REM – übercool!

Så var vi til REM koncert. Det kan jo ikke beskrives med ord, men det skulle ligne mig dårligt ikke at prøve alligevel…

Jeg vil gerne til en start slå fast, at min teori om, at små mennesker er herreseje (jeg nævner i flæng; sheryl crow, tori amos, prince, bono – mig!), endnu en gang holdt 100% vand. Michael Stipe er en meget lille mand, men han nåede helt ned bag i salen og hvad han savner i drøjde, har han i udstråling og charme og karisma og talent og og og

Vi endte med at stå oppe på en af balkonerne i Forum, og det fortrød vi ikke. Med mine 160 cm og min søsters 163, er det ikke altid nemt at se til koncerter, og kun U2 får mig til at kæmpe mig helt op foran. Men her på balkonen, kom vi helt hen foran/over scenen, og kunne se alt og var ret tæt på. Og oven i det, var lyden udmærket og vi behøvede faktisk ikke de medbragte ørepropper, da vi jo ikke stod direkte foran de kæmpe højtalere.

Og så er der altså ikke noget at sige til, at nogen bands har større succes end andre. Nogen mennesker har jo talent. Ikke en tone ramte han forkert, ikke en eneste strofe lød dårligt. De spillede som den uhyre øvede symbiose de udgør og jeg stod med et fjollet saligt smil på i to timer og ønskede det aldrig ville ende. Og ja, de spillede også Loosing my religion!

Mr. Stipe smilede, vi smilede, alle var glade. Øv, hvorfor er det allerede slut. Men han sluttede af med at sige; see you this summer! Så jeg gætter på noget med en eller anden festival? 🙂 Åhh han er sej.