Billede af røv

20120105-194743.jpg

Udgivet i Uncategorized | 6 kommentarer

Røv

Kender du det med, at man ikke når at spise morgenmad? Og så planlægger man at købe noget på vej på arbejde, men så gider man ikke standse, og så får man det ikke gjort? Og når kl. er 11.29 er man døden nær af sult. Kender du det?

Det kender jeg. Jeg har førstehåndserfaringer med det, faktisk, og det er ikke godt.

Det hjælper lidt dog, at man kommer på arbejde, og så har ens kollega købt en ræv til en, i julegave. Der er ikke noget, som ikke kan ordnes med ræv.

Vil du se billeder af min ræv?

Øjeblik. Jeg går ned og spiser noget og tager et billede af den.

Opdatering: nå men dog, vil I tro det – jeg kan ikke bruge internettet fra min telefon! Den har opbrugt sin kvote! Syret. Så kan jeg ikke tage et billede og få det her over på nogen måde… bumbum, nej, jeg kan ikke sende mig selv det i en mail. Jeg kan sende det til en anden, i en sms, som så sender det tilbage til mig, i en mail, hvorfra jeg så kunne uploade det til picasa og så lægge det på her. Måske lidt meget at gøre ud af det. Jeg tror bare, jeg venter til jeg kommer hjem.

Udgivet i Uncategorized | 6 kommentarer

Nytårsforsæt

Jeg har et super hemmeligt nytårsforsæt. SUPER hemmeligt, siger jeg dig. Og det handler ikke om at blive gift, eller om at få flere babyer eller om at duske nogen kendte. Det handler heller ikke om at tabe sig, eller om at holde op med/begynde at ryge. Det handler heller ikke om at løbe, forberede en triatlon eller en ironwoman eller et one-woman-comedy show.

Det handler heller ikke om at tale mindre i telefon, bruge mindre tid på internettet, læse flere bøger, lave sundere mad, spille mindre wordfeud, tale pænere til katten og/eller børnene eller at ringe oftere til min mor.

Det handler heller ikke om, at leve økologisk eller ikke forbruge noget i 2012 eller kun genbruge eller klunse. Det handler heller ikke om at dyrke mine egne råvarer, kun tage kolde bade eller altid slukke lyset. Det handler heller ikke om at læse flere klassikere og færre engelske paranormale romancebøger. Det handler ikke om at have mere/mindre sex, tage pænere tøj på eller forsøge at være damet. Det handler heller ikke om at arbejde for romantikken eller at være sødere og mindre krævende. Det handler heller ikke om at skrive kortere blogindlæg. Eller poste flere/færre billeder af mine børn.

Det handler heller ikke om at se mine veninder mere/mindre, eller gå mere i biografen. Det handler ikke om, at arbejde mere, lade som om jeg er mere seriøs, eller at tage en master i børnekultur og være sådan en der læser videre. Ej heller har det noget at gøre med vampyrer og/eller varulve og det drejer sig heller ikke om koncerter eller rejser. jeg har heller intet forsæt om at blive bedre til nogen sprog, eller til at formulere mig eller til at lyde klog.

Så. Nu er du nok RIGTIG nysgerrig, hva?

Udgivet i Uncategorized | 17 kommentarer

Bog omtale – Angel, flugt

Her er en bog jeg læste før jul. Den var ræddi god. Man skal være til det der twilight for at kunne lide den, men er man det, så skal man læse den. Der er ikke nogen vampyrer med, men alle ved jo at engle er de nye vampyrer.

Den hedder Angel – flugt, og er den første i en ny trilogi af L. A. Weatherly. Serien handler om pigen Willow “… og hendes helt særlige forhold til de smukke, forførende og dødsensfarlige engle”. Som der står bag på bogen. Der står også “Hvis du var vild med Twilight, vil du flyve gennem Angel!” Og det er sandt nok.

Den er spændende og godt skrevet og da det jo er en ungdomsbog er den også nem at læse, lige som vi smådebile husmødre godt kan lide det.

Nå, men Willow er en lidt sær snegl. En outsider, der er smuk og nørder med teknik og som bor hos sin moster med sin depressive/sindssyge mor. Willow har den særlige evne, at hun kan læse folks fremtid ved at røre ved dem. Hun kan mærke deres drømme og mulige fejltrin og dermed hjælpe dem på rette vej. En dramatisk dag møder hun Alex. Han er egentlig en engel og er sådan set sendt ud for at dræbe Willow. Han ved ikke hvorfor, han er sådan en slags lejemorderengel. Men så sker der en masse og han kan jo ikke dræbe hende, fordi hun heldigvis er så smuk og så … ja, så skal du læse den selv, for den er god. 478 virkelig spændende sider! Yay!

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , | 5 kommentarer

2. januar

Altid en lidt sær dag. Jeg føler, alle burde have fri? Jeg har heldigvis. Og Agnes.

Men den 2.1. er bare en træls dag. Man kan ikke undskylde sig med tømmermænd mere (eller, man kan prøve jo, men den går ikke altid…) og man er nødt til at holde op med at drikke sodavand, for ikke at få fedtlever åbenbart. Og man skal begynde at løbe, for ikke at blive spedalsk. Og man skal rydde op og gøre rent, fordi … fordi det synes folk.

