Er hjemme fra “ferie” igen. Er jordens mest trætte menneske. Vil sove resten af mit liv.
Har været på arbejde i dag, og ellers har jeg ikke tænkt mig at lave noget som helst andet hele weekenden.
“Ferien” gik med at farte land og rige rundt for at besøge familie. Den slags er ok, og man får jo maden serveret, men på den anden side burde det være forbudt når man er gravid. Man skal hellere blive hjemme i sin seng.
Måtte tømme min afdøde mormosters hus, da det er sat til salg. Min mor og hendes søstre havde været der, og taget det de ville have og så måtte jeg tage det jeg kunne bruge af det der var tilbage. Vi skulle også tømme min mormors hus, fordi hun er flyttet på plejehjem og huset er solgt. Også der måtte jeg tage af resterne. Og fordi jeg er sådan en sentimental gammel (gravid) nar, så endte jeg selvfølgelig med at stå og tude med min mormors gamle bulede blå kagedåse i armene…
Hormornella: “buuuhuuuuu waahhhhhh snøft, hvem skal nu bage vaniiihiillje kranse til ååååsss????? braaaahhhhahahaaa wyyhhh”
Min mor: “øh, det kan jeg da godt…?”
Nå. Men jeg fik kagedåsen. Og fordi jeg ikke kan skille mig af med ting der ikke fejler noget fik jeg også tre stel. Ja, TRE stel. Af porcelæn. Man kan sq da ikke kassere den slags. Jeg mener, min mormor og hendes søster har arvet det ene stel efter deres mor, som var krokone på Sortebro kro. Hun har arvet det efter sin mor. Så gammelt er det – og ingen af min mormors døtre ville have det. Død-yndigt, med små blomster og guldkanter. Kæmpe stort stel – de kan ikke have brugt det meget, for næsten intet er smadret. Selv de fleste af kaffekopperne er der endnu. Og skåle og fade i alle størrelser, to sovsekander, to terriner, flade og dybe tallerkener til at affodre en hel hær… jeg må til at holde nogle fester.
De to andre stel stod hos min mormor. Det ene har hun selv samlet gennem tiderne, det andet var min morfars mors. Det kan man da heller ikke bare smide ud. Det ene er endda kongeligt porcelæn. Det andet er bare sådan noget mindre fint noget – det kan man bl.a. se fordi der er ikke er nogle kaffekopper tilbage. De er brugt og smadret. Så dét stel vil jeg bare bruge til hverdag. Ud med de 7 umage ikea tallerkener og ind med guldkant og blå blomster.
Ellers fik jeg ekstra dyner, et rivejern og nogle pæne glas. Og stoffer fik en helt ny og ubrugt hækkeklipper der lå i mormosters garage. Derfor har han været nede i haven det meste af weekenden. Mænd og deres legetøj… Vi fik også et nyt fjernsyn. Og nogle malerier min oldefar har malet.
Der var også mange gamle fotografier. Folk i gamle dage ser sjove ud. Meget stive og mørke i tøjet. Men så er der også et af min mormor og hendes lillesøster, hvor de ser så glade og søde og virkelig frække ud. Måske kan jeg scanne det ind og vise jer det. Jeg elsker det billede. Og tanken om, at min mormor og hendes afdøde søster engang var sådan nogle spillopmagere.
Mormosters hus har altid været fyldt med eventyr for mig. Og at tømme de sidste skabe var nok det sidste eventyr jeg får dér. Men det bød så bl.a. på så interessante og særprægede fund som; to papirlommer med bladguld, to gaspatroner til at jage mulvarpe op af huller med, en æske riffelpatroner, en æske oldgamle tinsoldater, min tipoldefars sabel, en hel papkasse med intakte kartonner af tordenskiold tændstikæsker i træ, som min oldemor hamstrede under en eller anden krig, min oldemors sorte brudekjole, en citronvand der blev for gammel i 2003, stakkevis af breve, postkort og andre kort fra hele mormosters liv, 3 glas ribsgéle fra 1999, et sort-hvidt foto af min oldemor omgivet af alle hendes potteplanter, som hun tydeligvis er meget stolt af – hun smiler næsten! Og alt muligt andet. Vi har tænkt os at forære visse genstande til folkemindesamlingen på Fyn og andet kan måske være interessant for Den Fynske Landsby, hvor de jo har flyttet den gamle Sortebro Kro ud – mange af tingene stammer jo fra den kro.
