SOS

Lige et nødråb herfra. Jeg drukner i snot, hoste, feber, nye tænder, udviklingsspring og ingen nattesøvn what so ever. Og det er ingen som i I N G E N !

Men vi havde en dejlig jul, med godt selskab og gode gaver og en masse hygge. Og søde børn, ovenstående til trods.

Vi skal bare være hjemme nytårsaften, og det er nok godt med de planer (eller mangel på samme) sådan som Agnes tager på vej over en smule snot. Hun ligger og jamrer hele natten. Nej vent, undskyld, det passer ikke. Hun sover fint fra 20 til 24, men så snart jeg går i seng, vågner hun og begynder at jamre. Pga snot.

Vi regner med at spise sammen med underboen og har planlagt en blandet fælles menu, der skal tilgodese et barn på 5, to voksne der aldrig får rødt kød og hungrer efter det og en aldrende vegetar. Det bliver som sagt lidt blandet.

Og hvad så med det nye år? Hvad er godt, hvad er skidt?

Jamen først og fremmest så glæder jeg mig til at Klara skal i børnehave igen og så skal jeg sove når Agnes sover, hvilket godt må være hele dagen. Og hele natten.

Og så er der januar udsalget. Ikke at jeg har nogen penge (især ikke efter noget med bilen og bremserne og 5000 kr. lige før jul), men Agnes vokser og hun mangler nogle basisting. Gør Klara faktisk også. Det er utroligt som sådan en 5 årig fra den ene dag til den anden pludselig består udelukkende af arme og ben. Laaaange arme og ben, alle vegne! Hvor får hun det fra? Jeg er jo ikke så lang. Hun bliver højere end mig, tror jeg. I går tømte jeg ud i hendes skab og fyldte vitterligt en hel stor, blå ikea pose med tøj hun ikke kan passe rigtigt mere. Måske man skulle holde loppemarked igen.

Så skal jeg starte arbejde d. 23.2. Det er både noget jeg ser frem til og noget jeg ikke ser frem til. Selve arbejdet – opgaverne, kollegerne, brug-min-hjerne-delen osv er rigtig fint og bliver godt. Men kørsel to timer pr. dag, bringe og hente to unger, handle, lave mad, hverdagshalløj – det tror jeg bliver en udfordring. I hvert fald i starten, til man får det kørt ind. Og det med ikke at være sammen med Agnes hver dag, nyde hende og følge hendes små skridt, hænge ud med veninder, gå på cafe osv – det kommer jeg til at savne rigtig meget. Friheden ved ikke at skulle noget hver dag, på helt bestemte tidspunkter.

Nå. Glem det. Gem det væk i 2 mdr. mere.

Nogen der ved, hvornår Normann starter udsalg af Holly´s?

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 Responses to SOS

  1. Maria skriver:

    Hej Julie
    Jeg mener at have læst at Normann, Østerbrogade starter udsalg torsdag den 8. januar, men jeg ved ikke om det inkluderer Hollys, men mon ikk!?!!
    Jeg skal i hvert fald holde øje med det, for jeg har også to børn herhjemme med voksende arme og ben – en lille (stor) fyr på 15 mdr. og en stor pige på 5½ år så jeg kender alt til hurtigt voksende børn : )
    God bedring med Agnes og godt nytår!!
    Kh. Maria

  2. julie skriver:

    Hej Maria – ja, jeg har lige tjekket deres hjemmeside – det er d. 8.1. kl. 10. De plejer at have Holly´s børnetøj på tilbud til tag 5 stk. for 200 kr. Og det er billigt.

  3. Anne Christine skriver:

    Et godt råd til (gen)starten på arbejde:
    1. Sørg for tilstrækkelig fryserplads
    2. Lav gode retter der tåler frys (bankekød og andre gryderetter er super)
    3. Frys
    4. Tø op når orket er helt i bund, ungerne skriger og det var spisetid for ½ time siden.
    Det virker for mig, bortset fra når jeg ikke har fået klaret punkt 2. Så ender det med pizza.
    Kh Anne Christine

  4. Julie skriver:

    Hej Julie,
    Puha, det lyder sgu’ hårdt, forhåbentlig er Agnes snart i bedring!
    Godt nytår,
    KH Julie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.