Nå, men vi overlevede altså den fotografering, selv om Agnes var noget vrangvillig. Jeg havde ikke regnet med, at hun ligefrem blev genert, men det gjorde hun. Jeg ved endnu ikke, om det er lykkedes Céline at få noget ud af de mange billeder hun tog, for hun har haft travlt med det tredje nr. af Enfantsterribles magasinet – og det er blevet virkelig godt! Damerne har fundet en form nu, som jeg i hvert fald godt kan lide. Lidt mere tekst og indhold, og stadig ultra lækre og inspirerende billeder. Se selv.
Et andet hængeparti.
Jeg skrev om romanen Eleanor og Park for lidt tid siden. For et par dage siden, fik jeg så en kommentar fra en læser, som sad med en flad fornemmelse. Fordi hun havde surfet på internettet og opdaget at rigtig mange bloggere havde skrevet om romanen og fået den af forlaget og nu var hun bange for, om hun ville fortryde at hun havde bestilt den. Ja, sådan foregår det også ind i mellem. Og jeg er virkelig glad for, at nogle af forlagene ind i mellem sender mig en god bog, som de gerne vil have vi skal opdage. Jeg er ikke sikker på, om jeg nogen sinde havde opdaget Eleanor og Park, hvis de ikke havde. Måske, måske ikke.
Men jeg er også så doven/travlt optaget af alt muligt andet, at jeg altså ikke læser en bog der ikke fanger mig. Det gider jeg bare ikke. Som regel ved jeg allerede efter den første side, om jeg er fanget. Men nogen gange skal jeg nogle kapitler ind og så opdager jeg pludselig at jeg har glemt alt om den bog og så var den bare ikke til mig.
Under alle omstændigheder. Det jeg skriver om bøger her, er min mening. Ja, jeg har fået bogen – ligesom en anmelder i en avis gør, men ellers er der ikke noget i det. Ingen aftaler, ingen forventninger. Og forlagene er blevet dygtige. De kan godt se, hvilke bøger jeg vil kunne lide. Og dermed hvilke bøger der sandsynligvis vil få en fin omtale på min blog. Så heldigvis sender de efterhånden kun bøger, som passer lige til mig og det er win win for alle. Også for dig, hvis du godt kan lide inspiration.
Når jeg står i biblioteket og er bibliotekar, bruger jeg også min egen mening. Jeg anbefaler aldrig en låner en bog, som jeg selv synes er røvelendig. Jeg ville simpelthen ikke kunne formidle den troværdigt, hvis jeg syntes det var noget bras. Det er en forhåndssortering, som du kan benytte dig af eller ej. Hvis du har erfaring for, at du godt kan lide de bøger jeg anbefaler, så har vi sandsynligvis nogenlunde samme smag, og så er det jo godt. Hvis ikke, så kan du bruge mine anbefalinger som en rettesnor til, hvad du skal undgå. Også godt.
Så. Jeg elsker virkelig Eleanor og Park. Den er velskrevet, humoristisk, sørgelig, essentiel og genkendelig. Hvem har ikke været forelsket? Hvem har ikke engang følt sig helt forkert? Hvem har ikke været teenager?
Og nu er den udkommet, og fordi du er den heldige kartoffel som du er, kan du vinde et eksemplar her. Skriv en kommentar. Om din kiksede firser teenagerhed, eller din første forelskelse eller en anden bog der fik dig til at tude i dit køkken. Eller hvilken musik er dit livs soundtrack? Jeg trækker lod henne på den anden side af weekenden. Tror jeg. Du ved, det trækker altid ud, hvis jeg lover for meget.
Og Helle, som jeg skrev – jeg ved jo ikke, om du vil kunne lide den, bare fordi alle bloggerne kan. Du må gerne skrive når du har læst den, så vi ved hvad det ender med. Total cliffhanger jo!
