Niceville

I dag udkommer bogen Niceville, af Kathryn Stockett. Jeg skrev for nogen tid siden, at jeg havde modtaget et læseeksemplar fra forlaget (Cicero), og at jeg ville skrive mere når den udkom. Det gør den i dag. Og hvis jeg har nogen som helst indflydelse på dig, så synes jeg, du skal skynde dig at få fat i den og læse den.

Det sker så sjældent, men ind i mellem støder man på en bog, der giver en den der helt særlige læseoplevelse. Hvor man forsvinder ind mellem bogens sider, lærer de her mennesker at kende og får en helt anden virkelighed og nogle helt andre erfaringer serveret på et sølvfad, in the comfort of your own home, om man så må sige.

Jeg har oplevet det flere gange, for jeg læser meget, men jeg bliver aldrig træt af det. Det skete f.eks. da jeg første gang læste Tilbage til Cold Mountain, af Charles Frazier, og med Zadie Smith´s Hvide tænder. Og med Philip Pullmans trilogi om Lyra. Og endnu oftere da jeg var barn. Man var nemmere at imponere dengang, ikke? Dengang synes jeg næsten hver en bog var et nyt stort eventyr. Som voksen oplever man det sjældnere, og man har måske heller ikke samme mulighed for at melde sig ud af denne verden, en hel dag, og tage ophold i en anden, i den verden bogen tilbyder dig. Som barn, kunne man gemme sig et sted og læse fra ende til anden på en dag. Nu bliver man hele tiden afbrudt.

Alligevel lykkedes det mig at læse Niceville henover en søndag og min fridag, mandag. Jeg var opslugt og henrykt og underholdt på bedste vis. 

Handlingen udspiller sig i 60´ernes USA, i syden, hvor racerne er meget adskildte, på trods af at det netop er i de år raceadskillelseslovene ophæves. Romanens hovedperson er en ung, hvid kvinde, der har læst videre og gerne vil være journalist og skrive. Hun vil gerne være noget andet end hustru og mor, og det i sig selv er uædvanligt i hendes omgangskreds. For at imponere en potentiel arbejdsgiver, skal hun finde noget unikt at skrive om, og hun beslutter sig for at interviewe nogle af de sorte kvinder hun både kender og egentlig slet ikke kender. De arbejder som hjælp i hjemmene hos de hvide kvinder, deraf bogens original titel The Help. Hun afdækker samtidig en masse hemmeligheder om sin egen familie og deres hjælpende hånd, som forsvandt meget pludseligt.

Det bliver til en spændende og levende fortalt historie, om kvinder og sammehold og svigt og nærvær og fravær. Jeg elsker den bog, min søster har læst den og elskede den og min mor skal låne den næste gang vi ses. 

Stjæl dig selv en pause. Gem dig i kælderen, ude i haven, lås dig inde på toilettet, find et rum og læs den bog. Du vil ikke fortryde det.

Cicero har stillet en gratis læseprøve til rådighed her, så du kan få dig en forsmag. Du kan også høre forfatteren læse den højt på originalsproget her. Den bliver også filmatiseret, og det skulle eftersigende allerede være gået i gang?

God fornøjelse.