Ham her – han er noget helt særligt!
Jeg er så rørt over Caine og hans evne til at lege. Han er en fantastisk iværksætter og med børn som ham derude, ser fremtiden lys og god ud.
Og så er jeg også sådan lidt – hvad sagde jeg? Det ER sundt at kede sig ind i mellem. Så fantasien kan få frit løb og skabertrangen tid til at udvikle sig!
– alle de der er glade for at være færdige med ferie?
Jeg er ikke selv helt færdig. Jeg har nemlig selvindsigt og erfaring, og derfor har jeg planlagt det så jeg afspadserer i dag. Helt alene. De små nuttede børn har været hjemme i 10 dage, så de er afsted i deres respektive institutionelle rammer i dag, og jeg sidder her. Alene.
Og læser statusopdatering efter statusopdatering og blogindlæg på blogindlæg, fra mødre der er trætte. Det er hårdt at være sammen med sine børn og anden familie i så mange dage. Man er aldrig alene. Man smører mad på mad og tørrer røv på røv, og der er hele tiden nogen der snakker. Spørger om noget, vil noget, forventer noget, bare siger noget.
Jeg vil godt være flot og sige, at alle – alle – de kvinder jeg kender, der har børn, er gode mødre. De er også gode kvinder, og jeg synes ikke nogen af dem passer i den kasse med over-selvopofrende curlingmødre, man af og til læser om i medierne. De kvinder jeg kender er stærke og selvstændige og kender dem selv. De forstår godt at sige fra og finde en balance og være realistiske. De har også alle sammen mænd som er gode, nærværende fædre. Som ikke holder sig tilbage fra at tage deres del af slæbet.
Men hvorfor er det så alligevel, at der sidder så mange af mine venner og bekendte derude og er trætte nu? Og hvorfor er de allesammen overbeviste om, at de er alene om den følelse? At de er den dårligste mor i verden, at de er de eneste der ikke orker 10 dage med alle de familiemedlemmer omkring sig? Hvorfor har de her dygtige, veluddannede, stærke kvinder så svært ved at sige “jeg går lige i haven – alene!” eller “jeg går lige ind og læser – bag lukket dør, i en time!”
Hvorfor, er det så forbudt for dem at ønske at være alene ind i mellem? Hvorfor giver det dem dårlig samvittighed?
Jeg siger nogen gange til mine børn “hold lige op med at snakke – der løber blod ud af mine ører!” Og så holder de op – i et splitsekund. Gør det mig til en dårlig mor? Det synes jeg ikke. For det første er mine børn flasket op med ironi, så de ved godt at der ikke bogstavligt talt løber blod ud af mine ører. For det andet, synes jeg det er helt i orden at stå ved sine følelser. Hvis man har brug for fred og alenetid, gør det da ikke en til Hitler eller noget? Er det ikke et behov de fleste af os har, i større eller mindre grad? Og man er i mine øjne en ringe rollemodel, hvis man ikke viser sine børn hvem man er. At det er okay at have brug for alenetid.
Er det mon derfor de her kvinder på min alder ikke bryder sig om at vise det? Har de ikke lært det hjemmefra? Viste deres mor dem ikke, at hun ind i mellem fik nok? Det ved jeg ingenting om, men jeg ved, at min mor aldrig har lagt skjul på at hun har det fint med at være alene i sit eget selskab. Og det har jeg heller ikke.
Og er det noget andet for mænd? Jeg ved det ikke. Hersker der måske en opfattelse af, at det er mere “normalt” for en mand, at have brug for at være alene? Min har i hvert fald ingen skrubler over at indrømme, at han gerne vil alene i kælderen ind i mellem. Og jeg kan da også huske fra min yngre dage, når man fik en ny kæreste, at det var den generelle opfattelse, at man ikke kunne ses hver dag, fordi manden havde brug for at være alene. Og at kvinder var de der klæbende typer, der ville gøre alting sammen og sidde lårene af hinanden.
Kvinde der læser dette: du er ikke alene. Du er ikke en freak. Du har lov til at have de behov du har. Og selv om Maude var en karikatur, en vi grinte af, så er det okay at kopiere hende. Gå op og læg dig. Gå ud i haven. Gem dig bag en bog. Du har lov til at have brug for pauser. Og hvis min lille kvalitative undersøgelse i dag tæller for noget, så har alle det ligesom dig. Alle.
