Jeg skal aldrig aldrig aldrig have kat igen!
Jeg slap af med de to gamle elskepotter, som bare var for irriterende (men elskede). Og jeg troede egentlig lidt, at de jo var ekstra sære og havde mange dårlige vaner.
Og den her kat, som vi passer for mormor og morfar er på mange måder meget nemmere og sødere.
Men alligevel er det nu, i løbet af kun 5 dage lykkedes den at gøre sig selv og hele sin pelsklædte, egocentriske race så upopulær, at jeg godt kan sige det lige ud; aldrig vil jeg have kat igen.
Den har smadret Klaras magiske lysende engle-kugle.
Den har væsset kløer i min sofa – og efter år med en smadret sofa, var jeg ellers virkelig glad for at have en, som ikke hang i laser. Slut med den fornøjelse.
Den har ædt en af mine orkideer – som naturligvis skulle lige til at blomstre.
Den har fællet sine klamme ufjernelige hår på alt mit sorte tøj. Og efter 1,5 år uden kat var jeg først lige begyndt overhovedet at købe sort tøj igen.
Den har lavet sig en rede i bunden af mit skab og trukket min havgrønne Thelin cardigan med sig ned og puttet i den!!!
Den har leget vilde lege med min georg jensen damask plaid. Helligbrøde. Og løse tråde i ellers vildt lækker plaid.
Den har kanøflet det nye gulvtæppe, som jeg havde købt til babyhjørnet. Også løse tråde dér.
Hvis den ikke snart gør sig lidt nyttig, eller i det mindste usynlig, så kommer den til at tilbringe de sidste 3 dage her på matriklen inde i sin transportkasse.
Gnæk gnæk, så skulle du prøve en 50 m2 lejlighed med tre katte og en snart 2-årig søn. Alle tre katte har hver deres personlighed. For eksempel foretrækker én af dem at nusse liggende på ens skuldre, mens den hvæsser kløer i blusen (og den ene skulder).
En anden holder af at bruge sine mennesker som springbræt, når den skal op på køkkenskabene. Det kan til tider give lidt af et adrenalinchok at have sådan et kræ hængende i ryggen bedst som man går fredeligt rundt i køkkenet og brygger en kop the. Samme kat har åbenbart et ret sart fordøjelsessystem, hvilket betyder at den – på trods af at vi indkøber noget hundedyrt kattemad til sarte kattemaver – tit og ofte kaster op. Gerne når vi er gået i seng eller på andre ubelejlige tidspunkter.
Jeg mindes også med en vis gysen de særlige lejligheder, hvor én af kræene har taget turen rundt med måsen i gulvet og bagpoterne oppe omkring ørerne i håbet om at komme af med det, den ikke kunne komme af med i kattebakken. Man skulle ikke tror det, men de kan godt nok stadigvæk fræse hurtigt hen over stuegulvet i den stilling!
Nej, jeg har ikke fået syet noget. Og du har ret – det bliver stadig dyrt, hvis man skal købe stoffet. Gad vide om det jeg fandt på nettet er på udsalg…
Haha, altså folk er svære at gøre tilfredse. Nogen gider ikke høre mere om baby og nu heller ikke katte?? Men jo, det er snart feb. Jeg er heldigvis ikke utålmodig endnu. NYDER tiden med at have fri og endnu ingen baby.
Hey Julie,
Har du fået syet det der babysengetøj af Libertystof? Så vidt jeg kan regne ud, skal jeg nemlig bruge 2.25 meter til babysengetøj, og så er det jo lige pludselig ikke specielt billigt at sy det selv længere…
Vil i øvrigt forsøge at slæbe mig ind til byen i dag. Er kommet til at sige ja til at gå med til et arbejdsrelateret møde inde i City, men hey… så kan jeg langt om længe komme i Creme de la Creme… MÅ bare ha’ en af deres ammepuder i libertystof. Med Asta havde jeg den grimmeste ammepude, blåt stof med grimme bamser, yaks.
Marlene from Waterloose
Ej, nu er jeg snart træt af at høre om katte. Er ved at være helt utålmodig på dine vegne.
Hvornår kommer den bebs, altså? Nu er det næsten snart februar og alting. Æih!
Årh, nu savner jeg jo helt vores gamle kat… (Og alle hendes særheder… Hvor sært dét end kan lyde..)