Citronvanden drak Klara og ribsgéleen tror jeg egentlig bare ryger ud. Hvis jeg kan få det over mit hjerte.
Velkommen hjem din sovetryne 🙂
Hvor er du heldig, at du har fået 3 stel. Hvorfor arver jeg aldrig sådan noget?
Dvs fik mine oldeforældres “brude”-stel tilbage i 1990érne. Men dengang var det jo ikke in og på forsiden af hverandet magasin, så det røg i genbrugen :-/
De der gamle fotografier er SÅ skønne. Huske mange fra mit job på et ældrecenter. Især det af Henry med sine brødre, som tækkede tag og med hestevognen foran. Det billede var så levende. Men jeg husker også Ellen´s bryllupsfoto. Hvor hun er i sort kjole fordi hun var blevet gravid og derfor ikke måtte få en hvid brudekjole for sine forældre. Hun skammede sig over det foto. Ak ja, det var dengang.
God søndag…Tine
Du må da ikke smide ribsgeléen ud. ER du klar over hvilke underværker ribsgelé kan gøre for en sauce??!!
Jeg har aldrig været særlig begejstret for yndige arvestel. Muligvis fordi der i min familie har været tendens til at man sloges om sådan noget (selvom ingen egentlig havde brug for det). Men jeg kan da godt se charmen ved at spise af tallerkener som har været i familien længe og som man ikke bare kan drøne i IKEA og købe en kopi af. Spørgsmålet er så om sådan noget service kan gå i opvaskeren?
Guldkanten holder nok ikke til opvaskeren, men det må jeg leve med. Alternativet er at det aldrig bliver brugt, eller skulle smides ud. Så det ene stel bliver hverdagsstel og de to “finere” gemmer jeg.
Ja, jeg elsker også ribsgele i sauce´en, men går det mon med en fra 1999??? Jeg har også fundet nogle fra 2005, så de er nok bedre 🙂
Det er altid lidt af et eventyr at tømme et hus.
Nu vil jeg tage på ferie i 4 uger. Du må have en rigtig god sommer.
Knus
Har det på samme måde – det er SÅ svært at smide noget ud og derfor har jeg også en 4-5 flyttekasser i kælderen fyldt med ting og sager. Sidst jeg sorterede tænkte jeg at næste gang nogen kigger i de kasser er nok når mine piger flytter hjemmefra (regner med at drengene er SÅ ligeglade), men gemmes det skal det så ganske bestemt……
Ribgele er fyldt med så meget sukker at det ALDRIG forgår…jeg ville godt turde smage på det, i det mindste. Men ellers…den omgang med dele ting ud har vi også lige haft. Jeg har også sært ved at smide ting ud der ikke fejler noget, så jeg har også et komplet spisestel stående. Det kommer frem når jeg ikke har helt så mange børn i pilfingeralder tilbage.
Kh
Lone
Hvis ribsgeléen fra 1999 ikke er muggen så er den vel fin nok.
Åhhrr Julie.. du skriver så dejligt. Sikke nogle skatte-fund.
Stakkel mulvarper – du har vel ikke tænkt dig at bruge de patroner?
Bladguldet – har du en plan med det? Det lyder virkelig som nogle fede fund.
haha – nej, jeg har da under ingen omstændigheder tænkt mig at bruge dem. Min far har smidt dem forsvarligt ud. Vi har heller ingen mulvarpe her, men mormosters have var fuld af dem – og er det stadig, så de kan ikke have virket særlig godt, de patroner. Jeg tror, de var fra hendes forældres tid.
Min far har planer med bladguldet. Han er meget handy og laver alt muligt. De har brugt det til at male guldkanter oven over noget tapet i den Fine Stue, i det gamle hus.
Og ribsgeleen giver vi en chance.