Separationsangst – bigami som løsning?

Nu kører jo den der sag i medierne med ham tolken og hans to koner. Må han have to koner, kan man tvinge en person til skilsmisse, går det nu her, selv om det er lovligt der hvor ægteskaberne blev indgåede osv osv.

Personligt kan jeg ikke se problemet. Faktisk, synes jeg godt jeg kunne bruge en ekstra ægtefælle (eller bare en til at starte med, for jeg er jo slet ikke gift… men det er så en helt anden historie). Det er længe siden jeg forsøgte at gennemtrumfe min ide om aflastningspartneren, men i virkeligheden så er det jo allerede opfundet: bigami! Svaret på alle den stressede børnefamilies problemer!

3 ud af 5 morgener hvor jeg afleverer Klara bliver hun ked af det. Hun kan godt lide børnehaven, men hun vil ikke have jeg går. Nok en fase af en art, med noget seperationsangst? Hvis nu vi var tre voksne derhjemme, så kunne en af os gå hjemme med børnene! Eller vi kunne skiftes? Og det ville aldrig nogen sinde være et problem at få ungerne hentet og afleveret, for der var altid en som kunne. Og man kunne skiftes til at gå ud – i biografen, på restaurant, til koncert osv. Lave en fin og retfærdig turnusordning, så ingen blev snydt. Og så havde man altid en velkendt og elsket babysitter i hjemmet.

Indkøb, rengøring, havearbejde, der ville være en ekstra person til det hele. Og jeg kan ikke forestille mig, at det er meget dyrere med tre voksne i kost, end to? Og afhængig af de involverede ægtefællers temperament, er det jo ikke engang sikkert man behøver et ekstra værelse? Måske bare en større seng? Og hvis alle tre valgte at arbejde, så kunne man få sparret op til ferier osv uden nogen problemer!

De der feminister der bræger op om, at det er kvindenedgørende og kønsdiskriminerende, dem kunne man nemt lukke munden på. For naturligvis skulle ordningen være uafhængig af køn. Tre MENNESKER kunne vælge at gifte sig – køn underordnet. Og PS, faktisk synes jeg de feminister selv opfører sig meget kvindenedgørende i den aktuelle sag med ham tolken. Har nogen af dem måske spurgt hans koner om deres mening?? Nej nej, de går bare UD FRA at det er to underkuede, dominerede kvinder. Og dermed synes jeg feministerne tingsliggør de kvinder endnu mere end ham der er gift med dem. Måske er de to kvinder godt tilfredse? De nyder måske hinandens selskab, hjælper hinanden med alt de nu har at lave og passer hinandens børn. Sandsynligvis.

Prøv lige at forestille jer, hvor meget nattesøvn man kunne få med et kolikbarn i huset, hvis man var TRE mennesker om at skiftes til at stå op? Jeg kan overhovedet ikke se problemet!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

13 Responses to Separationsangst – bigami som løsning?

  1. Karin skriver:

    Kære Julie
    Ja, jeg kunne forestille mig mange praktiske versioner af de tre mennesker i husholdningen. Det er vel sådan set også derfor, at vi har au pair pige – altså der er lige en enkelt form for aflastning, som hun tilbyder, men ellers er det vel lidt det samme.
    Forresten, jeg ved ikke, om du så det, men der var et link med til din blog i mit interview i Ugebladet Søndag 🙂 (http://karinskarma.smartlog.dk/artiklen-fra-ugebladet-s-ndag-post106707)
    Og stort tillykke med salg af lejligheden – selvom vi vil savne slet ikke at have dig på Amager. Du må komme på ledsaget udgang!
    Kærlig hilsen
    Karin

  2. Laila skriver:

    Du har så fuldstændigt ret.. Jeg har altid sagt, at de der folk i USA, der er en familie med én mand og syv koner og 15 børn har fat i den lange ende! Det kunne da være skide hyggeligt!
    Og jeg har også svært ved, at forstå de der feminister der kæfter op.. Lad dem dog leve som de vil.. Så længe alle er glade for deres livstil og der ikke er nogle der bliver skadet! Og så siger de: Jamen det er imod loven! Og jeg siger: Så lav den dog om! I gamle dage måtte man heller ikke få en abort og blive gift med en af sammen køn, men tiderne skifter og heldigvis for det!

  3. maja2 skriver:

    jo men hvad med køen til badeværelset kl 7 om morgenen..eller sex ville måske have lange udsigter..hmm jeg ved ikke rigtigt!

  4. julie skriver:

    Der er jo alligevel altid en som har mere lyst til sex, end den anden – og med en ekstra partner ville man undgå en masse frustration. Og mange folk har da efterhånden 2 badeværelser – ellers må den hjemmegående partner vente. Man skal bare kunne gøre det lige præcis som det passer en og ens familie bedst. Hvis den ene synes ideen er dårlig, så går det nok ikke – men sådan er der jo så meget man må gå på kompromis med i et forhold.