Hvordan har den her sang været i verden siden efteråret, og jeg har først hørt den nu?? Jeg har været vild med Snow Patrol siden jeg hørte dem varme op til U2 koncerten i Horsens for nogle år siden. Er vild vild vild med forsanger Gary Lightbody´s stemme. Som en kollega der ønsker at være anonym sagde, før påske, “… den går lige i trussen på en”. Og hun har ret jo. Det er der ingen skam i at erkende. Derfor er den her video også sjov. Gary synes åbenbart ikke selv han er så lækker? I hvert fald ironiserer han her over, ikke at være smartypants nok til at være med i sin egen musikvideo. Hele pakken, stemme, melodi og tekst, er lækker nok til at være den nye der er på repeat i min bil.
Jeg har et hængeparti. Og det er, at vi lige skal have fundet en vinder af De Gale, graphic novel udgaven.
Jeg skal da indrømme, at jeg har lyst til at springe over hvor gærdet er lavest og lade AB vinde. Både fordi hun er dansk- og billedkunst lærer og således har en helt særlig forudsætning for at elske den her bog. Plus, hun skrev hun ville dø, hvis hun ikke vandt den… det synes jeg er lidt synd for hendes familie, hvis det skal komme så vidt. Og sidst men ikke mindst, fordi der ligefrem var nogle stykker der gav deres stemmer til AB! Aldrig før set i en give away, tror jeg? Viser bare hvor dejlige og uselviske læsere jeg har, hva?
Jeg laver en afstemning så:
[polldaddy poll=6120590]
Skynd jer at stemme – hjælp mig, med denne svære beslutning!
Og jeg burde ellers være frisk. For vi har købt sådan en juicemaskine og laver juice af spinat og ingefær og selleri og ananas og æbler og agurker og appelsiner og gulerødder og hvad vi nu har. Formålet er at få mere grønt. Og for mig, at få mere morgenmad.
Det startede som lidt en fiks ide, fordi vi så den her dokumentar film, på netflix. Fat, sick and nearly dead, hedder den. Den kunne vi godt lide. Det var inspirerende. Og det sidste skub hen mod købet af sådan en juicefætter, som vi har ønsket os siden min svoger og svigerinde købte en.
Altså, jeg regner ikke med, at nogen af os skal til at faste lige med det første. Slet ikke. Men vi trænger til at få flere grøntsager indenbords. Især Agnes, der er utroligt selektiv med, hvad hun vil spise lige for tiden. Men drikke en juice – det er altid sjovt.
Og jeg startede dagen i dag med spinat/agurk/æble juice, og er endnu ikke sulten.
Jeg er i virkeligheden nok mest sløv fordi jeg lå i min seng og læste indtil kl. 01.30 ca. Skulle lige være færdig med den her
Den var virkelig spændende, og jeg glæder mig meget til fortsættelsen, der kommer senere i år. Helle Ryding har ladet sig inspirere af sagnet om Klintekongen fra Møn, i den her historie. Hovedpersonen er en af klintekongens døtre, Serpina, og vi følger hende i hendes udvikling til præstinde. Samtidig opstår der alt muligt mystisk tumult i landet og et skummelt broderskab er ude på onde sager. Og flere af Serpinas søstre har deres egne agendaer. Det er virkelig spændende og velskrevet fantasy. Der holdt mig læsende til langt ud på natten, som sagt.
Muligvis er mine forældre de sidste levende mennesker i den her by? Jeg har ikke set et eneste andet menneske, i de tre dage vi nu har været her.
Vi har været over det hele
Kender I det, når man er på ferie og det er skiftevis så afslappende og så hektisk, og i begge tilstande glemmer man fuldstændig at tage billeder?
Nå, men dér er jeg. Mig og min sigøjnerven…
Efter en cocktail af fritterfest, lagkage, jomfruhummerhaler, Disney sjov og marcipanbrød, gik de omkuld i hinandens arme. God fredag!
Fri, som fuglen. Eller påskekyllingen?
Jeg afspadserer i dag, og har derfor allerede taget hul på påskeferien. Godt for mig. Grunden til det er, at Klaras fritidshjem har 60 års jubilæum, og derfor holder fest i eftermiddag. Og Klara skal for første gang optræde offentligt med bandet “De vilde børn”. Hun spiller keyboard. Hun havde sommerfugle i maven i morges og jeg er ærligt talt også lidt spændt. Så vidt jeg kan forstå, er hendes store solo-øjeblik dér hvor hun skal løfte armene og klappe og få alle til at klappe med. Sikken et pres. Men med mig og Agnes blandt publikum kan det aldrig gå helt galt.
Og så har vi ferie i næste uge, undtagen Kristoffer. Han skal arbejde ekstra pga. helligdagene. Og sådan er livet – nogle er heldige, andre er ikke. Pigerne og jeg tager nogle dage til Fyn og leger med mormor og morfar, og Moster Mette kommer hjem fra en million uger i Thailand (som ps. er gået overraskende hurtigt!) og kommer også derover.
