Ved du noget om Game of Thrones?

Nu har jeg kogt rabarbergrød igen.

Og hvad så, med det der Game of Thrones? Hvad sker der for det? Har lige set afsnit 10, sæson 2, og jeg har nogle spørgsmål.

Theon Greyjoy sidder i Winterfell. Han vil holde det med 20 mand, mod 500 der står og trutter udenfor murene. Fordi ellers bliver hans far skuffet. Fint nok, whatever Theon, det bestemmer du selv. Han holder herefter en opmuntrende tale for de 20 mænd, som så slår ham bevidstløs, putter en sæk over hans hoved og siger “nu tager vi hjem”. Jeg går ud fra de ikke gad dø i dag? Her er mit spørgsmål: hvorfor en sæk over hans hoved? Vil de tage ham med hjem? Vil de udlevere ham til de 500 udenfor, for selv at slippe igennem? Det ser vi ikke. Men hvordan slipper de ellers igennem?

Fjols? What is dead shall never die? Tro på det, Theon…

Og senere ser vi så Bran og lillebror komme op fra skjulet i kælderen. Og nu er Winterfell brændt ned til grunden og tilfældige tjenestefolk ser ud til at være slået ihjel? Hvad? Hvorfor? og frem for alt hvem??

Gjorde de 20 det, inden de gik? Og hvis ja, hvordan kunne de så brænde en borg ned, med 500 mænd udenfor, og selv slippe væk?

Var det de 500? Og hvis ja, hvordan vil de så forklare det til Robb Stark, som da vist havde sendt dem ud for at 1)befri Winterfell og 2)befri sine småbrødre? Hvordan vil de 500 så forklare, at de smadrede hans borg, brændte den ned og myrdede alle tjenestefolkene, og de fandt IKKE hans småbrødre?

Hej King of the North. Ja, øeh, vi har brændt din borg og myrdet dine livegne og vi fandt ikke dine brødre, men ellers kan vi sagtens følge en ordre! What´s next?

Er der noget jeg har misforstået? Var det 500 helt helt andre mænd der stod udenfor?? Og hvis ja, hvorfor lod DE så de 20 slippe igennem med Theon i en sæk?

Og var det sidste afsnit i denne sæson??

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , . Bogmærk permalinket.

33 Kommentarer til Ved du noget om Game of Thrones?

  1. Pingback: Sommerferielæsning | Om livet i al almindelighed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.