Nu er det ikke fordi vi behøver diskutere den slags, men jeg er en tilfreds kunde i Danske Bank. Jeg er ikke rig. Faktisk er det kun stadig gratis for mig at bruge deres bank, fordi jeg skylder dem så mange penge. Faktisk, får jeg endnu bedre forhold nu, fordi jeg skylder dem så meget. Jeg ved godt, at de tjener fedt på mig. Jeg tvivler på, at der findes en bank som ikke tjener noget på sine kunder. Men faktum er, at det er mandag og jeg skal til møde med min nye personlige rådgiver i dag.
Han ringede selv i sidste uge. Helt umotiveret. Eller okay, han har da sikkert siddet med en liste over folk der skulle ringes til. Men han ringede og han sagde, han ville sætte renten ned på mit boliglån. Fint med mig. Og så synes han vi lige skulle mødes og snakke om det. Fint med mig. Jeg synes bare, at jeg ville sige at vi altså stadig er nogle fattige kunder i Danske bank, og at jeg ikke tror de er specielt mere onde end andre banker.
Når det så er sagt, så har jeg tænkt på noget. Som alle ved, er det de fattige der vejer mest. Det er der mange årsager til. For mig, der er ret almindelig og nok ligger et sted i midten både indkomst- og vægtmæssigt, er det f.eks. mega provokerende at låne den her bog på biblioteket
Der er et helt afsnit, fra side 18 til side 46, som handler om frokosten. Og alle uden undtagelse kræver tilberedning. Bagning i ovn, kogning – ting a la det her:
Nårh ja, men jeg tager da lige en røvfuld laurbærblade med på arbejde! Og noget eddike! I en lille bøtte!!
Bevares, hvis man nu har overskud til at bruge sin egen fantasi, så er der måske nok nogle salater og noget andet der kan laves på forhånd og pakkes i en bøtte som man kan tage med til sin frokost på fabrikken. Men det nævnes ikke med et eneste ord. Ingen inspiration er tænkt ind. (Og jeg ved det kan lade sig gøre, for jeg sidder her med en anden bog om præcis samme emne, som gør det! Kom igang med LCHF på 14 dage, af Lars-Erik Litsfeldt. Meget mere sympatisk svensker!)
Det hele er pochering og findeling og hvad ved jeg i den der Low Carb. Det kan de fleste af os altså ikke bruge til noget. Jeg går ikke hjemme, i min 400 m2 hvidmalede Hellerup lejlighed og kan bruge 1-2 timer på min frokost. Jeg kører 120 km i min bil, hver dag, og har 30 minutters betalt frokost pause et eller andet sted mellem 8 og 16, hvor jeg i princippet står til rådighed for gud og hver mand der vil spørge mig om ting og afbryde mig i min pochering. Der er slet ikke et komfur. Når det går højt, har vi en mikrobølgeovn der virker. Og det er DERFOR 1,5 liter faxe kondi er nemmere!
Men altså, hvis du sidder derude og er diætist og frisk på et projekt, med en som ikke har råd til at betale for dig, og som er skide besværlig med sine arbejdstider og sine arbejdskøkkenforhold, og som også er kræsen og kaster op ved tanken om skyr (seriøst – et produkt der i forvejen ligner opkast? Nej tak.) Med andre ord – et helt gennemsnitligt normalt hverdags menneske, som gerne vil tabe nogle kg, men som ikke har overskud, tid eller råd – så skriv! Så hjælper du mig, og så skriver jeg om det hele her på bloggen. Alt. Om hvor dygtig du er, og hvor besværlig jeg er. Og vi instagrammer det, tweeter det, slår det op på facebook og fortæller hele verden, at du er den dygtigste diætist nogen sinde, og alle skal handle med dig. Bare en ide.
