Ain't no sunshine when he's gone
It's not warm when he's away
Ain't no sunshine when he's gone
And he's always gone too long anytime he goes away
Wonder this time where he's gone
Wonder if he's gone to stay
Ain't no sunshine when he's gone
And this house just ain't no home
Anytime he goes away
And I know, I know, I know, I know
I know, I know, I know, I know
I know, I know, I know, I know
I know, I know, I know, I know
I know, I know, I know, I know
I know, I know, I know, I know
I know, I know
Hey I'll leave the young thing alone
But ain't no sunshine when he's gone
Ain't no sunshine when he's gone
Only darkness everyday
Ain't no sunshine when he's gone
And this house just ain't no home
Anytime he goes away
Anytime he goes away
Anytime he goes away
Anytime he goes away
Nå, men det er så sådan, jeg har det i dag. Og så var der lige den der Notting Hill på dr1, og der sang en eller anden fyr den sang.
Og så tænker jeg – var originalen ikke af Jackson Five? Jo, det var den da, var den ikke? Men den gider jeg ikke høre. Jooow, han sang da godt ham Michael, før han løb af sporet, men altså – at høre en 12 årig synge om kærlighed? Lykkelig, såvel som ulykkelig? Nej ,det gider jeg ikke! Jeg har aldrig nogen sinde forstået det koncept, for altså – han er 12 for fucks sake! Han ved bare ikke noget om det! Utroværdigt!
Nå, men i filmen er det en som hedder Bill Withers (tak google) som synger den, og han virker ældre og langt mere troværdigt ulykkelig.
Ja, ok, jeg ved godt det ikke er verdens bedste film, men altså – jeg er en sucker for den slutning. Det øjeblik dér, hvor hun siger "indefinately" og violinerne og Elvis Costello sætter i gang med
She
May be the face I can't forget
The trace of pleasure or regret
May be my treasure or the price I have to pay
She
May be the song that summer sings
May be the chill that autumn brings
May be a hundred different things
Within the measure of a day
She
May be the beauty or the beast
May be the famine or the feast
May turn each day into a heaven or a hell
She may be the mirror of my dreams
The smile reflected in a stream
She may not be what she may seem
Inside her shell
She
Who always seems so happy in a crowd
Whose eyes can be so private and so proud
No one's allowed to see them when they cry
She
May be the love that cannot hope to last
May come to me from shadows of the past
That I'll remember till the day I die
She
May be the reason I survive
The why and wherefore I'm alive
The one I'll care for through the rough in ready years
Me
I'll take her laughter and her tears
And make them all my souvenirs
For where she goes I've got to be
The meaning of my life is
She
She, oh she
Og jajaja, jeg ville helt sikkert gå mindre op i det, hvis jeg havde et liv selv. Noget romantik selv. Tager revance på det område engang i marts.
Elsker den film.. Har også lige slugt den..
Kære Jules Rules,
It is only recently that….ja, efter Notting Hill forekommer det så naturligt at tale engelsk. Britisk engelsk, forstås.
Det er kun få uger siden, jeg ved et tilfælde stødte på din side. Sad oppe en nat og gik kronologisk tilbage. Du er på højde med Nynnes mødre og en real life Bridget Jones + mand + barn. Selv er jeg single og pt. arbejdsSØGENDE (det skal være PC)cand.ling.merc. i engelsk….og du skal bare vide, at jeg nyder hvad der i mit hoved er en “spalte” meget.
Kære Jette. Kommentarer som din kan jeg leve højt på i ugevis. Så er der mening med galskaben. Af hjertet tak!
Men jeg tror nu, at det VAR Bill Withers, der lavede de sang. Lille Michael har vist aldrig været inde over den.
Og ja, en fantastisk sang til en fantastisk scene 🙂
Hej Julie…
Jeg har fulgt med på din side i den senere tid, mens jeg knokler med at få mit speciale færdig. (Hvem sagde overspringshandlling????) Jeg nyder virkelig disse små afbræk i skriveriet og det gør tiden lidt mere udholdelig.
Jeg føler virkelig med stoffer, for det er virkelig hårdt at arbejde så meget med den samme ting over så lang tid. Derfor vil jeg opfordre dig til at finde lidt overskud og overaske ham en af dagene. Jeg sidder selv 12 timer om dagen på en skole i København og ville elske hvis min kæreste dukkede op med noget lækkert kaffe og lidt hjemmebag. Eller en lækker frokost. Jeg ved godt at vi speciale studerende kan virke lidt fraværende, men derfor kan man godt savne sin familie på samme tid.
Men ellers tak fordi jeg må følge med i din sjove og underholdende blog.
Hej Julie,
pudsigt med den sang, for det er en af mine yndlinge. Me, She and Her lavede faktisk en coverversion af den på deres (eneste?) album, og den er ikk’ så ringe endda..jeg slugte den også råt i går sammen med filmen..
Både dig og Stoffer trænger sikkert snart til en god gang romantik med tid til hinanden:-) Jeg er med på Mariannes idé, overrask, drag omsorg, og du får den med garanti igen når han selv har overskud:-)
Altså – det er en god ide. Og jeg har også gjort det før, under andre opgaver han skrev. Men han sidder jo derude sammen med 2 andre nu, og jeg føler ærligt talt ikke, at han rigtig ville have tid til det. Men jeg kan da prøve en dag. Det ville bare ikke rigtig blive en overraskelse, for man skal lukkes ind på skolen med kort, så jeg er nødt til at ringe og sige, at jeg kommer. Det kan godt være jeg tager fejl, men jeg er bange for, at jeg bare ville være i vejen, hvis jeg dukkede op. Men jeg skal nok overveje det. Og så vil jeg godt slå fast, at selv om jeg brokker mig en del over det her i bloggen – så er det netop fordi jeg her kan for luft for mine egne klager, uden at bebyrde ham med dem. Han ved da godt jeg ikke synes, vi er i en super situation lige nu, men det synes han jo heller ikke selv. Jeg tror ikke, jeg ville kunne være mere large omkring hans stress, uden at blive fuldstændig selvudslettende 🙂
Nej det er ikke jordens bedste film – sådan objektivt set – tror alligevel jeg har set den sådan rundt regnet 20 gange. Og slutningen ER skøn..
Jeps Bill Withers når han er bedst! Jeg spillede den til min musikeksamen på saxofon – yes sir! Havde jeg ikke fejlanalyseret den der skide Beethowen symfoni – så havde jeg fået mindst 13!