– eller kort-ish i hvert fald. Det sker, fra tid til anden, at jeg får et flip på mit lange naturkrøllede hår, og synes det hele ligner en høstak.
Så får jeg det klippet af. Til skuldrene. Og det føles så meget lettere og friskere og bedre. Og det krøller meget mere, fordi det ikke er så tungt. Min største frygt i denne verden (næst efter atomkrig og ildebrand) er dog at ende med "konehår". Det vil man ikke. Det er det der med, at vi alle sammen har sådan noget langt, feminint hår når vi møder vores kærester, og så pludselig bliver vi praktiske og satte og klipper håret kort. Konehår. Se bare på kronprinsessen - hun er et glimrende eksempel (selv om hun nu ikke er sluppet så dårligt fra det)
Før:
Efter:
Faktisk er det her ikke mit ideelle billede – jeg synes, hendes nye hår er kortere i virkeligheden, men jeg kan ikke finde et billede af det. Nogen går så meget op i det, at de debatterer det på nettet…
Nå, men har jeg ret eller hvad? Vi klipper os korthårede og mændene keder sig?
Det afhænger af den type, man er – og den udstråling, man har i sig selv.
Vi lever i en tid, hvor de sociale markører, der tidligere definerede alder, er i opløsning. Mænd bliver fædre for første gang i en alder af 45 år. Blondiner med langt hår og flot kavalergang bliver rent faktisk taget alvorligt – og bliver justitsministre.
Se på en kvinde som Sanne Salomonsen…hendes hårpragt er legendarisk. Jennifer Aniston blev nærmest kendt i kraft af sit hår.
Kulturelt, historisk, religiøst og seksuelt og symbolsk har hår stor betydning – læs evt. Nina Bolts “Hår – sex, samfund, symbol”.
Ah det er derfor, når man bliver mor og afsat til en side, så skal man være mindre attraktiv for andre hanner, så får man kort hår og ham derhjemme behøver ikke frygte for at andre løber af med en for det er man blevet for kedelig til 😉
Måske er det ligesom sådan et tegn? Ubevidst? “jeg er i DEN grad taget” signalerer man?
Jeg har også naturkrøller og begik den fejl at blive klippet i en fræk Rod Stewart frisure for 6 år siden, da firserne lige pludselig var smarte. Jeg kunne trække krøllerne ud i det korte hår, men så snart der var den mindste fugt i vejret: Jøsses jeg så ud! Og jeg var single tilmed. Og jeg havde ingen sex appeal overhovedet. Overhovedet. Jeg lod det straks gro, og så fik jeg mit liv tilbage igen 🙂 Jeg nægter også at blive klippet, selvom mit nu kun er skulderlangt.
Hvor sjovt…. for med undtagelse af 3 gange i mit liv (og lige her og nu er en af undtagelserne) så har jeg været korthåret.
I min verden er korthåret = ung fri og frejdig, hvorimod langhåret = sat og lidt konet.
Pt. er jeg så “langhåret” men en dag bliver jeg nok klippet korthåret igen.
Altså, du KAN ha ret men ik altid, for langt hår kan også være sådan noget lidt sjasket der aaaltid bare klemmes inde i en hårelastik. Men værst er det næsten at se en dame bagfra med et laaangt hår der giver en billedet af en rimeligt lækker og yngre kvinde, og så vender hun sig om og minder om en lys rosin, de to ting går bare ik rigtig i spænd synes jeg.
I bund og grund handler det vel mest af alt om en ordenlig frisør:)
Undskyld, men hende der Mary, hun må ha haft en rimeligt dårlig dag da hun klippede det der meget klædelige hår af, eller?
Jeg synes ikke, at du har ret. Der er jo nogle, som det bare klæder bedre med kort hår, og så findes der også mænner, som faktisk synes, at korthårede kvinder er nogle bedre skår end dem med de lange strå. Min mand er faktisk én af dem – heldigvis for mig, som bare elsker mit korte, troldepjuskede hår og følte, at jeg mere eller mindre genfandt mig selv, da jeg efter en kort periode med page, klippede parykken af.
Personligt synes jeg faktisk også, at det klæder Mary bedre med det kortere hår. Som Pia synes jeg, at når kvinder når op i en vis alder, så er langt hår bare ikke så klædeligt for flertallet.
Jo du har ret.
Nu var jeg så korthåret da jeg mødte min mand (han tror ikke på det før jeg trækker billedalbummet frem 😉 Men det blev langt i løbet af de første par måneder.
Det er immervæk noget mere klædeligt med en frisure, måske det er noget med at når man bliver mor så er det ikke så praktisk at blive revet i hpret hele tiden?
Ja, okay, vi kan godt blive enige om at det er individuelt. Jeg kan til dels også følge den med gamle kvinder og langt hår, men her er min mor undtagelsen der bekræfter reglen. Jeg synes, hendes meget lange, glatte og flotte brune hår får hende til at se yngre ud. Men vi bruger heller ikke det med rynker i vores familie.
Ville gerne låne nogle af dine krøller – har det mest flade hår overhovedet, så det bliver altså aldrig rigtigt langt. Uanset hvad jeg gør, så ser det fladt ud når det bliver for langt.
Men heller ikke kone-kort – det har jeg fået forbud mod 😉
Jeg får også de flips, hvor jeg vil være kortere..som forleden hvor jeg så Kylies page, og drømte mig væk i hendes frisure. Men min kæreste mener, at alt under skulderen er praktisk, kedeligt og morhår (mor er åbenbart lig med kedeligt i hans øjne). Han ELSKER langt hår til damer. Synes det er feminint og nuttet, og gider ikke ae kort damehår. Men jo ikke alle mænd der er som ham. Min far fx. synes damer med kort hår er friske at se på…om de så er unge eller gamle. Havde også en klassekammerat, som engang HØJT sagde til alle os piger, at han var træt af vores lange hår, og gerne så at vi blev klippet som Line Baun Danielsen, for DÈT var pænt (det var dengang hun var kort-kort). Yesyes smag og behag og alt det.
det er fint nok hun er et meneske hun har rat til at bestemme over sit eget hård det er min mening!!!!!!!!!
Personligt er jeg til begge dele. Og hvorfor behøver man vælge? Det vokser jo ud igen!
Langt sjasket hår er der ikke noget ved … skal det være langt skal der være en masse etager og liv. Eller krøller. Helt glat og kedeligt? Nej tak!
Kort hår … det er jo mange ting. Fra den sprælske, feminine mohawk til den korte konede frisure.
For mig handler det om frisuren og ikke længden!