Så kom straffen for uorden i indkomsten pga barsel. Jeg skal betale 14.000 kr. tilbage i skat. Alletiders.
Derfor får christiania cyklen dødsstødet. Vi bruger den alligevel ikke så meget mere, efter at Klara er begyndt at cykle selv og jeg er startet på arbejde og er nødt til at køre de 120 km om dagen i bil. Hvis du står og mangler sådan en, så send mig en mail på thejulesrules snabela gmail dot com. Jeg vil gerne have 8500 kr. for den, den er ca. 4 år gammel, vi har selv købt den brugt, men har kvittering fra den forrige ejer.
Det er en model light, dvs ikke så tung at køre, med sæde, sele og sort kaleche. Vi sender den til forårstjek hos cykelhandleren inden salget. Kalechen er lidt falmet og der er nogle ridser i bunden af den, sådan almindeligt slid. Men det er udelukkende kosmetisk. Den er i god stand og kører fint. Ringeklokken trænger til olie.
Her er et billede der også giver indtryk af, hvor rummelig den er. Man kan snildt have en lift eller en autostol i den og stadig have 1-2 store søskende siddende på bænken.
Det er Agnes, dengang ca. 5 mdr., der tager sig en skaber i skyggen. Hun følger ikke med.
Wish I could find money! Perfekt tis os der bor tæt på centrummet i Århus. Men den bliver helt sikkert stjålet i løbet af en par døgn herude.
Neeeiiiii for s… det er noget lort Julie.. håber dælme, at det ikke river alt for meget på opsparingen.. det er skisme noget møg!!!! Jeg er selv en idiot til skat og sådan.. åhh hvor jeg dog også hader de negative overraskelser!
Kan jeg trøste dig med at jeg skulle betale 21.000 ekstra i skat?
Nej, Karen. Det er da forfærdeligt og slet ingen trøst.
Lige som det heller ikke var en trøst med hende der i går fortalte mig at hun da havde fået 35.000 TILBAGE. Nå, men tak for den info, tænkte jeg bare.
Christina – opsparing? aaahhahahahahahahahaha muaaahahahaha haha hahahhaa åårrhh hhaaa hahahahahahahahahah! Kan svagt huske hvad den slags er. Mener jeg havde en, engang, før jeg fik bil og børn og bolig.
Jeg bliver næsten nød til at få et barn mere, bare for at få sådan en cykel. På den anden side gør den sig helt sikkert ikke godt til den slags bjergkørsel, jeg er udfordret med. Må overveje både nyt barn og nyt hus.
Ellers trist med det skat. Hende med de 35.000 overvejede ikke at give dig pengene, når hun nu var så venlig at fortælle dig om dem?
Åhhhh jeg gad godt ha’ den cykel. Har altid sukket efter en Christiania-cykel. Men jeg skal f…. osse betale penge tilbage i skat.
Hej Julie
Har sendt dig en mail, men ved ikke om den kom frem, da der var lidt problemer. Derfor skriver jeg her…
Jeg er interesseret, vil du kontakte mig..
Venlig hilsen
Sabine
Var i vælten for en christianiacykel, indtil sidste år hvor jeg investerede i en cykeltrailer … men jeg håber det går i orden for dig
Øj, det er lige sådan en jeg søger!! Er den solgt??
Hej Sille. Nej, ikke endnu. Jeg har en der kommer og prøvekører den i næste uge, men hvis hun ikke vil have den, så må du også gerne komme og prøvekøre den. Prøv at sende mig en mail på thejulesrules@gmail.com