Stort

Nå, men i morgen bliver Agnes så fem år. Fat det hvem der kan. Jeg kan ikke. I mit hoved er hun jo stadig min lille baby. Min dessert. Mit sidste lille bitte barn.
I virkeligheden har hun veninder der kun er få mdr ældre end hende, som skal starte i skole til sommer. Jeg får heldigvis lov til at have et børnehavebarn et års tid mere. Det andet ville være virkelig angstprovokerende og sært.
Hun ønsker sig jo så ikke andet end en kusine (tjek) og strømpebukser (tjek), så jeg har haft lidt svært ved at købe en gave til hende. Det er endt med noget krea – en mini limpistol og nogle dimser hun kan lime sammen. Hun skaber hele tiden noget.
Hun er meget dejlig. Det er hun. Og fem er en fin alder. Kun lidt hys.