ND-træf af omveje



Ja, når jeg tænker tilbage på det, så er jeg faktisk bare taknemmelig for, at vi nåede frem. Kristina/mkk var jo så venlig at komme og hente mig, når nu Klaras autosæde stadig sad i bilen fra dagen før, da vi var hos Dorthe. Men jeg ved ikke om det er kombinationen post-ammehjerne/gravidhjerne (det er også meget på en gang!!) eller om hun bare har enormt dårlig retningssans, for vi fik da lige set hele kongens københavn på vej derud… Er det ikke nemmere at tage den her bro, sagde hun, og kørte over chr.havn, hvorefter hun drejer til venstre rundt om chr.borg og alligevel kører ned at h c andersens boulevard… havde langebro så ikke været nemmere, Kristina? Så anbefaler jeg frederikssundsvej, for den rute kender jeg da – men så ville hun lige et smut om hillerødmotorvejen først…
Nå, men på hjemvejen tog vi da min rute, og jeg tror vi alligevel var enige om, at den nok var mere direkte 🙂
Men frem nåede vi da, kun 30 min. forsinket, og kit's have var da fuld af herlige unger og deres mødre. Klara burde være træt på det tidspunkt, men der er ikke noget som en flok af andre unger der kan live hende op – så hun kastede sig ud i det og stornød hele dagen! Hun blev ret hurtigt Sifs kæledægge og blev ae ae'et lige lidt mere end hun brød sig om af og til 🙂 Det er hårdt at være populær! Ellers var et af mange højdepunkter, da Klara og jeg sad i sandkassen sammen med nogen af de større unger, hvor martin fyldte en spand med sand, for efterfølgende at rejse sig op og hælde den ud over sig selv, så halvdelen røg ned i hans smækbukser :-))) Klara fik også hygget sig lidt i kravlegården sammen med Freja og Amalie, og det var helt rart at have et barn man kunne parkere dér, så hun ikke var blandt dem der konstant afprøvede grænser omkring poolen 🙂
Så fik hun en halv time på øjet i martins klapvogn, men blev vist nok vækket af Sif, der i den grad gerne vil være storesøster! 🙂
Så kom regnen og skylled alle indenfor og efter en leg med sifs kaffestel – sådan et ønsker klara sig! – drog vi hjemad med alle pakkenelliker. Tak til Kit for en dejlig dag og for stabelringene og tak til alle andre for en rigtig hyggelig dag og et dejligt træt barn om aftenen! Og tak til ima, fordi du gad slæbe den delfin pool med fra UK – den er for fed, og Klara får den bedste poolparty fødselsdag nu! Men jeg tror ikke alle 75 gæster kan være i den babypool 🙂
kh julie

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.