Surprise arbejde

Så godt går det her… I dag havde jeg endelig taget mig sammen til at tage ud og træne, tasken var pakket og modet var samlet og maya var også på vej. Så ringer telefonen: "hej, det er signe fra dit arbejde" – "hej signe fra mit arbejde" svarer jeg kækt. " Øhh, du står på skemaet til at have udlånsvagt her, om 15 min." sagde signe fra mit arbejde så.

Og ja, det stod der ganske rigtigt også i min kalender, så jeg pakkede tasken om og tog cyklen til Hellerup i stedet for til Fields. Pinligt. Jeg kunne godt huske jeg havde sagt ja, til de ekstra timer, og så tænkte jeg at det jo var heeeelt henne i det der august engang. Men der er vi så åbenbart nu, og der kan man bare se, hvor hurtigt tiden går når man morer sig.

Så nu sidder jeg her og hygger mig, og venter på kl. 15 når jeg kan cykle hjem igen. Kristoffer henter både Klara og Erik i vugger i dag, i Eriks fede Nihola cykel, og tager dem med hjem til Eriks far. Han ligger nemlig hjemme, fordi han havde det så sjovt til den cricket kamp i lørdags (den som stoffer meldte afbud til fordi vi var syge og regnet inde i Vordingborg), at han forvred sit knæ og ikke må bruge det i 14 dage.

Mænd og sport. Need I say more? Ja, det tror jeg nok jeg gør! For det første tror de allesammen de er stort set professionelle, selv om deres erfaring med den givne sportsgren strækker sig til 1½ kamp de engang spillede på en sommerlejr med 7. kl. på Djursland. Dengang kom de sjovt nok også til skade med menisken/knæet/seneskedehinderne eller noget andet. Men det hindrer dem ikke i at tro, at de er inkarnationen af det tabte landsholds-ideal. For det andet, er det fuldstændig underordnet hvilken sport det drejer sig om, bare det er noget hvor man kan komme til skade. For det tredje er de så Supermand inden de tager afsted, gerne flere dage eller uger før de tager afsted, og de er også Supermand i de 4 minutter de når at være med i spillet/på banen – whatever. For så i det øjeblik de forstækker en muskel eller får en ridse på lilletåen, at forvandle sig til Sårede Krigere, som kræver helt ekstraordinær pleje og omsorg – for slet ikke at tale om opsyn, for uden det, så tager de ud og spiller næste weekend igen, selv om de samtidig beklager sig over at være på dødens rand. Nå, men hvis du er det, så bliv dog liggende i din seng!

Anyway, så tager jeg over til flokken af mænd og børn og nina efter arbejde og så spiser vi pizza. Det er da lige til at klare.