Nå, men hvad så med det valg? Uhh, kan I klare spændingen? Om 19 min. er der pressekonference, og ifølge Politiken er den helt sikker. Nu gør han det. Ikke et sekund for tidligt, hvis du spørger mig. Og åhh danskere – kom nu. Lad os gøre noget andet. Noget mere humant, noget bedre gennemtænkt, noget langsigtet og mindre hovsa-agtigt. Noget rummeligt og noget fornuftigt. Noget, hvor vi alle sammen kan være her, på den bedst mulige måde. Noget, hvor vi alle sammen er mennesker, og ikke kasser eller kolonner eller tal.
Ellers sker der det, at jeg kom til at læse en artikel i Alt for Damerne. Jeg prøver virkelig at lade være, for jeg bliver altid skuffet af de der Hellerup fruer og deres snævre livssyn, men denne gang blev jeg næsten rasende. Muligvis forstærket af pms, men stadig rasende. Den der artikel om ridepigen Tina Lund og hendes bryllup, med en eller anden fraskilt fodboldspiller, som siger, at denne gang er det for evigt. NU mener han det, så derfor har han designet ringe der ligner evighedstegn. Nå, men jeg anfægter ikke deres udødelige kærligheds styrke – den må de selv ligge og rode med.
Det jeg hidsede mig op over, var Tinas udtalelse omkring hendes påklædning til brylluppet. Hun skal have fire forskellige kjoler til dagen. Fire. Og de er allesammen designet og syet specielt til hende. Og så er hun jo, som hun siger, “…NØDT til at have fire forskellige par sko også”…hahahahahaha perlende latter (rigtigt, ikke? Man hører det for sig, den samtale med journalisten… åhh, haha, ja, jeg er jo NØDT til at have fire forskellige par sko!).
Nødt til?
Hun kan mene, hun har BRUG for det. Og jeg vil fuldt ud kunne forstå, at hun har LYST til det. Men NØD? Kan vi ikke undlade at bruge det ord, i denne sammenhæng?
Ellers bliver vi da nødt til at splejse om fire forskellige sultne somaliske børn, så kan hun få dem i bryllupsgave og de kan hjælpe hende med alle skoskiftene og spise resten af bryllupskagen!
(Nå. Men undskyld til dig Tina, fordi jeg er så sur. Jeg er sikker på du havde et dejligt bryllup og var glad for alle dine kjoler og sko og snoede ringe og jeg er sikker på at du er en stor humanist og jeg er sikkert også bare misundelig.)
Hørt!
Kh. Malene
Der er ikke noget at undskylde for. Sådan noget forbrugerisk dåsebridezillapis er bare ikke fedt. Og hvis hun synes, at børnene i Afrika er for langt væk til at forholde sig til, kan hun jo bare tage sin fede Landrover og køre ned på det nærmeste krisecenter eller herberg og se med sine egne oversminkede øjne, at der er folk lige rundt om hjørnet, der lever i armod lige HER.
øh hvor blev det rummelige livssyn lige af? Hvordan kan I gøre jer til Herre over hvad der er rigtig og forkert? Jeg mener da at jeg tidligere på denne blog har læst skribenten følte det nødvendigt at købe dette eller hint som strengt taget ikke var livsnødvendigt, men blot af mere materialistisk karakter. Lad dog folk bruge deres penge på det de selv vil. Vis dog rummelighed….
øh hvor blev humoren af Eva? Jeg gør mig ikke til Herre over nogen, og du har fuldstændig ret i, at jeg også godt kan lide pæne ting. Jeg skriver jo også netop at jeg godt forstår lysten. Jeg forstår bare ikke, at det skulle være nødvendigt. Det gør jeg altså ikke, lige meget hvor meget jeg selv elsker pæne ting. Jeg skriver jo netop kun om de få jeg køber, og ikke om de uendeligt mange flere som jeg afstår fra at købe, fordi det simpelthen ER unødvendigt. Som Anne skriver, så er det vel i orden at have en holdning? Og vel egentlig også at ændre sig og sin holdning? Med årene synes jeg i hvert fald mindre godt om overforbrug, nogen gange synes jeg det bliver helt perverst, som folk bruger penge på ligegyldigheder, mens andre dør og verden går under.
Og så synes jeg altså stadig at ironi og overdrivelse skinner igennem? Måske ikke tydeligt nok?
Eva, her er da ikke nogen der gør sig til herre – ikke for mig at se, i hvert fald. Vel skal man være rummelig, men da forhåbentlig ikke holdningsløs?