Så kommer jeg forhåbentlig frisk og veludhvilet tilbage til job om lidt over en uge, og er klar til de næste to mdr. der bliver usædvanligt travle. Kurser, årsmøder, konferencer, landsmøder, møder, nyt system på arbejde, ny hjemmeside på arbejde, nyt bibliotek, ny indretning, nye åbningstider også uden betjening og så alle de almindelige opgaver ved siden af. Alt presset ind på 2 mdr. Jeg ved ikke, hvorfor folk ikke kan brede sig lidt mere jævnt ud over hele året?
Og jeg er også nødt til at rydde op.
Der er nemlig en venlig gardin-dame, der har ringet. Hun ville gerne tilbyde mig mørklægningsgardiner til pigernes værelse. Vildt. Nogle flotte, nye nogen, fra Fabers nye kollektion til børn. Jeg måtte selv vælge designet! Jeg har valgt, og var meget begejstret, indtil det med oprydningen gik op for mig. Fremmed menneske skal komme og måle op, på børneværelset. I vindueskarmene…
Det skal gå fra det her
Til det her
Sådan ca. Jeg tror ikke puderne følger med. Eller de der børn. Men gardinerne er dem jeg har valgt. Jeg var meget i tvivl, for de har også nogle absolut fantastiske nogen med dyr på. Skovens dyr, ræve og hjorte, den slags. Men min tanke er, at jeg har nogle livlige, farverige børn, som kan bære nogle livlige, farverige gardiner. Og det er et ret stort rum. Med mange ting i. Jeg frygtede, at de sarte skovens dyr ville forsvinde helt i kaos. Men jeg gad godt have dem i mit eget soveværelse, faktisk…
Ja ja, men hvem ved, måske er skovens dyr totalt yt til næste år? Farver går aldrig af mode, det tror jeg på.
Jeg opfatter generelt mig selv som en svineheldig blogger. Jeg er også meget mere end det, men af en blogger at være, har jeg haft held med tingene. Ud over held, er der selvfølgelig også lidt hårdt arbejde, stædighed, vilje og lyst.
Og så er der jer, de bedste læsere i verden. I er ikke lige så mange som på nogle af de fancy modeblogs, men I er trofaste og positive og virkelig søde. Også de af jer der ikke kommenterer – jeg ved, I er der. Jeg har tal der sladrer. Og fordi I er der, og jeg kan kombinere jer med de ting jeg selv bringer til torvs, så øges mit held ind i mellem.
Som nu f.eks. den anden dag, da posten havde en ordentlig pakke med. Fuld af lækre produkter fra Urtekram. Vil du blogge om dem, spørger de så. Og det vil jeg gerne, for jeg er fan af Urtekram og alle deres mange produkter. Og så reklamerer jeg gerne. Jeg reklamerer jo også tit for alt muligt andet, også uden at få så meget som et anerkendende nik for det. F.eks. synes jeg godt Carré cph. kunne sende mig nogle diamanter, når man tænker på hvor ofte jeg i årenes løb har savlet over deres ting… Til gengæld har jeg ofte sagt nej til at reklamere for ting, som jeg ikke personligt bryder mig om eller som jeg ikke synes passer ind på bloggen. Poker-sider, f.eks. På trods af at de tilbød kontanter. Og medicinalfirmaer, der synes mine børn skulle prøve deres mundskyllevand… Kan vi være enige om, at det ville falde ved siden af?
Men når Urtekram sender godter, så siger jeg ja. For jeg kan stå inde for min mening om deres ting, jeg køber deres ting alligevel og føler mig bare ekstra heldig ved at modtage noget for at blogge.
Så her står de. Lækre, lækre ting. De dufter diskret af birk og kornblomster – en duft der er fundet i samarbejde med en rigtig parfumør. De er fulde af naturlige ingredienser så som birkeblade, brændenælde, valnøddeblade og padderokke. De er økologiske, naturligvis, og de er testet på mennesker, ikke dyr. De er heller ikke dyre og jeg har set nogle af dem i Netto. Og helt ærligt, så er det en fordel, i en travl hverdag.
Jeg har allerede taget bodylotionen i brug og den rigtig god, trænger hurtigt ind i huden uden at fedte, og fugter samtidig godt. Håndcremen, der er superfugtende, er også virkelig god.
Og se, der står også en orkidee!
Nå. Men jeg er i hvert fald tilfreds og glad, og glæder mig til at prøve resten af tingene i morgen.
