Ny uge truer

– stadig med delvist febrilt barn. Hun svinger frem og tilbage mellem frisk som en havørn og helt oppe og ringe på 39.-et-eller-andet. Har planer om at tage hende til lægen i dag, men skal først have overstået egne planer. Som kunne medføre et temmeligt grænseoverskridende blogindlæg, hvis jeg tog den beslutning. Nu får vi se med det.

Weekenden var hyggelig. Rytmik tog vi ikke til, fordi hun havde feber. I stedet tog jeg ud og træne sammen med Sarah. Noget pilates med bold, som sandelig har haft en effekt. Kan stadig mærke muskler jeg ikke vidste, jeg havde. Sarah og jeg snakkede efter træningen om, at nu måtte vi også snart ses alle 4, men ingen af os turde aftale noget, fordi vi har sådan nogle travle kærester, som aldrig er hjemme. Og hvad er det første jeg hører, da jeg så træder ind ad døren hjemme? At kæresterne har snakket sammen og aftalt at de to andre der da bare kan komme ud til os lørdag aften. Jeg springer så til og udvider aftalen med noget minestronesuppe kl 18, og så havde vi pludselig en helt rigtig aften med venner. Wauw, hvor spontant, hva?

Søndag var Klara overraskende nok fuldstændig frisk. Så vi tog til mit arbejde for at se noget børneteater. Det er så måske nu, jeg skal bekende kulør, og indrømme, at til trods for, at det næsten er blasfemi inden for mit fag, så hader jeg børneteater. Jeg hader det. Jeg kan godt se, at børnene elsker det - til dels… dem af dem som ikke sad med ryggen til under hele forestillingen, ikk?

Men mine personlige erfaringer med børneteater udspiller sig også mere bag kulissen jo. Når man som ansat på et offentligt kultur-sted, skal tage i mod dagens optrædende og vise dem til rette osv. Og de opfatter en som en eller anden form for roadie, der står fuldt og helt til deres disposition, og som skal slæbe deres bænke og skærme og kasser fulde af gøgl. Mit bedste eksempel, er fra den gang jeg var højgravid, kort før jeg gik fra på barsel, hvor sådan en madamme kostede rundt med mig. Hun skulle jo FORBEREDE sig. Og i mens hjalp jeg så hendes makker – musikeren – med at slæbe 10 bænke, 4000 kasser med udstyr og mindst 8 lysmaster ind, og stille hele scenen op. Konen sad gudhjælpemig og mediterede i en time. EN TIME!!! Før hun så spillede de der 30 min. for 12 snottede børnehaveunger…

Og der er ALTID en eller anden hennarød-farvet primadonna som står i spidsen for truppen. Et kvindemenneske, som egentlig ikke selv forstår, hvorfor hun ikke for længst er inviteret ind på det Kgl. teater, og som helt sikker giver janteloven skylden. Nååårh ja, klart! Det er fordi vi andre er misundelige – HELT sikkert! Det har ikke SPOR med dit eget manglende taltent at gøre. Nej nej, da. Og så har Stjerneskuespilleren så besluttet at skræmme livet af så mange børn som muligt i stedet.

Søndagens oplevelse var ingen undtagelse. Klara ville bestemt ikke sidde alene nede foran, men sad det meste af forestillingen på mit skød, og gemte hovedet ved min skulder, fordi den grimme ælling blev mobbet til noget meget dystert og uhyggeligt underlægningsmusik… Jeg fik personligt nok, i det øjeblik hvor dagens prima ballerina bad om, at et barn der sad oppe foran blev fjernet af sin mor, da barnet konsekvent sad med ryggen til forestilligen. Hun afbrød simpelthen sig selv, midt i sin monolog om den grimme ælling, og sagde "undskyld, men øhh er der lige nogen øhh, som kan fjerne det der barn? Hun øhh, kan ikke helt finde ud af at øhhh, sidde dér…"

Jamen fint da. Vi er her jo alle sammen for DIN skyld – sandelig ikke omvendt. Bliv dog klippet og få et ordentligt arbejde, gider du???