Idag var vi så til påskefrokost ved stoffers familie. Det var hyggeligt og heldigvis var vejret godt, så man kunne gå meget ud på terassen og jeg undgik alt for meget røg.
Andre synes nok jeg er lidt hysterisk med det røg, men jeg synes virkelig bare det er så unfair at ryge på nogen, som ikke kan gå væk, hvis de ikke kan lide det.
Alle var som sædvanlig meget interesserede i maven, men de opførte sig ret pænt. Kun stoffers far ville gerne gnide på den (tror folk måske det bringer held?), men han havde også fået nogen snapse og spurgte pænt først, så det var i orden med mig.
Ellers gik påsken på fyn fint. Det var rart at være hjemme og blive forkælet lidt, og vi fik rydet en masse ting ud fra loftet, for at finde det af det, vi kan bruge til bebsen. Der er stadig ikke dukket nogen høj stol op, selv om vi tror den er der et sted. Men tremmesengen kan vi da se nu – nu skal vi bare arbejde os ind til den. Hvordan det er lykkedes mine forældre at gemme så meget på det loft, er nok en gåde der aldrig bliver løst.
Der var kun optræk til hormonkrise en enkelt aften. Jeg nævnte at jeg gerne vil holde dåben hjemme i den by jeg kommer fra, fordi det er den eneste kirke jeg synes, jeg har noget personligt forhold til. Det gik min far så og tænkte lidt over og pludselig om aftenen havde han kalenderen fremme og kørte hele showet med de datoer, hvor HAN og min mor kunne, og havde nærmest planlagt hvor og hvordan festen skulle holdes og hvem der skulle med. Pludselig skulle der over 50 mennesker med (no way jose!!)! Og jeg var bare sådan – øh – hallo? Hvad med om stoffer og jeg kan på de der datoer? Det er måske af mindre betydning? Og kan vi ikke lige lade barnet blive født først? Jeg vil helst ikke sælge skindet før bjørnen er skudt.
Så gik Maude (mig) op og lagde sig!
Senere kom min mor og sagde, at nu var de pludselig kommet i tanke om, at det jo var ud fra bebsens synspunkt, man skulle invitere folk, så mine og stoffers forældres søskende skulle jo f.eks. ikke med. Det reducerede antallet betragteligt!
Jeg har det bare sådan, at jeg kun gider invitere folk, der elsker det her barn. Jeg vil have folk med, som kommer til at fylde noget i hendes liv, som synes hun er vigtig og betydningsfuld og den slags.
hov – skriver mere senere!
julie