… og besøg fra Schweitz


Ja, jeg kan ikke finde på en overskrift. Her går livet sin vante gang. Jeg har været tosset pga mens og i virkelig dårligt humør, men det lysner noget nu, synes jeg. Der skal dog ikke ret meget til at vælte korthuset igen, og så er jeg pludselig enormt rasende en halv time og så glad igen.

Klara har det godt igen efter sygdommen. Hun er begyndt at spise lidt mere normalt igen, men KÆFT hvor er det irriterende, at hver eneste gang det barn bare nyser eller bliver den mindste smule syg, så er alle gode rutiner bombet tilbage til stenalderen. Og så med mine hormoner pt – jeg bliver så gal, når hun ikke vil spise, men det nytter jo ikke noget 🙂
Jeg var så bekymret for hende, men nu ved jeg at ALLE i mødregruppen har haft samme sygdom og ingen af dem gider spise noget, så det er jo nok ikke bare Klara der er dum… Stoffers moster arbejder på børneafdl. på et hospital, og hun sagde i dag at halvdelen af de børn de fik ind i sidste uge havde det samme – opkast og diarre. Så det er jo bare sådan en gang smittevild omgangssyge.

Fredag fik vi besøg af Marie-Louise og Emilia fra Schweitz (emilia110703). Det var rigtig hyggeligt og E er den sødeste lille pige! Hende kunne Klara godt lære nogen pæne manerer af. Men nej nej – Klara forsøgte gentagne gange at rejse sig op ved hjælp af E's hovede og huggede konsekvent alt det som E legede med. Man føler en sær blanding af stolthed og skam, når man har sådan et vildt barn. På den ene side er det jo fint med en Pippi langstrømpe der ikke finder sig i noget – på den anden side, ville man nogen dage hellere have en lille sød Annika, som ikke var så voldsom ved andre og som sad stille og legede. Men E overlevede da. Hun var bare fuldstændig udmattet og sov en god lur, da vi gik en tur rundt om volden i noget der mindede om storm. Det var flot vejr, men nej hvor det blæste!!

Og så tror jeg snart jeg vil stoppe de natamninger. 3-4 gange er for meget, og både Klara og jeg ville være gladere mennesker, hvis vi sov om natten, tror jeg. Nina og T og erik skal på ferie i påsken, og de har tilbudt mig nøglen til deres lejlighed. Så kan jeg så gå derover og sove, og så er det stoffer der tilbyder vand i en kop, de gange Klara vågner. Er der nogen der har erfaring med at stoppe natamningen aktivt, på den måde? Far på banen, mor af vejen? Vil det virke? Vil hun bare vågne igen, når jeg vender tilbage til vores soveværelse efter 3-6 dage? – hun kan jo stadig ikke få sit eget værelse? Vil det også stoppe amningen om dagen? For det vil jeg helst ikke endnu… Jeg vil meget gerne høre folks erfaringer på det her område.

I morgen skal vi til Holbæk og besøge Zemma og møde de andre nd-folk. Det bliver sjovt, tror jeg, med mindre mkk pisker mig ud og løbe en marathon rundt om huset med Klara i strakt armstand over hovedet, som straf for den træning jeg aflyste 1.4. da mkk jo havde "født" 🙂
kh julie

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.