Så sidder Klara og jeg bare og venter på vores lift. Og så er vi i mor-datter sommerhus hele weekenden. Vi har pakket film, bøger og gadgets. Men også solcreme og hatte og badetøj (hende, ikke mig), for vi er optimister, og ud af de sidste 8 års ture med den her mødregruppe, har vi kun haft et år, hvor det var dårligt vejr den første weekend i juni.
Tænk. De her damer har jeg kendt næsten lige så længe som jeg har kendt Kristoffer. Fra før Klara blev født. Jeg mødte dem via det hedengangne Netdoktors babyklub, og dengang var det stadig lidt suspekt at mødes med folk over nettet – og da især at bruge sit rigtige navn og møde dem i virkeligheden. Dengang var alle på internettet potentielle øksemordere.
Kristoffer mødte jeg også gennem internettet. Fordi jeg havde mødt en pige over den der chat funktion der hed ICQ messenger. Og hende mødte jeg også i virkeligheden, for hun var sjov og slet ikke som mine andre veninder dengang. Mere festlig. Og hun inviterede mig til sin kærestes indflytterfest, og dér mødte jeg Kristoffer. Og det stod virkelig ikke i kortene at vi skulle være sammen 10 år senere. Han var slet ikke min type. Ryger???? Kattehader?? Ville bo i Kbh altid???? Nå, men to ud af tre har han da fået ændret på, og det sidste er ok med mig. Jeg vil også gerne bo her nu, så der har vi ændret mig.
Det har været en udviklende rejse for os begge to, vi har lært meget og fået slebet mange kanter. Men viljen har altid været der. Og det har været sjovt og interessant og kærligt om end ikke romantisk. Smiley der blinker ironisk. Så det vil jeg gerne sige, til jer naive unge mennesker. Det handler om vilje. Og omsorg. Forelskelse er meget underholdende, men det er ikke det du skal bygge dit liv op omkring. Så tror jeg du ender med at skifte partner hvert 2.-3. år. Byg det op omkring vilje, humor, omsorg og accept. Så går det nok. Det er dér kærligheden ligger. Og så det der underlige udefinérbare noget med, at selv om han kan være pisse irriterende, så vil du hellere være irriteret sammen med ham, end noget andet sammen med nogen andre.
Og han kan stadig overraske mig. Jeg havde f.eks. ikke regnet med at få en gadget til min iPad i gave i går, som kan overføre billeder fra digitalkameraet til iPad´en. Og jeg havde slet ikke regnet med, at han ville ringe til min søster og aftale babysitting og bestille biografbilletter til i næste uge. Og nu vil han måske alligevel godt have den apple tv boks. Meget forvirrende, alt sammen.
Ha! Og så sagde han, at han havde været i tusinde smykkeforretninger og ledt efter det helt rigtige, men enten kostede det hele 200 kr. og var tudegrimt, eller også kostede det 2000 og var for meget. Så er det man ved, han ikke har fået læst min blog i et par dage, hva? For jeg har da fundet noget i den helt rigtige priskategori og med link til online køb og det hele. Man kan sige meget om mig, men servicemindet, dét er jeg!
Servicemindet og lykkelig.
