Nytårsforsæt

Jeg har et super hemmeligt nytårsforsæt. SUPER hemmeligt, siger jeg dig. Og det handler ikke om at blive gift, eller om at få flere babyer eller om at duske nogen kendte. Det handler heller ikke om at tabe sig, eller om at holde op med/begynde at ryge. Det handler heller ikke om at løbe, forberede en triatlon eller en ironwoman eller et one-woman-comedy show.

Det handler heller ikke om at tale mindre i telefon, bruge mindre tid på internettet, læse flere bøger, lave sundere mad, spille mindre wordfeud, tale pænere til katten og/eller børnene eller at ringe oftere til min mor.

Det handler heller ikke om, at leve økologisk eller ikke forbruge noget i 2012 eller kun genbruge eller klunse. Det handler heller ikke om at dyrke mine egne råvarer, kun tage kolde bade eller altid slukke lyset. Det handler heller ikke om at læse flere klassikere og færre engelske paranormale romancebøger. Det handler ikke om at have mere/mindre sex, tage pænere tøj på eller forsøge at være damet. Det handler heller ikke om at arbejde for romantikken eller at være sødere og mindre krævende. Det handler heller ikke om at skrive kortere blogindlæg. Eller poste flere/færre billeder af mine børn.

Det handler heller ikke om at se mine veninder mere/mindre, eller gå mere i biografen. Det handler ikke om, at arbejde mere, lade som om jeg er mere seriøs, eller at tage en master i børnekultur og være sådan en der læser videre. Ej heller har det noget at gøre med vampyrer og/eller varulve og det drejer sig heller ikke om koncerter eller rejser. jeg har heller intet forsæt om at blive bedre til nogen sprog, eller til at formulere mig eller til at lyde klog.

Så. Nu er du nok RIGTIG nysgerrig, hva?

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

17 Kommentarer til Nytårsforsæt

Skriv et svar til Konen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.