Søndag i Botanisk Have

Nå, men Klara og jeg gik afsted mod bageren. Vi tog hendes dukkeklapvogn med, fordi den er så dejligt et incitament for hende, til at gå hele vejen selv! Godt nok går det langsomt, men vi kommer da fremad. Og så kan man jo passende få barnet til at køre franskbrød, cacaomælk og croissanter hjem, i hendes klapvogn. Det ville hun skam gerne. Så gerne faktisk, at hun flippede fuldstændig ud, da jeg forsøgte at bære en af poserne, som der ikke rigtig var plads til på den lille lyserøde plast klapvogn. En venlig gammel dame fik hende dog distraheret nok til at anfaldet fes ud.

Det var så en tur der tog omkring 45 min. – alene ville det have taget mig 15. Men hun fik noget motion og hun var glad – hun gik oven i købet hele vejen ned og sørme også op igen, ad trappen. Og da vo kom hjem var barnefaderen stået op helt af sig selv og var klar til at spise med. Det lykkedes så klara at drikke det meste af en liter cacao og hælde resten ud over sig selv, nærmest før vi andre var klar til at sætte os til bords. "mere – mer sjuss" lød det konstant. Sjuss er så ikke noget med alkohol i dette tilfælde, men juice. Og juice er så heller ikke cacao… men åbenbart er alt i kartoner, som man får om morgnen, juice?

Så tog vi metroen til Nørreport og gik i Botanisk Have. Klara nød at rende rundt og skrige "måge – DER!!! måge!!" efter alt det kunne flyve. Vi gik også i de store drivhuse, hvor hun løb væk konstant og skiftevis charmerede eller væltede en horde af udenlandske turister… Så var det tid til madpakker på en bænk i solen, og der skete dagens største fantastiske hændelse: en FRØ kom kravlende forbi! Klara stirrede på den i mange minutter helt tavs, og sagde så overbevist; "den nover!" (nover=sover). Det gjorde den nu ikke… tror muligvis bare den var døden nær af skræk over hende, eller også blev den langsomt stegt af forårssolen?

Efter en halv mad med torskerogn og en kvart med ost, og et æg og noget vand, var hun helt med på en lur i vognen. Vi lagde hende bare ned og rokkede lidt med vognen og så sov hun. Så sad vi på bænken og havde en god og konstruktiv snak. Det var rigtig hyggeligt, og lige den slags vi har brug for her. Så lagde jeg mit hovede på min kærestes lår og faldt i søvn. Tog en powernap på omkring 20 min. og det har set meget filmisk-romantisk ud… lige indtil jeg vækkede mig selv med min egen snorken og stoffer hævdede at den havde været der hele tiden, og havde fået hele bænken til at vibrere. Hrmpf.

Så vågnede jeg, og vi tog hjem og Klara vågnede først da vi var næsten hjemme, så hun har også fået en god lur. Hun vågnede helt stille og lå bare og smilte op til os. Er det ikke sjovt, så tydeligt det er at børn elsker at være sammen med begge deres forældre samtidig? Vi laver jo tit alt muligt med klara hver for sig, men jeg synes bare hun virker ekstra tilfreds, når hun har os begge med. Så lå hun bare der med sit lille skurkesmil 🙂

Eftermiddagen var stille. Stoffer tog op og træne og Klara og jeg legede med kattene, så seriesøndag og spredte legetøj ud over hele gulvet. Aftensmaden var varme rester fra i går, og nu sidder jeg og er træt. I morgen skal jeg træne igen, og ved I hvad – jeg har savnet det!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

4 Responses to Søndag i Botanisk Have

  1. kristina skriver:

    HÆ Julie!
    Fedt du er i gang med den træning!!!
    knus
    Kristina

  2. Yum Yum, altid dejligt at vågne op og opdage at man har været ultra-charmerende mens man har sovet. Ihh Botanisk Have, der kom jeg næsten dagligt i et helt forårs semester, da jeg havde undervisning derinde ved, det er bare den smukkeste plet i verden (underdrivelse fremmer forståelsen ;-))

  3. Ja jeg elsker onomatopoeticons

  4. Liza skriver:

    Altså : En rigtig dejlig dag som var særdeles velfortjent ! Dejligt at læse om 😉 Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.