Ahreemm. Host. Man skal rømme sig godt, før man går i gang her. Helt ubrugt blogstemme, tør og rusten. Jamen hvad i alverden foretager du dig, Julie? Joeh, du ved. Går på arbejde, slapper af. Læser bøger, laver mad. Går ud, er hjemme. Den slags. Sidder i juryer og kommer i radioen 😀
Nårh ja, og har sat mit hjem til salg. Jeg synes bare, det var på tide. Nu er alle landet okay efter den skilsmisse, og nu vil jeg også videre. Jeg vil bo billigere og jeg vil have en vicevært. Børn er store, jeg arbejder mere, også med alt det ved siden af mit betalte fuldtidsjob, og jeg får ikke klippet hæk og slået græs. Vi tænker; en andel tættere på deres far vil være rart. Alt det samarbejde fungerer forbilledligt, og de store børn vil have glæde af at kunne rende selv. Hvis du, eller nogen du kender, vil købe – så er den her; verdens hyggeligste lejlighed!
Agnes har været til afdansningsbal. Klara har været i Berlin. Jeg har været på bodegaen Støvlen. Ja, der er en første gang for alt.
Nårh, det med radioen? Det skete i forgårs. Jeg sad helt roligt og passede mit arbejde og så ringede min tlf med et ukendt nr. Jeg er ellers ikke meget for at tage den, jeg mener, send dog en sms som normale mennesker gør! Hvad skal alt det ringeri til for, det er jo ikke 1992 det her. Men nu havde jeg jo set den ringe og det var min arbejdstlf. og så var jeg måske lidt nødt til at tage den. Det var så P1. De havde fået mig anbefalet af en af mine (4) yndlingsforskere på børnelitteraturområdet, om jeg ville komme og sige noget om bøger? Først tænkte jeg NEJ. Men så tænkte jeg, årh for schattan da… man må ikke sige nej, når skæbnen ringer. Og Steffen Brandt siger selv man skal tage imod de danse livet byder en op til. Og der var også det med, da jeg var lille nørdeJulie tilbage i 80´erne, da tænkte jeg, at når jeg blev voksen ville jeg være den der ekspert inde i tv-avisen som de hentede ind når de skulle bruge nogen der vidste noget om ting! Og sådan som tv-avisen har udviklet sig, så er P1 næsten sejere. Nu. Så det gjorde jeg, næsten uden at sige det til nogen, for jeg tænkte 1) jeg dør hvis folk lytter og 2) jeg får sikkert på min egen konkluderende facon sagt alt muligt der er helt forrykt. Men det gik okay. Jeg har selv hørt det, og jeg døde ikke. Så I må også godt høre det. Her. Tryk på 15.34, med det om Meg Rosoff.
Jeg synes faktisk det var ret sjovt. Nu vil jeg gerne lave podcasts og invitere folk i studiet.
Du sagde overhovedet ikke noget forrykt ☺
Og her troede jeg lige at du var på vej ud til den rigtige vestegn… Nå, pyt. Tillykke med alt det nye.
P1 er helt bestemt sejere end TV-avisen – og sejt, du takkede ja til invitationen 😀