Så er vi hjemme i (bolig)blokken igen, efter en skøøøøn weekend. Det var alle pengene værd og jeg har endda fået lidt sol. Det vil være for omfattende og kedeligt at beskrive hvert eneste sekund, men af højdepunkter kan nævnes:
Erik, der opførte Svanens Død i 7 akter, hver gang Klara skulle væk fra ham. Han lå og kaldte på hende i sin klapvogn, da hans mor desperat prøvede at få ham til at sove, og da vi skulle køre hjem før dem, gik han helt i selvsving og lod tydeligt skinne igennem, at en sådan adskillelse var en skæbne værre end døden, for ham. Klara takker, og siger at hun kan da også godt lide ham.
Alberte, der fylder 2 år på lørdag og taler stort set rent. På et tidspunkt slog hun en lugteprut og jeg spurgte; er det dig, der går og prutter Alberte? Hvortil den snusfornuftige unge dame svarer med et fnis; ja, jeg har spist rosiner. Som sådan. Den sætning sagde hun! Og da jeg skulle skifte Klara gik Alberte med, og hjalp mig, ved hele tiden at sige; så lig dog stille Klara! Og da jeg skulle passe hende, mens hendes mor var oppe og handle, så gik hun hele tiden og sagde; min mor kommer lige om lidt. Hun kommer tilbage om 5 minutter.
Johanne, der nød det blanke hav og solen på stranden, så intenst, at hun ikke før for sent opdagede at hun var gået for langt ud i vandet. Med gummistøvler på. Havde hendes mor ikke insisteret på, at hun vendte om, så var hun fortsat derud af. Af det lærte hun, at gummistøvler også holder glimrende vand, indefra. Og senere, da Klara og jeg kom gående op på terassen, udbrød Johanne – Åhhh NEJ! ved synet af os 🙂
Iris, der energisk hjalp mig med at puste babypoolen op, selv om det var svært at gøre, samtidig med at man skulle slås med at beholde sommerhatten på. Gråbrødretorv-barnet, der blev så udmattet af naturen, at hun sov middagslur kl halv 10 og ville i seng for natten kl 17.30. Ja, frisk luft er ikke sådan at bide skeer med 🙂
Og Klara, som jo bare var Klara. Som ikke ville sove om aftenen, som kun ville spise pølse og sorte oliven, men som på en eller anden måde er den nemmeste, og dejligste og skønneste af dem alle sammen. Som har lært at sige SÅ! og 1000 andre ord, lige over en weekend. Hun siger også pludselig sit eget navn og bruger det meget i sætninger.
Hun var glad for at komme hjem til sin far igen, og hun var glad for at komme i vuggeren i går. Stoffer var til sin eksamen og fik naturligvis 10 – det gik jo så dårligt… I dag holder de far-datter fridag og er taget i kongens have. Og jeg nyder lige nogen solo-timer.
TAK! – har været inde omkring en milliard gange (som sådan) for at se om du havde skrevet!
Lyder som en dejlig weekend
knus
Kristina
Jeg har godt nok også lige tjekket et par gange for at se om du havde fået penne på gled! Så tak for dagens grin *S* Og ja – jeg tror min søn har fundet sin første kærlighed. Han bliver nok ellevild når hun beærer ham med sin tilstedeværelse til lørdagens fødselsdag (bare hun nu ikke tager al opmærksomheden fra svigermor 😉 Knus fra Nina
Lyder som den mest fantastiske weekend i mands minde :-)I trængte sikkert ! Tak for grinet.
Knus fra Liza (som er blevet rask efter 2.omgang halsbetændelse og som har pådraget sig lettere sindsyge i disse renoveringsdage:-) )!
Det lyder som en meget hyggelig weekend, men garanteret var det også hårdt med alle de unger samtidig. Jeg var til børnefødselsdag i søndags og fik virkelig ondt af veninden. Det er utroligt hvor meget 4-5 børn rydder.
Ja, jeg melder mig også under fanerne..har nemlig også været inde flere gange og tjekke om der var noget nyt fra dig :-))
Lyder som om I har haft en super dejlig weekend. Jeg skal til jobsamtale imorgen, hvis jeg da ikke melder fra… Var der nogen der sagde at jeg var ubeslutsom, nææææh over hovedet ikke. *S*
Ja, tak for en dejlig weekend. Det er fantastisk at være sammen med mennesker som er søde, sjove, kloge og som uden tvivl har verdens dejligste børn. Knus og kærlige tanker, Maya.