Havde en dejlig fridag torsdag. Solen skinnede og jeg havde taget fri, fordi jeg alligevel både skulle til fysioterapeut og bagefter til mit 2. lægebesøg. Dagen startede rigtig godt, med lidt uægteskabelig hygge i dobbeltsengen og det afstedkom så min sjoveste oplevelse med fosteret indtil nu. For da jeg lå i sengen bagefter lagde jeg helt automatisk hænderne på maven - men så var maven væk!!! Så kigger jeg på den og mærker bedre efter, og så sidder hele maven ligesom ude på min højre side! Mor har altså væltet sådan rundt, at det stakkels barn er blevet skubbet helt ud til siden. 🙂 I det jeg så mærker på min side/mave, kan jeg pludselig tydeligt mærke noget, der altså må være den lilles hoved! Ligesom en fast kugle, på størrelse med en stor knytnæve, der ligger lige under huden.
Så lå vi begge to lidt og aede hende på hovedet og grinte af, hvor fjollet den sideliggende mave så ud, før vi ligeså forsigtigt fik skubbet hende tilbage ind midt på. Det var vildt syret, sådan at røre ved sit barn og mærke, hvor stort hendes hoved allerede er, og at mærke hvordan vi kunne flytte rundt på hende. Der var ikke meget sparkeri, så hun har ikke haft ubehag ved det, håber jeg!
Jeg glæder mig så meget til at se hende rigtigt og til at lære hende at kende.
Lægebesøget gik også godt; det hele var lige efter bogen. Jeg har taget ca. 6 kg. på, så det er jo dejligt, at det ikke er mere. Og blodprocent og blodtryk var som det skulle være. SF-mål var 24 cm., så det er vel også helt normalt. Og endelig hørte jeg den lilles hjerte igen, og det slog dobbelt så hurtigt som mit, sagde lægen. Hun smilede da hun sagde det, så jeg går ud fra det var okay nyheder.
På vej ud fra lægen ringede N og vi blev enige om at mødes i Danmarks Børn og se lidt på varerne. De havde ikke sådan et støttebælte som hun skulle bruge, så vi kom hurtigt ud igen. Vi mødtes dog igen kl. 19 til vores 2. gang fødselsforberedelse. Det var en anden fysioterapeut end sidst, men hende sidst var meget bedre, så det var sådan lidt ærgerligt. Næste gang er sidste gang og der skal man have fødselshjælpere med, så det bliver interessant at se, hvordan de kommende fædre tackler den seance. Vi fik at vide, at de skal lære at give lændemassage, så det glæder jeg mig da til! Efter fødselsforberedelsen gik N og jeg på cafe og sludrede som vi nu gør. Det er virkelig rart at have en veninde, der er næsten præcis ligeså gravid som en selv. Vi havde termin samme dag til starte med, men hun er blevet rykket en uges tid efter scanningen.
Da jeg endelig kom hjem igen, var der bare krig, krig, krig i tv og jeg var alligevel træt, så jeg gik i seng. Det er godt jeg ikke har et barn, der er stort nok til at se alt det krig i tv, så man skal prøve at forklare uden at skræmme og uden at fortælle for meget. Jeg synes, jeg er mere bange end jeg plejer at være over den slags, men det er jo nok fordi det ikke længere bare er mig selv, det kunne gå ud over, hvis der skete noget.
Børnene på arbejde er så søde. Der var lige sådan en sej teenage pige der kiggede på min mave og sagde tillykke og om jeg vidste, hvad det blev og "nårhhh, en pige!!" 🙂 Og de går meget op i, hvad køn det bliver og hvad hun skal hedde. Og de forældre der kommer her, vil så gerne snakke, men mest om deres egne graviditeter og børn 🙂 – sådan er det jo.
Kollegerne er også søde, vil ikke lade mig løfte og slæbe og rydde op, og de siger alle sammen hele tiden, hvor pænt maven sidder, lige foran. Folk siger, det ligner en drengemave. Men scanningen viste altså en lille pige, og det er også hvad jeg hele tiden selv har troet det er.
Julie, 26+1
