Rundt om fisk

Nej, jeg har vist aldrig blogget om fisk, og det er da virkelig også for dårligt. Helt ærligt, hvordan jeg kan leve med mig selv, det er da et under.

Var engang helt vild med en fisk, der hed Henrik og havde de bedste fodboldben. Og en anden fisk, der hed Jacob og havde nogen virkelig rare krøller, som man gerne ville krølle ud, om man så må sige. Jeg har også mange veninder der er fisk, for når jeg nu selv er krebs, så kommer jeg godt ud af det med andre vand-tegn.

Jeg har også engang haft fisk. Det startede helt tilbage, dengang da min far tog mig med ud i mosen og fange haletudser, som så blev til frøer senere. Undtagen den sommer, hvor vi glemte akvariet i vindueskarmen, da vi tog ud og sejle, og det var helt groet til i alger da vi kom hjem. Og alle haletudserne var stegt, undtagen en, som åbenbart var en survivor. Den satte vi ud i mosen igen, hvor jeg er vis på, at den hurtigt overtog hele skidtet og styrede det med hård … finne? Pote? Hvad har frøer egentlig?

Så fik jeg to sumpskildpadder af en veninde, og jeg ved godt at jeg indtil nu ikke har skrevet et eneste ord om reelle fisk. Men altså, de flyttede ind i akvariet og hed Willy og Billy. Om sommeren havde jeg dem ude i en lille dam vi lavede i haven. Ind til de en dag var væk. Muligvis taget af en måge. Det er et barskt liv, der ude på landet.

Nå, men senere flyttede jeg sammen med en fyr der havde et stort akvarie. Det kunne især mine katte godt lide. Til sidst gav vi dog det hele til en børnehave, for vi gad det ikke.

Jeg har også engang fisket, sammen med mine fætre. Deres far deltog altid i noget jagt på et af de lokale godser, og derfor måtte vi åbenbart også godt fiske der. Det var sjovt. Jeg synes, de var meget smukke, de der aborrer og de der andre små sære nogen.

Jeg kan også godt lide fisk. Al fisk. Jeg synes bare det er for dyrt, og hvorfor skal det egentlig være det, når der nu er hav hele vejen rundt om os?

Jeg kan huske engang på en spejderlejr, hvor vi fangede fisk i havet og stegte dem på bål, på stranden. Det var lige mig. Meget sært, egentlig, for Marc Jacobs sko er også lige mig, og de to verdener er nok så langt fra hinanden som man kan komme. Men hvad kan jeg sige – jeg er den alsidige type.