Sang nr. 7

Jamen hvor skal jeg dog starte? Er stadig delvist i chok over hele det der foretagende. Jeg vil ikke sige, at jeg ser det hvert år, men det er da sådan noget, som det er meget sjovt at hade. I år var det dog en temmelig tam affære. Delvist fordi jeg sad alene hjemme, med et sovende barn og en uforholdsmæssig stor skål popcorn. Og delvist fordi det forekommer mig, at langt de fleste af sangene blev sunget af ex-popstars fallitter. Fat det dog – I FÅR ikke det gennembrud! Tag en uddannelse, bliv klippet og få et ordentligt job. Og så var ham Duvå Hall ikke nær så lækker, som jeg troede. Øv.

Og så kom den der sang nr. 7. Sangen i sig selv var faktisk virkelig hårrejsende dårlig. Jeg mener; "…hen på aftenen blev hun lummer, så jeg købte et hummer" – DU GODESTE for en ringe tekst. Nå, men det var faktisk ikke engang det værste. Det værste var nemlig den introduktion der var før sangen, hvor "kunstneren" fortæller lidt om sin motivation for at bidrage til verdens mangfoldige skønhed med dette poetiske nummer.

Historien var den, at han var i Venedig med kone og børn. Og konen vil så gerne ud og sejle i gondolerne, men det synes han er for dyrt og så skændes de lidt om det. For at gyde lidt olie på vandene giver manden så en kop kaffe på en dyr café (og her tænker jeg – brug dog de penge på den gondoltur i stedet) og mens de så sidder der på caféen, spadserer der en sorthåret italiensk skønhed forbi i en rød kjole, og så blev han lige inspireret til den sang.

Altså, jeg er virkelig ked af at lyde så snerpet, men jeg synes det er det mest ucharmerende jeg længe har hørt.

1. du er i VENEDIG og dit livs lys vil gerne ud og sejle en romantisk tur i gondolerne.

2. du beslutter at dette er det rette tidspunkt at være nærrig på, og starter i stedet et skænderi med hende.

3. I sidder så på en cafe og prøver at blive gode igen, hvor du så synes tiden er inde til at kigge efter fremmede unge damer og bliver så inspireret, at du skriver en sang om en af dem.

4. du beslutter at synge den på nationalt tv.

Jeg mener, HELT ærligt! Det er situationer som denne, der er skyld i det generelt dårlige ry mænd har. Det er fjollet at være nærrig omkring gondolerne, når man nu endelig ER i venedig. Det er fjollet at kigge efter andre damer, mens man prøver at blive venner med sin kone igen. Og det er fjollet at skrive sådan en sang om den oplevelse. Hvis jeg var den kone, ville jeg være pissed. Eller rettere – jeg ville ikke være den kone ret meget længere. Der skal kun skrives sange om MIG, i mit forhold, skal der. Og de skal synges for mig live, mens vi sidder i de skide gondoler.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

20 Kommentarer til Sang nr. 7

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.