Et år var jeg til eksamen d. 2.1. Det gik ok, men ikke supergodt.

Et andet år har jeg været til køreprøve d. 2.1. Det gik ad helvede til. Der var også isslag.

I år har jeg undladt at vaske hår, beholdt Agnes hjemme fordi vi kom til at sove til kl 9 og både Stoffer og Klara var forsvundet da vi vågnede. Og vi har været i netto og på posthuset. Ja, Eva, din bog er på vej.

Nu ser vi Aladdin. Bagefter vil vi overveje at gøre rent ved marsvinene. Hvad laver du?

(Har I lagt mærke til, at nogle bloggere altid afslutter med et spørgsmål? Det har jeg. Men jeg vil ikke altid gøre det. Kun nogengange. Som nu. Hvor jeg faktisk synes, det kunne være hyggeligt at høre, om der er andre der skal til køreprøve/eksamen/rengøring?)

Udgivet i Uncategorized | Tagget , | 20 kommentarer

Dessert

Mit livs dessert og hendes nytårsdessert

20120101-154504.jpg

20120101-154510.jpg

20120101-154516.jpg

20120101-154523.jpg

Udgivet i Uncategorized | Tagget | 1 kommentar

Nytårstalen

Godt nytår.
Jeg ønsker alle et dejligt og smukt nytår. iPads til alle! Sol og sommer! God mad. Sundhed. Ingen sygdom. Søde børn.
Rare mænd, fornuftige chefer, kærlige familier.
Spændende bøger, fede koncerter, good times med vennerne!

Jeg vil gerne takke mine børn, fordi de har været relativt velopdragne. Og altid sjove!
Jeg vil gerne takke Kristoffer. Fordi han er sjov og nem at bo sammen med. Fordi han er den bedste far i verden. Og fordi han cykler en time hver dag og spiller fodbold to gange om ugen og er freakin’ hot! Og fordi han har været røgfri i fire år, og jeg ved det er meget for min og pigernes skyld.

Tak til mine forældre, der altid er gavmilde og hjælpsomme og vilde med mine børn. Svigerforældre ditto!
Tak til min søster, som er min bedste ven. Nok det menneske jeg faktisk elsker mest i verden. Tak til svogerjohan fordi han gør hende lykkelig.
Tak til mine dejlige veninder. De gamle der holder ved og de nye der kommer til. Her må jeg især fremhæve en flok bloggerdamer, som godt selv ved, hvem de er. Hvis jeg ikke i forvejen var så vild med at blogge, så havde I da været det hele værd. Tænk at man kan være så heldig og møde nye folk man føler sig så tæt forbundet med, i min fremskredne alder!

Tak til alle der har været søde, alle der fik mig til at le.
Tak til mine søde og sjove kolleger, som gør det tåleligt at køre i bil to timer om dagen.
Tak til min gynækolog og til opfinderen af spiralen.
Tak til dem der opfandt just-eat.dk.
Tak til Marie, fra Lindhardt og Ringhof, for gode bøger til anmeldelse.
Tak til sushi.
Tak til Steve Jobs.
Tak til Dronningen for en fin tale.

Alle disse mennesker er i mine tanker i aften.
Jeg påtager mig Dronningens opfordring, om at støtte og opmuntre hvor jeg kan!

Udgivet i Uncategorized | 3 kommentarer

Julia Lahme give away – afgørelsen!

Wordfeud er godt for mange ting. Underholdning, tidsfordriv, børneputning, overspringshandling og ind i mellem lammetæv til lidt for selvsikre venner (mu aha ha haaa Peter!!)
Og! Så kan man ordne give away lodtrækninger med det. Således kommer her afgørelsen, som lovet, by SvogerJohan:

20111228-095934.jpg

Altså, hvis jeg tæller rigtigt, betyder det tillykke til Eva, fra strikeva.blogspot.com! Send mig din adr på Thejulesrules @ gmail dot com og så kan jeg måske nå på posthuset i år!

Og tusind tak for alle de sjove historier – det er godt nok utroligt, hvad folk siger. Og det er jo sjovt når det er børn, men de der voksne der mener alle tykke er gravide… suk, altså.

Udgivet i Uncategorized | Tagget | 2 kommentarer

Julestemning a la min

20111224-115753.jpg

20111224-115815.jpg

20111224-115824.jpg

20111224-115839.jpg

20111224-115845.jpg

20111224-115857.jpg

20111224-115905.jpg

20111224-122532.jpg

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , | 2 kommentarer

Glædelig jul

Kære alle der læser med. Ja, også dig! Glædelig jul. Jeg håber, I får en dejlig dag og en fredelig aften og en ok gave. Jeg ved, jeg gør.
Nå. Der er et træ der skal skoves og en gås der har en høne at plukke med en flæskesteg!

Jeg vil prøve at trække lod om Julia Lahme bogen i dag. Så er det ligesom en julegave og jeg er i hus med en Johan og de er som bekendt gode til numre med Julia Lahme!

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , | 3 kommentarer