Og man kunne vel også godt rumme, at hun skulle have en fin brudekjole – og måske en “vi-styrter-ud-til-bilen-mens-alle-gæsterne-kaster-ris-på-os-på-vej-på-bryllupsrejse”-kjole – men FIRE kjoler med tilhørende sko… Så er min rummelighed altså også mere end brugt op… Men jeg er sikkert også bare misundelig…
Måtte hun dog i det mindste bortauktionere det hele – og donere pengene til nogle af dem, der er NØDT til at gå med bare fødder på den tørre jord…
~ Karina
Præcis. To kjoler kan jeg sagtens forstå – en til ceremoni og en til dans, f.eks. Men jeg ville aldrig købe fire, til priser der er så høje at de er en hemmelighed og ikke må trykkes i artiklen. Og jeg ville bruge samme par sko hele dagen.
Det er det der FIRE af hver, det er jo grotesk. Men bortauktion er en god ide! Der er jo velgørenheds show i weekenden, ikke? Og manden har sagt at det er for evigt, det her ægteskab, så hun skal jo ikke bruge dem igen?
Punkt otte i 10 veje til sunde fødder: “Udskift dine sko regelmæssigt”. Med et tre dage(!?) langt bryllup KAN du da NOK forstå, at intet mindre end 4 par sko kan gøre det. Vi taler jo ikke om et almindeligt dødeligt bryllup mellem to mennesker, der kan leve af kærlighed og kildevæld. Vi taler om et overjordisk bryllup, rummeligt blandet med en raffineret snert af mellemøstlig kultur og gamle eventyrlig tradition, hvor brylluppet varede i 3 dage og 3 nætter, og derved er hun jo simpelthen nød til at have 4 kjoler. -Hvis der netop skal være en ekstra til bryllupsrejsen.
Tak fordi du skar det ud i pap for mig Kirsten. Nu er alt klart!
Er det nu du råber RØV? HA!
Men nu, NU kommer revolutionen! Jeg ved det!!
Røven kommer!
Meget muligt jeg mangler humor. Men jeg synes flosdiners angreb er under bæltestedet. Har læst artiklen i AFD dog uden at blive dårlig :-). Men jeg ser ingen steder at Tina bliver spurgt om hvad hun giver i bidrag til hungerskatastrofen i Afrika. Da ingen af os ved hvad eller om hun har givet overhovedet har jeg lidt svært ved at se hvorfor det skal inddrages. Men igen, jeg mangler bare nok bare humoristisk sans – må så bare takke skaberen for at jeg tilsyneladende er forholdsvis rummelig.
Okay. Jeg er glad for, at det ikke var noget jeg skrev.
Det er altid svært med meninger på skrift, og jeg kan godt se din pointe. Jeg kender Flo personligt og ved at hun er super rummelig, så måske tager jeg hendes kommentar anderledes end nogen der ikke kender hende. Jeg tror ikke, du mangler humor Eva, jeg blev bare overrasket over den drejning det tog. Det er så svært, når man åbner op for sine politiske meninger i bloggen, synes jeg. Så skal man altid til at diskutere i kommentarerne og det kan så hurtigt løbe løbsk. Er meget nemmere med indlæg om pæne ting…
Det handler jo ikke om fire kjoler eller om Tina Lund. Det handler om proportioner. Livet, som det leves i de Tina Lundske kendiskredse, er ofte proportionsløse og holdningsløse. Man vil nyde alle sine penge (som man selvfølgelig har tjent og må bruge fair and square, ingen ironi), men man vil kun bruge dem på sig selv og dyrke sin materialisme. Det, synes jeg, er problematisk og proportionsløst, især når man brager det ud til alverden i diverse medier. (At medierne så også burde tage sig selv og dem i nakken under de interviews, er en anden debat.) Men det er så min holdning. Og den er pænt rummelig.
Jeg var faktisk også overrasket over, at AFD bragte den artikel. Jeg synes ikke, de plejer at være SÅ reklamesøjleagtige. Eller også havde jeg bare de virkelig sure briller på, da jeg læste den. Den blev bare ved og ved og ved om dyre ting i overflod og jeg fik sådan en grim smag i munden. Folk må bruge deres penge som de vil, ja da – hvordan skulle jeg også kunne stoppe dem?? Men jeg synes det er perverst, det dér, den slags forbrug.
Efter valget bliver Danmark forhåbentlig et bedre sted at være menneske 🙂 siger frøken Bogorm og undgår dermed fuldstændigt at kommentere Tina Lund-delen. Bevidst.
Er det netop ikke det smukke ved demokratiet, at man kan enes om at være uenige? Jeg ville også godt have et tre dage langt bryllup og tre kjoler, og tre par sko, og en mand og sådan. Det er vigtigt at nyde livet, selvom andre har det svært. Så man har overskud til at give både til dem der er lige ved siden af, og til dem der er langt væk. Ellers ville jeg bare sidde og tude hele dagen og føle mig magtesløs.
Haha! Genialt! 🙂