggelig. Bortset fra at nogen af ungerne (ingen nævnt – ingen glemt) er inde i en fase hvor de LARMER og piber og er morsyge, så det blev også lidt stressende at styre alt det, samtidig med at Klara stadig ikke gider spise offentligt og ingen af mødrene havde flere engangs-våd-servietter, så vi sad og var hunderæd for om en af poderne skulle levere en stor omgang….
Og jeg glemte naturligvis at købe flere, da jeg senere var i føtex – sidder jeg lige om kommer i tanke om…

Og til aften har Den Dygtige Klara spist en stor portion kartoffel-gulerods mos og en ret stor del af en frisk mango. Og så kom jeg lige til at tænke på (fordi jeg ringede til min veninde og hun sagde hun venter sig igen, til oktober – hun har en pige på 1½ nu) – at hvis jeg får en dreng en dag, så skal han da ikke hedde William – han skal da hedde Cornelius!!! Det lyder da vildt godt sammen; Klara og Kornelius (med K eller C, hvad synes I?)
Nå den tid den sorg 🙂
kh julie

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.