  5. kirsten skriver:

    Jeg er med på den. Jeg forestiller mig også, at ordningen vil være en del billigere end en aupair. Men helt ærlig synes jeg ikke, det er nødvendigt at sætte grænsen ved 3-personersforhold. Man kunne jo også helt undgå det der med utroskab og deraf dårlig samvittighed, skilsmisse osv (ikke at JEG kender noget til det!!!), hvis man bare kunne sige velkommen i familien. Det er da for smart. Måske skal vi bare tilbage til de værste af de gode gamle 70’er kollektiver.
    Kirsten – der sammen med ægtemanden nu vil tage en tur i byen med god mad og Harry Potter-film

  6. Line skriver:

    Helle for så at få en ekstra mand i hjemmet, for min mand er totalt homofobisk, så der ville jeg blive behandlet som en gudinde 😉 Tjah tjoh, i princippet kan man vel egentlig opnå de samme fordele, som du nævner, ved tosomhed, hvis den ene er hjemmegående? Men hvem vil det i bund og grund? I hvert fald sådan hele tiden? Og arbejder alle tre, jamen så ville man da bare købe et lidt større hus, en lidt større bil, og så er det pludselig nødvendigt med tre lønninger.
    Basalt set stemmer jeg også for, at vi lader folk bestemme selv, sålænge ingen kommer i klemme. Personligt ville jeg blive ret jaloux over at dele min mand med en anden/andre, men det er måske bare en følelse, der er blevet bestemt af vores kultur?! Men så alligevel, hvor går grænsen? Så engang en dokumentar om en meget utiltalende mormon i Utah, der havde x antal koner. To af dem var mor og datter…
    Hilsen Line

  7. Rikke skriver:

    Hey, det er en god idé, men som allerede nævnt, hvorfor stoppe ved én m/k mere?

  8. Karen skriver:

    Hør hør! – også selvom jeg er skabsfeminist!
    Jeg har en uægtemand som stædigt står fast på at vi ikke skal giftes fordi det er noget pjat at vi skal have papir på at vi elsker hinanden og at samfundet i øvrigt ikke skal diktere hvordan ens forhold skla se ud.
    Samme mand kan så bare slet ikke se hvor gennemført smart det ville være at tillade bi-/polygami – må lige tvinge ham til at læse det her :p
    JEG kan i hvert fald godt se det smarte i det – i hvert fald hvis det var en med en stor lejlighed der var den tredje. Og Hey, køn er ligegyldigt, for jeg er bisexuel… ha! Eller…
    Rikke: Når jeg tænker på hvor meget jeg bliver sur på bare EN uægtefælle, hvordan ville det så ikke være med syv? Heh

  9. Lone skriver:

    helt enig – sikke en smålig diskussion, om han må få begge koner med. Han er under alle omstændigheder i en særig situaion, så DF behøver ikke frygte horder af fremmede der vælter ind over grænserne. Jeg undrer mig egentlig mest over at problemet først opstår NU, efter vi har haft indvandring fra muslimske lande i mere end 30 år??

  10. Sanne skriver:

    Er der ikke risiko for øget mængde af stress relaterede depresioner blandt mænd der pludselig har TO gravide koner eller kvinder der pludselig har TO mænd der ikke kan samle deres underbukser op og sætte deres tallerkner i opvaskemaskinen??? Hvilken kone har lov til at blive skide sur når manden bliver ude til kl. 6 næste morgen uden at meddele hvor han er hele natten når han sagde han var hjemme kl. 16? Og hvilken mand er tvunget til at gå ned og skifte dæk på bilen i 20 minus grader når konen er punkteret nede ved Føtex?? Skal en fraskilt modtage ægtefællebidrag fra begge de parter de skilles fra, hvis de skilles? Kan en kvinde holde til at to mænd ligger på sofaen en hel uge når der er Tour de France?? Kan en mand holde til to koner på slankekur på sammetid?
    Tror jeg ville foretrække to par i et hjem hvis jeg skulle vælge…

  11. maria magdalena skriver:

    Faldt lige over dit indlæg….. jeg har selv skrevet lidt om emnet så egentligt er det ret sjovt at læse din vinkel på det…..

  12. julie skriver:

    METTE! Du er min helt! Hvordan har du fundet to, der gad? Og har du børn med dem begge? Laver I aftaler omkring den slags? Bor I sammen, allesammen, hele tiden? Hvad siger familien? Aj, hvor er det interessant, at der rent faktisk er folk der lever sådan. Fortæl, fortæl!!

  13. Mette skriver:

    Hej
    Uden pis – sådan har jeg levet længe. Jeg har to mænd og der fungerer præcis som du siger. Dejligt nemt. Og altid en til at tage ungerne. Ingen jalousi og når jeg ikke gider være selskabelig så har de hinanden at gå til fodbold med, spille playstation osv. Jeg er så kun gift med den ene og forlovet med den anden, da jeg pga. loven ikke må være gift med to. Ellers havde jeg gjort det.
    Men der er mange fordele og de er stort set som du beskriver dem.
    med venlig hilsen Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.